fredag den 30. december 2011

All's well that ends well

Efter at have overlevet en omgang roskildesyge - I ved den omgang hvor man seriøst tror man dør - er jeg oven på igen for at se lidt tilbage.

Jeg måtte jo i år virkelig sande at jeg er drenge-mor. Drengene blev 2 år og som deres sprog blev bedre og bedre faldt snakken mere og mere på busser, lastbiler, gravko, ambulancer, brandbiler og tog. Vi har virkelig to drengen som bare elsker ting med jul på og det viste mængden af rullende LEGO julegaver også.

Udover det, så flyttede trodsalderen også ind (Kan I fornemme det meeeeeeget dyyyyybe suk?). De er i totterne på hinanden hele tiden og oven i det så er far bare den bedste i verden. Det er faktisk lidt svært at være mor i øjeblikket. Eller at gerne ville være mor, for de gider bare ikke altid mig. Hm...

Det var også i år at mit job gik fra at være ok til at være... ikke ok. Jeg har ikke skrevet så meget om det, men 2012 skal være det år hvor jeg skal lave noget andet! Der skal virkelig ske mirakler før jeg aktivt vælger at blive hvor jeg er. Men jeg ser det som en mulighed for at komme ud og prøve noget nyt og komme væk fra nogle situationer som ikke er gode for mig.

Vi havde 5 års bryllupsdag og har desuden været sammen i 11 år.

Så fik jeg mig en ny mobil! Ha, det har jeg slet ikke fortalt. HTC Wildfire S. Jo, hallå, jeg er blevet smart som i smartphone. Jeg vælter mig i apps som jeg synes er vældig skægt og jeg bruger kamaraet langt mere. Nu kan jeg jo også have mere end 14 billeder liggende på telefonen. Det er egenligt rart at kamara, rejseplanen, berlingske og vejrudsigten med sig over alt. Og drengene elsker den også. Jeg har et lille udvalg af børmeapps på og det er hygger de sig vældigt med.

Jeg har ikke rigtigt noget nytårsforsæt for jeg hader det. Det er altid total urealistisk og hvem kan overholde dem?
Men når det er sagt så har jeg en ting som jeg VIL have til at fungere: Madplaner! Jeg vil genindføre madplanerne. Vi har haft lidt for mange pandekage-aftener, pizzamiddage og aftener med underligt ungkarle mad.

I morgen skal vi have familie nytår: Os selv 4 helt alene og en masse hygge.

Til sidst et lille udsnit af de billeder jeg aldrig fik vist eller omtalt i år.

Lastbilen fra da vi fik lagt nye sten i gården, en stak pandekager, billedcollagen jeg fik dekoreret sturvæggen med, drengenes fødselsdagslagkage, solnedgang taget med den nye telefon, cupcake fra min egen fødselsdag, bornholmer færgen, shopping i IKEA med morfar


Tak til dem som har sørget for mine små 24.000 views, tak til Jer som har kommenteret og tak fordi I læser med.

Godt nytår til dig og dine.

Kh,
Line

mandag den 26. december 2011

Two days after Christmas

Aaarh, ja så var det hele overstået in the flash of an eye.

Og nu sidder vi med julegaver der skal på plads, legetøj der skal sorteres og doneres væk (pga pladsmangel og ustyrlige mængder nyt LEGO under juletræet), den sidste julemad der skal bixes og spises og ja... så starter udsalget så småt i morgen.

Jeg venter lige et par dage med at flippe ud over nytårsmenuen.

God jul her fra :-)

fredag den 23. december 2011

Julestemning


Og selvfølgelig er julen ikke til at have med at gøre uden en kvart kilometer gavebånd!

søndag den 27. november 2011

FÅCK!

Lus....

Pis pis pis!

onsdag den 23. november 2011

Smartphone eller ej!?

Same old...

Jeg havde dilemmaet oppe og vende sidst da jeg så på mobil også.

Jeg er så fristet til at købe mig en smartphone, men jeg er også utrolig nærrig. 1000 kr max!
Det kunne meget vel blive en Samsung Galaxy Y. Jeg har læst mig gennem et utal af anmeldelser og set et hav at review-videoer.



Men... Jeg elsker jo Nokia og jeg har det samtidig vildt skidt med at skulle skifte mærke. Og så er der lige abonnementet. Jeg har haft TDC siden 1998 hvor jeg købte min første mobil (jeg har endda samme simkort!). De har bare ingen abonnementer som jeg synes er billige nok. Jeg bruger omkring 275 kr i kvartalet pt og de er primært fra SMS.

Jeg ved godt at når jeg kommer til at bruge data, så vil prisen stige. Men jeg vil jo stadig gøre det så billigt som muligt. Og så tror jeg ikke jeg vil bruge særlig meget data.

"Hvorfor så en smartphone??"

Fordi de ser SÅ smarte ud og jeg kan se en del fordele i nogle af de apps jeg har set.

Jeg tænker videre...

tirsdag den 22. november 2011

Thank you ELF

I dag havde min søde bornholmer hentet min ELF pakke på posthuset mens jeg var i skole.
Og der var gode ting og mere end en overraskelse i!

Jeg havde bestilt en ordenlig omgang sammen med en kollega, så pakken så sådan her ud:



Men kun det her var mit:


Jeg gider ikke altid neglelak, så jeg har købt en buffer i stedet for. Men ellers er der toeseperators, en øjenstykkepensel, rød neglelak i anledningen af den kommende højtid og en fantastisk eyeshadow primer. Seriøst - den er suuuper god og uden parabener ;)


Samtidig var der så en Mystery Box (hemmelig lykkepose) med. Den indeholdte:



Super fedt brunlig (den er ikke lilla som billedet godt kunne antyde) neglelak som jeg glæder mig vanvittigt til at bruge. Måske forærer jeg glitter neglelakken væk. Lip glossen var jeg ikke så hooked på, men jeg skiftede lidt mening efter jeg havde prøvet den. Den er meget minty! Så meget at efter jeg havde kysset Nikolaj, slikkede han sig om munden og sagde "Den kan jeg godt lide at spise". Årh, de børn! Mascara stavene ved jeg ikke helt hvordan jeg skal få brugt, men det finder jeg vel ud af.

Den sidste overraskelse var, at ELF tilsyneladende har haft lidt travlt da de pakkede. Jeg har nemlig fået to røde neglelak og to pudder også... jeg havde kun bestilt en af hver. Men hey, så har jeg da lidt julegave. Haha - Thank you, ELF!

Smut forresten lige forbi www.eyeslipsface.co.uk. Det er 40% rabat hvis man køber for over 200 kr ;)

mandag den 21. november 2011

IMMORTAL!!


Jeg er SÅ excited! Men der skal man så nok lige være en kender for at forstå det.

Cirque du soleil har opsat en forstilling over Michael Jackson's musik og soundtracket (kalder men det soundtrack når det er en forstilling?) udkommer i dag. Jeg har allerede været på TDC Play og anskaffet mig hærlighederne.

Og så krydser jeg ellers fingere for at vi får lov til at opleve showet her hjemme også. For hvad der er I vente??

Det her:

Michael Jackson - The Immortal World Tour

fredag den 28. oktober 2011

MY GOD!

Hvis en såkaldt "fattig familie" har 12.000 kr i rådighedsbeløb om måneden... Ja, så ved jeg altså ikke helt hvad vi skal kalde os her hjemme. Vi her begge to fast job og to børn i daginstitution og det er nogenlunde der vores rådighedsbeløb ligger.

Jeg tvivler meget på, at en gennemsnitlig familie hvor vi har to forældre på kontakthjælp og to børn i daginstitution, har 12.000 kr i rådighedsbeløb om måneden.

Jeg er ret sikker på en vis kuglestøder har fået nogle tal galt i halsen. Men hey, hvad ved man også om det når man har fået sit løn af sponsere, vundet OL bronze og nu sidder i folketinget til en fin løn?!

Jeg siger FØJ og så opformere jeg ALLE som ikke har råd til julen om at ansøge om julehjælp f.ex. HER og HER.

tirsdag den 25. oktober 2011

For-julen

Jeg er stadig hjemme, men jeg håber jeg har nok energi til at tage på arbejdet i morgen.

Så i mellemtiden har jeg tænkt mig at få gjort lidt planlægning. Og det kan da kun være på tide at få planlagt julen! Aaarh, julen!? Ja, for ellers bliver det aldrig jul her hjemme hvis jeg ikke starter nu!

I 2009 begyndte jeg en julebog-huskebog for at kunne huske fra år til år de ting man bare ALTID glemmer. Som f.eks.
  • Hvad gavebudgettet havde været og hvad fik vi og de andre
  • Hvor meget knas og småkage lavede jeg
  • Sneede det
  • Hvor mange julekort sendte vi og hvor mange fik vi retur (ganske foruroligende statistik, hm!)
  • Hvad kostede juletræet
Jeg købte en fantastisk A4 spiralbog med lomme foran (på tilbud selvfølgelig) og så klippe/klistrede jeg selv en forside af julereklamer og noget glitterlim.

I 2009 gik det fantastisk med at få udfyldt. Sidste år gik det rædselsfuldt. Det var en rigtig hård tid og jeg havde kun overskud til at overleve. Så jeg har besluttet at det skal være anderledes i år. Vi skal også for første gang selv holde juleaften, så jeg starter med at få lavet en indkøbsseddel og en huskeliste. Så velkommen til for-julen - vi starter i dag!

mandag den 24. oktober 2011

Favourite things

Jeg keder mig.

Så her er nogle af mine favorit internet ting (og nej, ingen har betalt mig for at sige pæne ting om dem.):

www.vistaprint.dk
Lidt dyr for priserne er uden moms, MEN hvis du tilmelder dig deres nyhedsbrev, så spammer de dig med en masse tilbud om gratis ting og sager. Der kommer så lidt uploading gebyr, moms og fragt på, men det kan godt betale sig nu og da. Har selv brugt dem til en masse gratis jule- og alm kort og to fotobøger (det ene med bryllupsbilleder - det andet med billeder af drengene med start fra scanningsbillede og slut billeder fra dåben).

www.hp.com
Gratis kort, spil og alt muligt andet skægt.

picasa.google.com
Fantastisk program og gratis!! Jeg bruger det mest til at lave baggrunde til skrivebordet på den bærbare eller arbejdscomputeren. Jeg har ikke udforsket det så meget andet end til collagerne som jeg bruger til skrivebordet.

www.rent-liv.dk
Mine drenge skal så meget have de her madkasser når det bliver aktuelt. Og 40 kr!?

www.eyeslipsface.co.uk
Super billig make up, pensler og punge! Noget af det er også uden parabener. Meld dig til deres facebook eller nyhedsbrev og få tilbud som enten kan være rabatter eller fri fragt.

www.makeownringtone.com
Skæg lille hjemmeside. Nem at bruge.

itunes.apple.com/app/closet-lite-clothing-organizer
Hvis jeg havde en smartphone skulle jeg SÅ meget have den her app. SUK! Jeg må se at få sådan en for jeg ved bare den her app ville gøre mit liv så meget nemmere.

Gæt en situation....

Glamour,
Oprah,
Dyne,
Ristet brød,
Cola,
Ømme muskler


Jep, jeg har været så heldig at arve en roskildesyge-agtig-ting fra min søn. Han er så gavmild!
Hele weekenden har jeg bare sovet og sovet, men jeg synes godt nok jeg er afkræftet denne gang.
Så er det jo heldigt at vi lige har skiftet vores tv ud så vi kan tage en røvfuld digitale kanaler (selv om jeg synes at Oprah ligner sig selv pænt meget uanset om jeg ser på hende i analog eller digital. men det er måske en mandeting?).

tirsdag den 18. oktober 2011

At sætte pris på

Nogle gange sakal man lige stoppe op og sætte pris på det man har. Jeg faldt i søvn på sofaen efter husbonden var kommet hjem i dag og helt uden at vække mig fik husbonden gjort følgende:

Skrællet kartofler
Lavet råkost
Paneret og stegt rødspættefilleter
Lavet sovs
Dækket bord
Og alt i mens han også lige fik involveret drengene.

Så da han vækkede mig lidt over 18, kunne jeg noget forvirret sætte mig til et fuld opdækket og klart middagsbord.

Sikken en luksus og sikken en mand! Nej, han er ikke til låns eller eje!

mandag den 3. oktober 2011

Se min kjole

Jeg synes altså det er lidt hyggeligt at min grand voksne kontorarbejdende skjorte og pæne bukset klædte husbond, sidder sammen med min lille dreng og synger "Se Min Kjole".

Dejligt med ligestilling.

Men er det ikke kun en mand det kan finde på at synge om en orange kjole? Jeg tror det :-D

søndag den 2. oktober 2011

Ny metode, ny udfordring

Jeg er helt skæv i hovedet af træthed.

Jeg har fået mere tid mellem hænderne og den bruger jeg til at skrive og skrive. Det er fantastisk. Nej, jeg har ikke solgt mine drenge eller er flyttet hjemme fra. Der er bare blevet lavet om på nogle interesser i mit liv og det giver altså noget mere (og kært velkommen) tid. Prøv det! Det er en velsignelse udover alle grænser.

Så jeg er i gang med en historie som virkelig er et eksperiment af højder! Normalt "udgiver" jeg først når jeg har det hele færdigt, men det gør jeg ikke denne gang. Så udfordringen består i følgende:
  • Ny genre
  • Tema jeg aldrig troede jeg kunne skrive om
  • Skiftende synsvinkel
  • Længden på kapitlerne svinger
  • Den er ikke færdig før jeg begynder at ligge den ud
  • Jeg aner ikke hvad den skal slutte med endnu
Det er sindssygt angstprovokerende, for det er helt modsat af hvordan jeg normalt arbejder. Men jeg har brug for at se hvad der fungere for mig og komme lidt ud af det trygge. Så dette er altså mit eksperiment. Prologen skulle gerne ud til weekenden næste uge. Jaiks.

fredag den 30. september 2011

Ikke mere at sige - det er slut nu

Kender I det når en sang relatere pænt meget til hvordan man har det (og temaet i situationen behøver ikke være kærlighed) ??

Medina - Et øjeblik

tirsdag den 27. september 2011

FV 2011 - Backstage XI, Fintællingen

Jeg skylder Jer jo faktisk et indlæg om fintællingen.

Fintællingen af valget forgår dagen efter valget; her i byen i idrætshallerne.

Man mødes kl 8.30, starter med lidt snak, morgenmad og samvær. Der blev snakket om valget aftenen før, altså selve valgaftenen og selvfølgelig også selve resultatet af valget.

Alle tællerne er delt ud på valgdistrikterne, som hver har to borde i "bar højde". Underbordene ligger stemmesedlerne fra aftenen før i plastiksække med labels på, så man kan se hvad posen gerne skulle indeholde og hvor meget.

Der er to repræsentanter fra valgstedet og resten af os har ikke haft noget med valgstedet at gøre før. Så posen er blevet blandet så at sige.

Det fintællingen går ud på er at finde ud af:
  • Hvor mange stemmer er gået til partiet?
  • Hvor mange stemmer er gået til hver enkelt kandidat?
  • Hvor mange er ugyldige?
Og så er det ellers bare at gå i gang, så at sige. Første pose op på bordet og så køre det ellers således:
  1. Stemmesedlerne ligges ud i bunker for den kandidat der er stemt på eller om det er en stemme på selve partiet.
  2. Bunkerne tælles og bundes i 25 og derefter i 100.
  3. Bunkerne eftertælles af en anden person og der tælles til man er enig i antallet.
  4. En gul post it med antal sættes på bunken.
  5. Antallet af stemmer skal passe med antallet fra aftenen før.
  6. Stemmerne føjes ind i valgbogen så man ved hvor mange stemmer hver kandidat har fået og hvor mange stemmer partiet har fået.
Det er ikke altid antallet stemmer og det kan der være flere grunde til:
  • F.eks er en stemmeseddel på V havnet i posen med Ø.
  • Man finder en ugyldig stemmeseddel eller tre
  • Tællingen fra valgaftenen har været upræcis
Alle partier og de ugyldige stemmesedler skal gennemgås og tilsidst føjes det hele i valgbogen. Nu skal valgsekretariatet så godkende valgbogen. Antallet af stemmer fra valgaftenen og fra fintællingen skulle gerne matche. Og det handler om at stemmesedler ikke bare må forsvinde eller pludselig dukke op som en ekstra stemme. Derfor er valgsekretariatet meget kritiske med hvor meget +/- der må være i totalen af stemmer. Er der for stort et udsving, så skal der tælles om. Godkendes valgbogen indsendes resultaterne til Indenrigsministeriet med det samme.

Nogle gange har man en mistanke om hvor fejlen kan være og så tæller man det parti igennem igen. Men man kan også godt risikere at man må tælle hele møget om igen.

Mit valgsted blev heldigvis godkendt og vi kunne forlade stedet kl 14.30.

Og så er valget slut. Nu er det op til politikerne... Lige indtil de udskriver valg igen. Ellers ses vi til kommunalvalget november 2013.



Fintælling i Svanemølle Hallerne. Billedet taget fra Politiken.dk (Klik billede for artikel.)

torsdag den 15. september 2011

FV 2011 - Backstage X - Valgaftenen

Det er svært slet ikke at kommentere på valgresultatet, men det er jo ikke det backstage handler så meget om.

Jeg tog ud på valgstedet hvor jeg skulle være ekstra optæller og var der lidt i 20. De sidste vælgere var i gang i stemmeboksene. Kl 20 gik valgformanden ud for at råbe om der var flere der ønskede at stemme. Er det ikke en skøn tradition? Hun skal faktisk råbe eller ringe med en klokke for at høre om der er flere der vil stemme.

Så snart hun kom tilbage blev dørene låst og så gik vi i gang.
Først blev alle brevstemmer hevet ud af de brune kuverter og lagt ned i stemmeurnerne. Så åbnede vi stemmeurnerne og væltede alle stemmesedlerne ud på et langt bord og SÅ sorteret vi. Først ligges alle stemmesedlerne i bunker efter partierne, der efter tælles de.

Og de tælles ikke bare 1, 2, 3. De tælles i bunker af 25, elastik om, næste bunke indtil man har 4 bunker som ligges samme til bunker a' 100. Når hele partiet er talt op, gentælles bunkerne og tallet gives til valgsekretæren. Vi var færdige kl 21.50 da resultatet kunne ringes ind. Vores valgsekretær var meget ekstatisk! Det er aldrig før lykkes at få tallene til at stemme i første tælling og samtidig få tallet ind inden kl. 22. Det var jo en dejlig ting at få med.

Når optællingen er slut skal det hele pakkes ned. Hvert parti pakkes i en plastiksæk og der kommer labels på med hvad posen indeholder og hvor meget. Og det er ALT! Alle de gyldige stemmesedler, alle de ugyldige, alle de ubrugte, alle valgkortene, ALT! Det hele pakkes i stemmeurnerne, som i morges bringes til fintælingen og tælles helt forfra igen. Og ja, det er helt forfra igen. Blandt andet skal vi også tælle de personlige stemmer og DET er meget spændende.

Mere om det i morgen.

Nu vil jeg gå i seng. Fintællingen starter kl 8.30 i morgen.
God nat og velkommen til det nye Danmark.

FV 2011 - Backstage IX - Valgdagen

I for lige en mellemvejs opdatering, for jeg er kaldt til, ja, tælling i aften.
De havde brug for en ekstra tæller på en af skolerne og jeg meldte mig. Så der kommer muligvis mere i aften fra min side af.

For at at starte med at besvare US's spørgsmål:
Bliver man 18 år på valgdagen kan man godt stemme. Systemet finder selv dem som har valgret på dagen, så ja, man får vælger nr og det hele og kan godt brevstemme. Hos os bliver dem som har fødselsdag på valgdagen markeret med et lille flag i valgbogen og de får vist nok også en lille gave.

Og så har jeg ellers passet valgsekretariats telefon i dag. Vi har haft enkelte afstemningssteder der har haft ringet ind. Borgeren havde ikke valgkort med og de kunne ikke finde vedkommende i bogen. Så vi slog borgeren op og gav dem vælgernr så de kunne finde det i bogen. Et par stykker gik forgæves fordi de tilhørte en anden kommune. Nogle havde ikke fået valgkortet og skulle vejledes i hvordan de så kunne få stemt (sygesikringsbeviset med til valgstedet).

I morges modtog vi omkring 100 brevstemmer som skulle fordeles og ud på valgstederne inden kl 9. Så skulle det lige gå hurtigt med at få skrevet vælgernr på bagsiden af den brune kuvert og så budene til at køre rundt til afstemningsstederne. Indtil kl 9 er brevstemmerne nemlig stadig gyldige. Modtager et valgsted brevstemmen fra sekretariatet efter kl 9 er stemmen ugyldig.

I går fik vi også brevstemmer i posten.
De blev sorteret, fik valgnummer på bagsiden og blev selvfølgelig også tjekket for gyldighed.

Senere på dagen var vi på beredskabsstationen i deres gymnastiksal. Her var et bord pr distrikt med de brevstemmer som nu hørte til distriktet, samt distriktets valgbog. Så åbnede alle de valgtilforordnede den brune brevstemme kuvert, tjekkede om følgebrevet var korrekt udfyldt og stemmen dermed gyldig og vælgeren der havde brevstemt blev markeret i valglisten. Følgebrev og stemmeseddel blev lagt i kuverten igen. Den lille kuvert med stemmesedlen blev IKKE åbnet. Det tog 3½ time før vi var helt færdige. Vi var en flok administrative til at hjælpe med af afgøre om en stemme var gyldig eller ej, men kun som hjælp hvis de valgtilforordnede var i tvivl.

Jeg har selv været oppe og stemme her til eftermiddags og fik sagt hej til et par kollegaer på mit stemmested.

I aften skal jeg møde på det andet afstemningssted og hjælpe dem med grov tællingen. Det bliver spændende!

tirsdag den 13. september 2011

FV 2011 - Backstage IIX

Overskriften kunne også hedde Fucking Yes eller Hell Yeah. Hvorfor kommer senere.

I dag er vi på 2. dagen før valget og sidste chance for at brevstemme.

Dagens opgaver stod bl.a. på:

At få rettet i valglisterne så de stemmer overens med hvem der egenlig bor i kommunen.
At få tjekket op på sager og brevstemmer som der er tvivl om.
Alle brevstemmer skal ligges ud i distrikterne.
Alle brevstemmer som ikke høre til hos os skal sendes ud til rigtige kommune.
Alle brevstemmer skal tjekkes og fintælles så tallet passet med brevstemmeprotokollen. Dem som havde fået lov til få valgret og var indrejst kom så lørdag på en separat liste. Den skulle vi tage os af i dag.

Dem som indrejste har af gode grunde ikke optrådt på nogle lister før efter som de lige er kommet til landet. De kom på lister som skulle sættes i deres rette valgbøger. Det er bare en ekstra side som sættes bagerest i valgbogen.

Dem som mellem 15. dagen og 7. dagen er udrejst, døde eller umyndiggjort skulle slettes fra valglisterne. Det gør man ved at give dem en rød overstregning i valglisten og skrive hvorfor de var streget.

Så kommer vi der til hvor man skal høre godt efter.

Vi har jo nogle danskere som udrejste mellem 15. og 7. dagen og samtidig har valgret. De optræder faktisk på to lister:
  1. Listen i det danske distrikt de boede i på 15. dagen; altså FØR de udrejste.
  2. Listen med udlandsdanskerne som er udskrevet på 7. dagen; altså efter de er udrejst.

Man kan ikke stå på to lister og da de ikke bor i Danmark på dansk bopæl, så skal de altså slettes på liste nr. 1. Samme røde kuglepen, overstregning og forklaring.

Egenlig er det lidt underligt at de døde skal slettes i listerne, men jeg går ud fra det er for at f.eks. familien ikke kan tage valgkortet og går op og stemme.

Men alle de sletninger og tilføjelser gik super godt og de blev klaret så fint.
Så var der optællingen af brevstemmerne. Og her kommer Hell Yeah, så ind i billedet. Vi lukkede kl. 18, spiste aftensmad sammen, snakkede lidt og så gik vi i gang med optællingen.

For at opsummere, så ser en brevstemme sådan her ud når stemmen er afgivet og de ligges i stemmeurnen:


Inde i ligger stemmesedlen (som du kan se i FV 2011 - Backstage V), der er et følgebrev som borgeren har underskrevet på at de har stemt og har gjort uden nogen har påvirket dem og at de har stemt selv, jeg eller min kollega har underskrevet at vi har modtaget den og så ligges det hele i den brune kuvert. Foran står der hvilken kommune der skal have stemmen, bagpå står der borgerens navn, adresse og valgnummer.

Optællingen forgår sådan:
Hver dag optælles antal brevstemmer og tallet føres i en brevstemmeprotokol.
De sidste par dage er alle brevstemmer blevet lagt i nummerorden i distrikter.
I dag skulle de så fin tælles og det tal vi kom frem til skulle matche protokollen.

Vi tog hver en kasse og så tæller man af tre omgange:

  1. Man tjekker forsiden af brevet for at dobbelttjekke at brevstemmen høre til hos os. Ellers ligges den i bunke som skal til postdk og sendes til rigtige kommune.
  2. Man vender kassen om og tjekker at afsenderadresserne (borgerens adresse) ligger i alfabetisk orden.
  3. Man tjekker at vælgernummeret ligger i kronologisk orden.
Så kommer selve tællingen. Man tager en kasse og tæller hvor mange brevstemmer der er i kassen. Så kommer der en post it på hvor man skriver antallet.
En ny person kontroltæller kassen. Kommer man til det samme antal føres tallet på en liste. Kommer man ikke til det samme antal tæller en ny person indtil man kommer til to ens tal.

Til sidst ligges alle tal sammen og det tal skal stemme overens med protokoltallet. OG DET GJORDE DET! HELL YEAH!!

Og nu det sjove. 8,2 % har brevstemt. Det svare til næsten 2000 flere borgere end ved sidste folketingsvalg. Er det ikke spændende? Det synes jeg godt nok at det er.

Hjemme kl 21.15, normalt 15.

Hvad er der så tilbage nu?

I morgen skal de sidste rettelser tilføjes valglisterne. De sidste død skal slettes, de sidste brevstemmer modtages i posten og fordeles på diskreterne. Så køres alle brevstemmer på brandstationen. I gymnastiksalen på brandstationen sidder de valgtilforordnede ved borde, opdelt på distrikterne. De får hver deres kasser og så skal de tjekke at brevstemmerne er gyldige. De åbner den brune kuvert og tjekker at den som har brevstemt står på valglisten og så får de en markering i valglisten, så de ikke kan stemme på valgdagen. Jeg skal med for at besvare spørgsmål og evt. tjekke at en stemme er gyldig eller ej.

Vi åbner IKKE selve kuverten med stemmen i!!
På valgdagen fjernes den blå kuvert med stemmen i og den ligges i en stemmeurne som først åbnes efter valget er slut kl 21.

Der er ikke flere deadlines nu. Jeg skal ikke med ud på selve valgdagen i denne omgang, så torsdag aften er noget med fødderne oppe på sofabordet og et forhåbentlig et glas champagne i hånden. Jeg går tidligt torsdag!

Fredag kl. 8.30 stiller jeg til fintællingen, men mere om det efter fredag.

Så sidste dag før valget kommer til at handle om de sidste rettelser og brevstemmer der skal kontrolleres for gyldighed.


FV 2011 - Backstage VII

For at helt være med får jeg lige starte på 7.dagen før valget. Jeg var simpelthen for træt til at skrive om 7. dagen, så det kommer nu.

7. dagen gik ud på at få indberette alle de danskere som udrejste til i udlandet, MEN som havde fået stemmeret. Det handlede også om, at få de danskere som kom hjem registeret så de kunne få lov til at stemme.

For det første, så skulle alle valglisterne sættes i valgbøgerne. Det er de lister og de bøger som I bliver markeret i når I har stemt. De kommer i to eksemplar. Det ene sættes i bøgerne, det andet gemmes hvis der bliver klager.

For det andet nåede vi at få alle indrejst. Pyyha.

For det tredje så gik resten af dagen med at få givet udenlandsk danskerne valgret. Udenlandsk danskerne mister deres valgret når de udrejser med mindre de ansøger om at beholde den. Udrejser under 2 år kan vi selv afgøre, udrejser mellem 2-4 år skal evt. sendes til valgretsnævnet og udrejser over 4 år skal altid til valgretsnævnet.

Så de ansøgninger der var i posten skulle behandles, nogle blev lynscannet og sendt til valgretsnævnet. Jeg snakkede med Louise i indenrigsministeriet løbende som nævnet tog stilling til ansøgningerne. Hun gav mig cpr nr på dem om havde fået valgret, jeg tastede dem ind. Kl. 13 ringede hun med de sidste - så kunne de ikke nå flere.

Kl 18 var det helt slut. Den sidste indberetning blev kørt.

Indrejserne, udrejserne og udenlandsdanskerne som blev registeret til og med 7. dagen kommer så lørdag på separate lister som skal sættes i valgbøgerne og rettes til.

Jeg var hjemme lidt over kl. 18. Normalen er kl. 17.

Fredag var jeg med at tage mod brevstemmer. Hjemme lidt over kl. 17. Normalt 13.30.

lørdag den 10. september 2011

11. september

Jeg er ikke så godt til 11. september. Faktisk er jeg ret dårlig til den dag.

Hvil i fred.

Ære være de uskyldiges minde og liv.

Børn, mad og generationer

Nu er det ikke meningen at dette indlæg skal lyde som en "vi er super gode her hjemme og gør altid det rigtige"-sang. Det er mere en observation jeg gjorde i går.

Vi prøver at have et rimelig afslappet forhold til om drengene spiser aftensmad eller ej. For det første får de rigtig god varm og hjemmelave mad i vuggestuen hver dag. Så hvis de ikke gider spise hakkebøf til aften, så er det nok fordi de har proppet sig med tærte i vuggestuen.

Men vi er også af den overbevisning af ingen børn i Danmark dør af sult, så hvis drengene er sultne så spiser de! Derfor presser vi dem aldrig til at spise om aftenen og vi snakker ikke om det konstant. Når vi selv tager fra fad og gryde tilbyder vi samtidig drengene, men uden pres. "Vil du have majs?" "Prøv at se en stor kartoffel, skal du have den? Så kan du selv skære den ud."
Lidt opmundring, men aldrig med pres. Siger de nej, så ok.

Sådan er det ikke når vores forældre spiser med. Absolut ikke. De er SÅ bekymret når drengene kun spiser ærter og sovs eller en halv frikadelle med lidt dressing. "Spis nu." "Spis din kartoffel." "Skal du slet ikke have noget kødsosv? Prøv at se morfar spiser kødsovs." "Du har jo næsten ikke spist noget!"

Med et lille smil på læben, må jeg bare betragte hvordan deres forsøg bare aldrig virker. Faktisk sker det modsatte som regel. Drengene bliver modsat og skal i hvert fald ikke have noget. Hele måltidet skal vi snakke om hvorfor drengene ikke spiser det bedsteforældrene synes de skal spise.

Jeg tror mere på at vi skal snakke om noget andet ved bordet. Fokus væk fra maden og så kommer det. Ofte så får de pludselig lyst til mere pasta, sovsen de ikke ville have før eller også skal de lige prøve en kartoffel. Nogle gange skal vi 5 minutter ind i måltidet før de begynder at rå æde. Og faktisk går de aldrig fra bordet uden at have spist noget.

Bare en betragtning over hvordan generationerne ser på tingene og hvad der virker. Just saying.

onsdag den 7. september 2011

FV 2011 - backstage VI

Heldigvis en rolig dag ved skrivebordet.

Af en eller anden grund går det først op for udenlandsk danskerne nu at de ikke automatisk kan stemme, så jeg har sendt ansøgninger om optagelse på valgliste til valgretsnævnet et par gange.
Ved sidste folketingsvalg skulle de have de originale ansøgninger, og jeg kan huske min, nu pensioneret, kollega samlede dem alle sammen fint i et grønt ringbind og noterede og gjore ved.
I dag vedhæftes de bare en mail og sendes som sikker mail. Det er sgu da nemt!

Og så begynder der at komme valgkort retur. Havde du tænkt på det? Jo, nogle gange kan posten ikke finde ud af hvor kortet skal afleveres fordi personen ikke bor på adressen, ikke står på postkassen, den er måske fyldt eller hvad ved jeg. Men de kommer så retur til os. Vi skal så finde ud af om vi skal prøve at sende dem igen eller om vi skal lade være. Vi gemmer så kortet hos os til efter valget.

Du kan forresten altid komme til din borgerservice og få udprintet et nyt valgkort hvis du har mistet dit originale. Eller komme på valgdagen med ID.

Årh, og så kom der lige en dag hvor to nogle borgere er blevet registeret på forkerte adresser og dermed forkerte valgsteder. Hvad gør man så? Ja, de skal jo registeres rigtigt. Så adressen ændres til det rigtige. Derefter kan man gå i valgsystemet og slette borgeren fra et valgsted og oprette på det rigtige. Borgeren skal også manuelt med kuglepen fjernes i den trykte valgliste og tilføjes i den rigtige liste.

Dobbelt arbejde? Neeeej, for ændringen laves i systemet for at kunne printe et nyt valgkort ud. Og så laves ændringen i listen for at borgeren så også kan møde op på valgdagen med valgkortet og så står vælgeren rent faktisk i bogen.

I morgen får vi travlt. Valglisterne kom i dag ca. 120 cm høj og de skal sættes i bøger i morgen. 19 valgsteder, 19 bøger. Så er der frister på optagelse på valgliste og alle udenlandtilflytterne. Vi har en time længere åbent, så jeg er nok først hjemme omkring 18.30.

Velkommen til i morgen, 7. dagen før valget.

tirsdag den 6. september 2011

FV 2011 - Backstage part V

Noget nyt?

Tjo, jeg har haft pænt travlt i dag. Nu var jeg så også lige afløser på vores telefon og det er altså lidt svært at sidde med et spørgsmål i røret om dagpenge når en kollega samtidig kommer forbi for at høre om brevstemmer OG der tikker en mail ind med kandidatlister som så tilgengæld er skide svære at læse fordi det er et dårligt scan.

Ja, jeg kørte hjem og købte en cola på vejen, for det var en dum dag!

Nå, men valget...

Kandidatlisterne kom i dag. Partierne havde sidste frist i går for at melde hvem der så faktisk stilte op. Vi fik en mail med en PDF fil om listen.... Den lignede noget der var skrevet på skrivemaskine (hvis I husker sådan en fætter), utydelig og på 7 siger. Hvordan skal vi hænge 7 sider på i stemmeboksen!? Chefen bad mig tage kontakt for at få en ordenlig liste. Suk, det er jo svært når man sidder med dagpenge i telefonrøret. Det må vi se på i morgen.

Så kom der et spændende spørgsmål: Hvis man brevstemmer personligt på en kandidat som ikke stiller op i ens kreds... Hvad så? Er stemmen ugyldig? For lige at forklare, så ser en brevstemmeseddel sådan her ud:


Du kan vælge at skrive partibogstav, partinavn eller kandidatnavnet. Mindst et felt skal udfyldes.

Jeg ringede til søde Louise i Indenrigsministeriet og svaret er:

Er det en kandidat hvor det er almindeligt kendt hvilket parti personen er fra, så går stemmen til partiet. Altså man stemmer på Lars Løkke i en kreds hvor han ikke stiller op - stemmen går til Venstre. Stemmer man på en Ulla Jensen... Så er stemme ugyldig, for hvilket parti stiller hun op for?

Stemmer man på Lars Løkke i en kreds hvor han ikke stiller op OG skriver partibogstav A... Ja, så er stemmen ugyldig. For hvem er det så egenlig man vil stemme på?

Hvad mere?

Jo, de næste par dage...
I morgen og torsdag, 8. og 7. dagen har vi travlt. 7. dagen er vores sidste deadline for alle de danskere som er indrejst mellem 01.09 - 08.09. Vi kalder dem også udenlandstilflyttere. Deres valgkort køres om natten og sendes i løbet af fredagen som A post. Desuden kommer de ind på en supplementsliste. Derefter er det sidste løb kørt. Ikke flere lister. Er der ændringer fra nu af, så skal de manuelt føres i listerne. Her taler vi om dem som er døde siden 01.09 (Ja, de bliver faktisk markeret i valgbogen), umyndige og der hvor der er sket fejl. Det er jeg så lidt nervøs for at skulle ind og rette, men det må vi jo se på.

Vi har også en deadline på 7. dagen, for de danskere der bor i udlandet som gerne vil stemme. Man mister nemlig sin valgret når man flytter ud af Danmark. De skal ansøge om at komme på valglisten. Og deres frist er 7. dagen inden valget.

Fredag burde (burde!) være en rolig dag... Jeg håber.

Og så har jeg besluttet at jeg skal have en fridag efter valget. Og jeg trænger faktisk allerede til den nu. Nu som i morgen!

fredag den 2. september 2011

FV 2011 - backstage IV

I dag har jeg en lille video som jeg synes I skal se:

http://www.tv2lorry.dk/arkiv/2011/9/1?video_id=57211

På kontoret venter vi sådan set bare på den næste deadline som er på torsdag.
Alle med DANSK statsborgerskab som er indrejst mellem 1. september og 7. september, skal på en liste som laves ved en seperatkørsel torsdag nat. De skal ikke møde på deres lokale valgsted, for de kan ikke blive fordelt ud på de forskellige steder. De har et bestemt sted i byen de skal møde op og stemme.

Men det er først torsdag, piift, der er en hel uge til.

13. dagen før valget.

torsdag den 1. september 2011

FV 2011 - backstage III

I går var det så den grumme 15. dagen. Men jeg synes faktisk vi kom godt over det.
Dagen gik med kontinuerligt med at tjekke:

Elektronisk post ink. mail
Elektroniske dokumenter
Elektroniske flytninger
Returposten
Papirposten
Telefonbeskeder
Adviseringer

Så snart vi var nået i bund af listen, så startede vi forfra. Det handlede om at få alle med og det kom de. Jeg tror vi var med omkring kl. 16, men vi blev ved med at tjekke liiige en ekstra gang til vi bare ikke kunne finde noget nyt. Vi gik hjem 17.20 med rigtig god samvittighed og meget lettere skuldre. At så både min kollega og jeg om aftenen lå med noget som lignede madforgiftning fra den reception vi lige havde fået klemt ind i løbet af dagen, er så noget andet.

Hvor mange gange snakkede jeg med KMD... Hmm... en enkelt gang vist. Jeg ringede i hvert fald for at få dem til at gennem tjekke at vores bestilling af valget var korrekt. Det var det - puuha!

Alt i alt gik dagen faktisk godt, men vi havde også meget fokus, koncentration og ingen forstyrrelser dagen igennem.

Og så i dag....
Ja, jeg har taget imod vores nye elever i dag, så det er ikke blevet til så meget valg. Og vi havde jo heller ikke noget valgrelateret vi absolut skulle nå i dag.

Men jeg skulle da lige en gang forbi KMD. Byrådssekretariatet havde fået en ide om at et valgsted skulle have tilføjet et ekstra valgbord - kunne det lade sig gøre?! Suk, hvorfor kunne det ikke have fundet ud at det før deadlinen i går!? Så mig i telefonen til KMD. Svaret? NEJ! Valgkort og valglister er allerede i trykken og der kan ikke laves ændringer.

Jaaaamen, et ekstra valgbord, tænker du måske, det kan da ikke være et stort problem. Men jo, det er ikke så lige til. Et valgsted her måske 2000 vælgere med to valgborde på valgstedet. De vælgere er, det øjeblik valgkortene trykkes allerede fordelt ved et bord og det bord står på valgkort. Man kan ikke bare sætte et ekstra bor ind, for så skal vælgerne fordeles om og nye kort trykkes. Så nej, desværre ikke flere ændringer.

Så dit valgkort er altså i trykken, dit vælgernummer er genereret og den liste du skal krydses af i er lavet.

Det er 14 dage tilbage til valget.

tirsdag den 30. august 2011

FV 2011 - backstage part II

16 dagen før valget...

I morgen er der den store uhyggelige deadline kendt som "15. dagen for valget". Og det er ikke en gang for at være sjov. Det er BIG DEAL! Det er deadlinen. Den dag vi frygter og den dag I andre ikke aner findes.

I morgen kl 18 skal ALT hvad vi har liggende der omhandler flytninger internt og ind og ud af kommunen være indberettet. Og hvorfor er det vigtigt? For ellers får folk ikke det rigtige valgkort med det rigtige valgsted efter de er flyttet. Pænt ufedt hvis man flytter fra Nordjylland til en forstad til KBH. Alle som flytter med flyttedato efter i morgen må enten stemme på deres gamle valgsted eller brevstemme. Så ved I det.

Men det som er endnu værre og vildere (og nu er vi henne hvor det virkelig begynder at løbe koldt ned at ryggen): det er deadline for at få bestilt valget!

Tænk at man rent faktisk skal bestille valget! Men det skal man. Man skal godkende afstemningsstederne og evt. ændringer, man skal bestille valglisterne (dem som I alle sammen bliver krydset af i når I aflevere jeres valgkort) og så skal man godkende og bestille valgkortene.
Og det har jeg så gjort i dag. Det hjalp lidt på stressen.

Hvad er der ellers sket backstage?

Jo:

Jeg har snakket med KMD (KommuneData, der køre valget's administrative side og stemmetællingen) 3 gange i dag. Vi endte med at være på fornavn. Jeg ringede f.eks. to gang i går også. Vældig søde mennesker. Shout out til Anne Grethe og Kirsten.
Første gang var for at høre hvorfor vi skal slette og oprette vælgere på listerne efter listerne alligevel er kørt.
Anden gang for at høre om jeg kunne bestille valget i dag eller var det bedre at vente til deadlinenen i morgen.
Tredje gang får at få bekræftet at DE sender valgkortene ud og ikke os.

Jeg har også snakket med Louise i Indenrigsministeriet og det gør jeg sikkert også i morgen.

Så har jeg gravet alt det jeg kunne i det elektroniske flyttesystem og hver gang jeg troede jeg havde fundet alt, dukkede en eller anden fejlsag op. IIH!

Prøvet at finde ud af hvilke breve det er folk skal have når de flytter efter deadlinen på torsdag. "Du har anmeldt flytning til kommunen efter den efter loven bestemte tidsfrist og skal derfor stemme på det valgsted du var tilknyttet før du flyttede."

I går var jeg ellers ret stresset. Jeg synes bare ikke jeg havde styr på en skid. Vi havde møde i valgsekretariatet og de blev bare ved med at læsse opgaver over på mig som jeg intet anede om. Så jeg måtte læse og rode og skrive noter. Samtidig med det så skulle kollegaer spørger om noget (så meget for at være fredet gennem valgperioden), teamet informeres og vi skulle holde status.
Jeg kom vildt sent hjem fordi jeg hele tiden synes jeg liiiige skulle... Men jeg tog min valgmappe på skødet da drengene var kommet i seng, læste og skrev spørgsmål ned, gik tidligt i seng og så gik i dag alligevel godt.
I morgen bliver noget med at støve ALT op i posten og de elektroniske postgange for at være sikre på at alt er fundet og indberettet inden kl 18. Så skal vi også lige til reception for vores elev som bliver udlært i morgen. Tilbage til arbejdet og få indberettet det sidste. Regner med at være hjemme mellem 17 - 17.30.

Så i morgen, 15. dagen inden valget, er altså panik dagen.


søndag den 28. august 2011

Øj!

Prøv lige at se hvor fed den her reol er:





Den kan man da købe lige her: http://www.etsy.com/listing/61306424/woodland-forest-friends-bookends-mix

Gud hvor jeg ville ønske min bedst'far stadig var her. Han havde fixet sådan en lille en sammen på 1½ uge.

lørdag den 27. august 2011

Folketingsvalg 2011 - backstage part I

Nå, så va hun lige missing in action i en måned.

Først blev det sommerferie og efter ferien kom der en lidt deprimerende periode med noget vrøvl på arbejdet. Sådan lidt basic stress og hverdagen der skulle hænge sammen alligevel. Stopper det aldrig!?

Jeg synes bare aldrig der er et roligt øjeblik hvor vi kan læne os tilbage og nyde. Men det er måske heller ikke muligt med to små børn!? Jeg ved det ikke, som sagt - rookie her!

Men så blev udskrevet folketingsvalg og det betyder nonstop arbejde for mig de næste 3 uger.

Det betyder overarbejde, ekstra vagter, deadlines og en meget meget koncentreret arbejdsindsats.

Måske tror du at valget handler om valgplakater, debatter og meningsmålinger. Nop!
Hvad det handler om er at få registeret Danmarks befolkning så de kan stemme. Og stemme det rigtige sted. Og få valgkort ud og i det hele taget sørget for at der også er et sted at stemme.

Det er nemlig det demokrati handler om. Og det er det jeg skal lave de næste 3 uger.

Det hele startede i går kl 11 med valgudskrivelse.
Kl. 12 holdte vi det første møde i sekretariatsgruppen .
Kl. 13.20 holdte vi møde i teamet og fik lavet en hurtig planlægning af opgaver, ink. de første deadlines.
Kl 13.30 skulle jeg have været gået hjem.
Kl 16.00 gik jeg rent faktisk hjem.

Så tog jeg i Kvickly og købte nem mad til de næste dage (til wok, kødsovs og hjemmelavet pizza ) og lidt is så jeg vidste at bornholmeren ville tilgive mig de næste par dage.

I dag stod den på arbejde igen så vi kan nå første deadline som er i morgen. Var på arbejdet i 4 timer. I morgen tager min kollega over.

Jeg synes valg er fantastisk spændende. Det er demokratiet i fuld fire spring. Og især når man er med backstage.

Men hvis jeg kan nå det (orker) er det meningen at jeg vil prøve at få skrevet lidt om hvordan valget også forgår. Den forberedelse som man ellers aldrig høre om.

torsdag den 28. juli 2011

Må jeg kondolere....

En fax, et brev på officielt papir, et håndskrevet brev og en oversættelse.

http://www.kongehuset.no/c26939/nyhet/vis.html?tid=92994

lørdag den 23. juli 2011

Sorg

Jeg græder.

Jeg græder for Norge.

Jeg græder for dem som er døde i frihedens og demokratiets navn.

Jeg græder for dem der har mistst.

Jeg græder for de mennesker som har oplevet helvedet på jorden.

Og jeg græder fordi et menneske er så gennengribende ondt og besat, at det skal gå ud over andre.

Ære være dem som ikke er her mere.

Demokratiet længe leve.

mandag den 18. juli 2011

Stop nu!

Nu gider jeg simpelhen ikke høre mere om den aflyste Take That koncert i parken!

Ja, det var da smadder trist for dem som skulle have været der inde og så tror jeg nok også alle overlever.

Lad os nu (antage) at manden var syg. Skulle han have gået på scenen alligevel og kollapset fordi han var dehydereret? Hvor mange af Jer tager på arbejdet hvis I har fået madforgiftning og det står ud i begge ender?

Og hvad er det for noget med at sure fans barrikadere hotellet? Hvad skal det gøre godt for? Jeg tror ikke det hjælper ham særlig meget og mon ikke han har det slemt nok i forvejen.

Og nu gider jeg ikke se flere indslag i nyhederne, på godmorgendk eller overksrifter.

Det er super ærgerligt ja, men det er så også det!

torsdag den 14. juli 2011

At glæde sig eller ej...

Ferien starter i morgen kl 13.30 og det er f*ing awesome!

Jeg glæder mig bare så meget. Det føles som om jeg ikke har haft ferie i lang tid og det passer vist nok ikke helt alligevel.

Og af en eller anden grund glæder jeg mig alligevel lidt til efteråret starter og vi skal købe uldjakker og nye støvler.

Tilgengæld glæder jeg mig ikke til at skulle købe:

2 x regntøj
2 x termotøj
2 x flyverdragter
2 x vinderstøvler
4 x hansker
2 x elefanthuer

Måske skulle jeg bede om mere i løn!?

tirsdag den 12. juli 2011

Det'væk!?

Den lille feature med faste læsere har været forsvundet de sidste dage. Jeg blev hel urolig. Men nu er den kommet tilbage - Hurra!

Noget andet som er væk og har været det i 3 uger er en af mine favorit blogs Budgetlivet :( Øøøøv! Forsvandt fra den ene dag til den anden og hvorfor mon? Hvis der er nogle som har oplysninger om den forsvundende blog eller andet, så modtaget det med kyshånd. Mest fordi jeg er nysgerrig, men også fordi jeg savner den sådan.

Jo, så savner jeg også noget ferie. Den kommer heldigvis på mandag. Så går turen til svigerbornholmerne, zoologiskhave og en dag hvor mormor og morfar tager drengene så mor og far kan få ryddet op (det er seriøst det vi skal gøre)!

Og når vi nu snakker om drengene, så hoppede Frederik for første gang i dag. Sådan rigtig hvor hans fødder slap jorden. Er det ikke skønt at vide hvilken dag ens barn hoppede første gang? Jeg bliver stadig helt glad i hjertet over hvor stolt han var.

lørdag den 9. juli 2011

Lyn shopping

Jeg læste en artikel her: http://www.business.dk/boersnyt/nationalbank-advarer-imod-computer-dommedag

Og spærrede øjnene lidt op da jeg kom til slutningen på artiklen:

- Computerne kan nu gennemføre 40.000 handler hurtigere end man kan blinke med øjnene. Hvis supermarkeder havde HFT-programmer ville en almindelig husholdning kunne foretage alle sine indkøb for en livstid på under et sekund, sagde Andy Haldane.

Det er altså en seriøst hurtig computer!
Men hvor skulle man også stille alle de flåede tomater henne? Nej, så er 35 min i føtex en gang om ugen lige til at klare.

torsdag den 30. juni 2011

Fødselsdag

I dag og om 5 min. er det to år siden

lørdag den 25. juni 2011

June 25th

I miss you...


fredag den 24. juni 2011

I en (spængt) bobbel - 4

Hvordan det går?

Det går pisse godt. I hvert fald med facebook. Jeg savner det ikke og er begyndt at overveje om jeg nogensinde kommer på igen. Nu tager jeg stilling til folk som rent faktisk er relevante for mig, jeg har ikke allerede hørt x historie på facebook og... Aaaarh, stilhed.

Folk er begyndt at spørge om jeg har slettet min facebook. Og jeg svare bare "Ja, jeg synes jeg havde brug for en pause.".

Det går tilgengæld ikke så godt med resten af internettet.

Som omtalt før er venner og jeg i gang med at forberede et nyt forum/board og det kræver altså noget webtid. Så MSN og www køre lidt på overtid i øjeblikket. Vi åbner om en måned så forhåbenlig cooler det lidt ned efter da.

Men i morgen skal jeg ud og købe en solsikke og kigge på himlen og måske også græde en lille tåre. Forklaring følger...

torsdag den 23. juni 2011

Frisør!!

Søren Pind har brug for at blive klippet og sådan er det bare!

torsdag den 16. juni 2011

I en bobbel - 3

Jeg har abstinenser. Min nysgerrighed er for stor.

Måske kigger jeg ind på det ene forum. Bare lige i 2 min...

ARH!!

tirsdag den 14. juni 2011

I en bobbel - 2

Har været lidt abstinens agtig hele dagen.
Og jeg har egentligt ikke haft tid til at gå på nettet alligevel. Hm...

Mens jeg lavede mad kredsede mine tanker om at komme på nettet. Helt ærligt hva!?

Jeg har ikke tjekket facebook!
Jeg har ikke været på mine forum!
Jeg er ikke synling på msn, men jeg snakker dig med en sød veninde. Det er okay.

Og lige nu savner jeg ikke faktisk ikke mine stamsteder.

Tilgengæld får jeg læse MANGE nyheder og tjekket en masse mails. Og set YouTube.Og læst blogs.

Jeg vil stadig anbefale dig at prøve. Det er rart ikke at føle man skal tjekke facebook hver 3. min. Og helt ærligt, hvor meget sker der lige som er relevant for mig? Nej vel!?

mandag den 13. juni 2011

I en bobbel

Jeg har lukket min facebook, har logget mig ud af samtlige forum jeg plejer at være på i døgndrift (endda det jeg er ved at starte op med nogle venner) og gemt mig på MSN.

Har brug for at være uden for fælleskabet i noget tid. Nogle gange bliver kommunikation og tilstillingtagen for meget. Det blev det nu.

Jeg tænker mine venner (rigtige venner) nok skal finde ud at få fat i mig hvis der er noget. Sådan lidt ala 1994-stil.

Jeg har abstinenser og har lige kredset YouTube rundt for lidt godt musik.

Meningen er at jeg skal koncentrer mig om at finde ud af hvad mine tanker er, hvad jeg gerne vil og så få lavet noget kvalitets skriveri på nuværende roman.

Prøv det... Hvis du tør!

onsdag den 8. juni 2011

Eller noget!?

Jeg var ude og købe sko i dag til drengene.

På hylden står der er skilt: Mangler du en størrelse - så spørg!

Jeg spurgte efter den størrelse drengene bruger og får svaret:

"Den har vi ikke. Vi har kun de størrelser der står på hylden."

Hm... Godt så.

søndag den 5. juni 2011

Overfaldet af... en and.

Min søn blev i dag overfaldet af en and.

Den bed ham fordi han ikke smed det lille stykke bolle hurtigt nok.

Han blev godt nok overrasket og ked af det.

Men prøv også lige at forstille dig at du er 2 år og så kommer der en and der er på størrelse af havldelen af dig selv. Før du har set dig om så napper den dig i fingeren. Du bliver forskrækket og træder 3 skridt tilbage, for hvad kan anden ellers finde på!?!? Inden da har din mor trukket dig op i sikkerhed og først nu finder du ud af, at du rent faktisk har lidt ondt i fingeren og stikker i et hyl.

Stakkels lille dreng.

fredag den 3. juni 2011

En oplevelse

Jeg er ikke særlig godt til varme. Og hvis den endelig kommer, så helst med en lille brise ved siden af.

Og når du så har den lille information, så kan du jo samtidig undre dig over, at jeg, drengene og husbornholmeren vil tilbringe største delene af i morgen på det som I andre kender som Festivalpladsen, men som vi kalder Dyreskuepladsen.

Jep! Vi skal ud og se en traktor, en ko og måske klappe en kanin. Jeg tror det bliver fantastisk. Det er drengenes første gang på dyrskue og hvordan kan det gå galt når drengene elsker traktorer og synes en hest der hopper er helt vidunderligt?!

Jeg glæder mig i hvert fald. Håber dog på en let brise over pladsen.

torsdag den 2. juni 2011

Out of order...

Det sidste stykke tid har jeg haft det lidt sådan her:



Sådan er livet nogle gange og så må man melde sig lidt ud af samfundet og proiter hvor man ligger sin energi. Sådan nogle perioder kunne det være godt at have e skilt som det her for folk vidste de nok liiiige skulle holde lidt afstand:





Nu er jeg klar til at dele lidt ud af energien igen. Ordene og tankerne har i hvert fald ikke forladt mig mens jeg har været på mental orlov.

Vi ses :-)

søndag den 17. april 2011

Random Thoughts...

Jeg hader at rejse og det er præcis det vi skal i morgen. Vi skal til svigerbornholmerne.

Pakningen er blevet udskudt til sidste øjeblik (for 3 timer siden). Jeg kan ikke beslutte om vi skal proppe alt i en taske og så håbe på at vi INTET kommer til at købe som skal med hjem, eller om vi skal tage to tasker med og dermed mere at slæbe på.

Så er de øreringe jeg købte i går blevet væk. Jeg mistænker en for at have smidt dem ud... Hm...

Vi har ikke noget smør og jeg kunne virkelig godt spise en bolle med smør. Æv.

Og så gider jeg egenlig ikke ud og rejse. Men det plejer jo at være hyggeligt når vi først kommer der over.

Gad vide hvor de øreringe er blevet af!?

fredag den 15. april 2011

Whaaat?!?!

Jeg ved virkelig ikke om jeg er rigtig klog... Hm...

Jeg har meldt min ind i Lene Hanssons slankeklub. Jeg må være sindsyg.
Det er virkelig en omlægning af kosten der vil noget!

Så jeg har egenlig mest brugt tiden på at læse om kosten, hvordan det virker, jeg har været på biblioteket for at låne lidt bøger om Lene Hanssons mad osv. Løber lidt mod til mig...

Det er mest det med frugt og smoothies til morgenmad der tricker mig. Uh, jeg ved ikke om det er mig. Men det kan det jo blive.

Stay tuned :-D

Forresten, så så jeg lige at jeg er ved at ramme 200 indlæg. Wuuhuu!
Pønser lidt på om jeg skal lave en konkurrence. Det må I vente at se.

søndag den 10. april 2011

Skal... Skal ikke...

Hold fast, for nu bliver det personligt. Det er helt der inde hvor det godt kan gøre lidt ondt og jeg vil fortryde dette indlæg når jeg har trykket på "Udgiv".

Jeg overvejer at melde mig ind i Lene Hansson's slankeklub.

Forhistorien kommer her:

Jeg har før tabt mig en 12 kg med Vægtvogterne. Det var op til brylluppet og da det var overstået, ja så kom hverdagen og siden har det gået op og ned. Efter graviditeten gik den SÅ fint. Det hele (18 kg) røg af igen i løbet af en måned og jeg var glad.

Barslen var skøn, men det var noget af et kulturchok at komme på arbejdet igen. Hverdagen har været svær at få i system og i takt med at drengene også skal have noget sundt og vokseværdig mad, så har udfordringerne bare banket på døren en efter en.
Det har kostet på MIN vægt og for fanden hvor er jeg træt og ked af det.

Se Vægtvogterne var nemt og godt. Men jeg følte mig også hjernevasket af det.
Jeg har ikke overskud til at skulle "finde på en kur selv" eller omlægge kosten selv. Madlog er rigtig god, men jeg falder af.

Jeg er nødt til at have noget at holde mig til, regler og en eller 5 der holder mig i hånden og gider høre på mig græde fordi jeg hungre efter en cola.

Godt så.

Jeg har læst og ledt, men intet virkede appellerende.Jeg har et par gange smig kigget i Lene Hanssons bøger på bogudsalget, men det var absolut ikke noget for mig! Slut med pasta og kødsovs??? Nonono! Slut med ris og kylling?? NEJ!

Det virker jo absurd ikke at må spise blande kulhydrater og protein.

Alligevel sneg jeg mig ind på Lenes hjemmeside. Her bliver jeg mødt af frisk, positiv og inspirerende side. Jeg tænker "Det ser spændende ud alligevel... Men tør jeg?"

Og ja, det er spørgsmålet... Tør jeg? Gør jeg?
Kan man leve uden pasta og kødsovs? Kan jeg finde ud af det der syrebase halløj? Egenlig tror jeg heller ikke på syrebase teorien. Det er bare en anden måde at spise på.

Men på den anden side, så jeg har brug for noget der holder mig fast i nogle regler og frem for alt: Jeg har brug for noget der er nyt og som virker.

Slankeklubben virker rigtig spændende, prisen er til at overkomme...

Men... Arh!

søndag den 3. april 2011

Sur sur sur...

Nogle gange bliver man bare så sur. Så sur at man får helt ondt i maven. Eller det gør jeg i hvert fald. Og det er jeg lige nu.

For det første (Jep, der er mere en en grund):
Min farmor har foræret et stel vi kunne have fået omkring 3000 kr på auktion for, til min kusines veninde... WTF!

For det andet:
Svigermor vil se DR1. Jeg vil se TV2...
Jeg troede egenlig at det var værtinden der så bestemte, men det er det så ikke. Jeg ligger i soveværelset nu og ser tv. Og da jeg er 5 år i aften, så nægter jeg at komme ned til de andre, for jeg er sur!

Og det må man altså gerne være!

lørdag den 2. april 2011

En lørdag

Lørdagen er gået med:

Tidligt op da husbonden havde været til bowling i går (Og så der efter indtaget alkohol)
Morgenmad med en dreng der var i balladehumør og en anden dreng der er maveonde-syg
I Elgiganten, hvor der ikke var nogen der gad servicere mig (Jeg gik igen!)
I Føtex
Lur på sofaen med lille syg dreng
Lur i sengen (da far overtog lille syg dreng)
I Brugsen efter alt det vi egenlig ikke behøvede
Aftensmad ude fra
Ungerne i seng
I bad
Afslapning... forhåbenlig resten af aftenen!

torsdag den 31. marts 2011

Hjemme igen

Så blev man lige syg igen. Heldigvis har alle drengene det godt.

Maveondet kom tirsdag aften/nat og i går sov jeg dagen væk. Heldigt nok at mormor og muffar kunne hente drengene.

I dag har jeg det bedre, men maven kramper stadig nu og da og jeg synes kroppen er noget svag (måske pga mangel på mad??)...

Men ellers den perfekte chance for at kunne få skrevet lidt.

I morgen vanker en fredag hvor officielt går ned i tid til 35 timer, har fri kl 13.30, jeg skal skifte plads på arbejdet, til 20% hos Esprit og ellers være alene med drengene fordi husbond-bornholmeren skal ud og bowle med arbejdet.

tirsdag den 29. marts 2011

Historietime på arbejdet

I stedet for at høre musik på arbejdet i dag, så gik jeg på DR's netradio og klikkede ind på P1.

Og det fandt jeg det mest fantastiske program der oplyste mig om historien bag:

Smørrebrødet
Sømandskirken i New York
Rigsretten
Rigshospitalets børneafdeling

Og meget andet.

Kan virkelig anbefales: Alle Tiders Historie

søndag den 27. marts 2011

Beautiful sunday

Solen skinner.

Michael Bublé i høretelefonerne.

Børnene sover.

Inspirationen til at skrive er lige så stille på vej tilbage.

Lovely!

fredag den 25. marts 2011

Sidste feriedag :(

Nej, jeg vil ikke på arbejdet på mandag!!

Det har været en af de bedste ferier i meget lang tid.
Jeg har været til frisøren, drengene har været til tandlægen og fysioterapeuten, vi har gået en masse turer og kørt med bus (TO gange!). Vi har også været sammen med mødregruppen og så har jeg ellers shoppet bagdelen ud af bukserne.

Fantastisk ferie!

Og så er vi endelig velsignet med et kamera igen!
Det blev et Samsung, 799 kr.

Meget brugervenligt kamera, billederne bliver fine og ja. Godt kamera.

tirsdag den 22. marts 2011

Ferie!

Vi har ferie i denne uge og det er Så dejligt.

I går var drengene i vuggestue så vi havde tid til at få gjort nogle af de ting vi ikke kan når de er hjemme. Så var jeg til frisør om eftermiddagen.

I dag har jeg så været sammen med mødregruppen. Tænk, det lykkes at samle os alle 5 på en helt almindelig tirsdag.

Ugen er ung endnu og jeg glæder mig til de næste hyggelige dage.

Forresten, kameraet fra Fujifilm... Det var altså for dårligt! Det ryger lige tilbage til Kvickly og så tager vi i Elgiganten og køber et andet! I vote Cannon!

lørdag den 19. marts 2011

Kamera eller kamera?

Nu kigger jeg på kamera.

Vores digital kamera er gået i stykker. Det tager i hvert fald nogle ret syret billeder med enten striper over hele billedet eller også trækker den ALT lys i rummet ind i billedet.

Så nu er spørgsmålet: kompakt eller spejlrefleks??

Jeg siger: Begge dele.

Vi overvejer virkelig at købe et kamera til at tage de her fantastiske billeder af drengene. Og så det lille kamera til tasken, koncerterne, stranden osv.

Nogle inputs?? Jeg kunne virkelig godt bruge lidt råd og tips.

Indtil nu har jeg disse to som favoritter:



tirsdag den 15. marts 2011

Mobiltelefon... suk.

Jeg skal virkelig have en ny mobil.

Pt har jeg denne her:



Så fed en telefon, men ser håbløs gammel ud. Faktisk er det min 2 x ex telefon.
Den begyndte at nægte at åbne til beskeder og den tabte strøm hele tiden. Så jeg købte denne her:



Også fed fed telefon! Meget glad for den. Jeg kan godt lide klap telefon! Så skal den heller ikke låses når den ligger i tasken. Desværre smed Frederik også sin kærlighed på telefonen og en dag fik kan smidt den på gulvet, så noget af det som holder skærmen og taststuret sammen knækkede af. Skidt pyt, den fungerede stadig. Det var så lige indtil den dag hvor jeg fik hevet den fra hinanden. Jep, jeg stod med 2 stk telefon i hånden.

Derfor endte jeg med først nævnte telefon igen.
Men jeg trænger til noget andet. Så jeg overvejer om jeg skal gå tilbage til ovenstående telefon, eller skal jeg kaste mig ud i noget smartphone halløj... Hm...

Jeg har intet at bruge en smartphone til. Jeg er på nettet på arbejdet hele dagen. Jeg har ikke transport tid hvor jeg har brug for nettet. Og ud over det, så ken jeg ikke se hvad jeg skal bruge sådan en fætter til. Udover selvfølgelig at være smart. Men da jeg ikke er 18 år, så kan jeg godt se ud over den del.

Jeg har dog set lidt på den her:



Men det er nu mest fordi den kun koster en 600 kr. Og jeg er ellers kun til Nokia. Alle mine...4 mobiler har altid været Nokia, men en smart-fidus fra Nokia koster kassen og det gider jeg virkelig ikke.

Jeg ved ikke...

Jury is still out on this one.

søndag den 13. marts 2011

Fra negativ til positiv

Mit job har i noget tid været lidt en prøvelse. Ikke så meget fagligt, for jeg er rigtig glad for mit fagområde. Men sådan mere på det personlige område, eller hvad skal jeg kalde det. Jeg føler jeg er omgivet af en masse negativitet. Det blev hurtigt for meget og jeg slæbte det med hjem.

Nu kommer der så heldigvis nogle ændringer som gerne skulle gøre det hele meget bedre.
Jeg er ikke så blå-øjet at jeg tror det hele stopper, men jeg bliver i hvert fald ikke udsat for det dagligt.

Egenligt er jeg lidt overraskede over hvor meget det har påvirket mig... Det giver stof til overvejelse hvor meget det kan påvirke ens liv at blive bomberderet med negativitet hele tiden.

Jeg har i hvert fald taget det til efterretning!

mandag den 7. marts 2011

Sygdom!? Neeeej, DET kender vi ikke til.

Mine manglende indlæg er igen udtryk for det hårde ved at være tvillingemor. Drengene er endnu en gang syge.

Frederik lå med feber det meste af sidste uge og da vuggestuen ringer dem hjem med 38 i "feber", ja så må vi jo holde ham hjemme. I weekenden kastede Nikolaj så op og det gjore han igen i morges.

Men solen har gjort mig godt. Jeg har fået ryddet en smule op og der trænger godt nok også. Det er bare så svært at få taget sig sammen, når to drenge er syge og man endelig har en pause. Ja, det er altså ikke støvkluden der trækker så. Som en veninde sagde til mig i går: "Så er det jo man har tid til at gå på toilettet." Jeg var flad af grin, men for fanden hvor er det rigtigt.

Posten ringede lige på med en pakke fra ELF. Jeg har bestilt et hav af alt muligt. Jeg glæder mig så meget til at få afprøvet noget af det. Jeg skal bare lige have energi til det ;)

søndag den 27. februar 2011

Hurraaaaaa!

Jeg har fødselsdag.

Jeg bliver 31.

Det gider jeg sådan set ikke. Det var meget sjovere at være i 20'erne.

Men tilgengæld var det alle tiders sjov at være alene med husbonden i Ikea i går. Det var så fedt at kunne bruge en masse tid på bare at diskutere en skraldespand eller at have overskud til at lave en lynbeslutning om en ny lampe. Om aftenen tog vi ud og spiste. Bedste oplevelse ever! Klart til at anbefale.

Hurra for barnepiger og hurra fort mig.


torsdag den 24. februar 2011

Iiiiihkea

Hold da op, det ser ud til at husmanden og jeg skal i Ikea på lørdag. Og det helt uden drengene.

Svigerbornholmerne kommer over i anledningen af hende der bliver 31 på søndag (fløjte, fløjte).

Egenlig havde vi bare regnet med en helt stille og rolig weekend. Afslapning, weekend mad og American Idol om aftenen.

Men nu kommer der gæster og det udnytter vi så på det groveste. Så kan farmor og farfar passe drengene mens vi tager i Ikea og så ud og spise om aftenen.

Det er lidt svært at få passet en tog- og Ikea tur ind i drengenes rytme. Plus at drengene ikke giver sidde i klapvognen hele dagen.

Så nu får bedstebornholmerne alene tid med drengene og mor og far får alene tid med hinanden. Perfekt.

søndag den 20. februar 2011

Søndag!

Jeg gjorde noget usædvanligt her til morgen.

Jeg foreslog, at vi tog på legepladsen! og INDEN middag. Chok!

Men vejret er bare så godt og ja...
Så vi tog på legepladsen og hyggede os. Det var faktisk ret sjovt. Bagefter gik vi over i centeret og fik brunch. Drengen fik deres frokost (pandekager, rugbrød, vindruer, yoghurt og lidt toast. Og ja, sådan var det altså bare i dag.).

Nu er vi hjemme. Huset er stille, bortset fra opvaskemaskinen. Drengene og far sover.

Det er en god dag.

onsdag den 16. februar 2011

To new beginnings!

Jeg trænger til forandring. Og jeg har lyst til at få styr på tingene igen.

Så jeg vil i gang med madplanerne igen! Og måske skulle jeg ligge dem her ind. Bare sådan for at tvinge mig selv til nu også at få dem lavet.

Og så skal jeg altså ikke være så bange for at tjekke min netbank! Det må jeg se at komme mig over!

A toast... To new beginnings!

lørdag den 12. februar 2011

Det' lørdag

Det er lørdag og lige nu er der ro på.
Drengene trisser rundt og opføre sig pænt pt.

Jeg har en del ting jeg gerne vil nå i dag, men hvor kunne det også bare være dejligt at flade ud på sofaen, putte under et tæppe og småsmulre forkølelsen væk.

Dagen er ung endnu.

fredag den 11. februar 2011

2 x forkølelse og 2 x lungebetændelse

Jeg ligger på sofaen under et tæppe og ned den bærbar på skødet. Jeg er forkølet!

Men drengene har det værre. De har begge to lungebetændelse og er nu på penicillin. Nikolaj hoster noget mere end Frederik og han har også langt mere ondt, det lille pus.

Jeg havde en forfærdelig dag i onsdags hvor jeg var alene med Nikolaj, da de ringede Frederik hjem. Hvad gør man så, for Nikolaj lå og sov? heldigvis var naboen over med deres pige, så hun tog Frederik med hjem til mig.

Forstærkning blev tilkaldet i form af begge bedstefædre. Så i går var der mandeklub og det samme i dag, hvor så far har afløst morfar.

Desværre tager morfar hjem i dag, så weekenden skal vi klare alene.
Det bliver spændende med to lungesyge drenge og en mor OG far der er skide forkølet.

Synes snart jeg er træt af at skrive indlæg om sygdom. Jeg vil have det skal være april!

tirsdag den 8. februar 2011

Feber og manglende pakker

Jeg har været hjemme i dag fordi Nikolaj have feber og hostede.
Det gjore mig ikke så meget, for jeg ventede en pakke fra HM som skulle komme i dag.

Men ÆV, det gjore den så ikke. Men Nikolaj virker som om han synes han skal i vuggestue sådan lige med det sammen, så jeg er vel heldig at være hjemme når det kommer.

Og så skal jeg have nusset tær i morgen. Jeg har en tid til pedicure i morgen. Og jeg GLÆDER mig!

fredag den 4. februar 2011

Her er så stille nu.

Her er helt stille....

Bortset fra Sara Bareilles der hygger sig over på cd-afspilleren her i køkkenet.

Men her er stille. Og jeg bliver ikke afbrudt. Eller hevet i.

Jeg er helt alene med mine tanker, en kop te og Sara.

Om 10 min skal jeg hente drengene. Så er her ikke stille mere... Æv.

onsdag den 2. februar 2011

Konge af noget som helst

Nogle gange støder man på noget musik som er så fantastisk at man bare må høre det igen og igen.

Og her er hvad jeg høre hele dagen igennem.

Det kan virkelig godt betale sig at klikke på videoen!

Og efter som jeg ikke kan finde ud at af få youtube ind her, så må du komme til youtube:

KING OF ANYTHING _ SARA BAREILLES

fredag den 28. januar 2011

Anmeldelse af ELF

Nå, men nu har jeg brugt mine elf produkter et par dage og føler jeg er klar til at give dem et par ord med på vejen.

Mineral pudderen er god synes jeg. Den er let at ligge på, det tager kun et øjeblik og den giver en fin dækning uden at det ser "make uppet" ud. Så den er jeg glad for.

Kabuki børsten... Sikke noget crap! Hvis du skal have sådan en, så køb ikke den fra ELF. Den er meget rug og den kradser. Ikke fedt når den skal bruges i ansigtet. Desuden så fælder den. Så jeg har 3-4 løse hår fra børsten i ansigtet når jeg har brugt den. Not cool!

Jeg har prøvet den lilla neglelak her til aften. Jeg er faktisk lidt skuffet over, at den skal have to gange hvis den skal dække helt. Jeg er ikke fan af lak der skal have to gange. Det gider jeg simpelhen ikke og jeg kan aldrig ligge andet lag pænt. Men nu skal jeg lige se den sådan rigtig i dagslys.

onsdag den 26. januar 2011

ELF-yourself

Hurra, i dag kom min pakke fra ELF endelig!!
Det tog så en uge (9 dage fra bestillingen af).

Jeg havde bestilt:

2 Neglelak
Miniral foundation pudder
1 Kabuki børste

Her er min vurdering af oplevelsen:

Posten havde sat den lille kasse oven på postkassen... Hm... Det er frostvejr og der var neglelak i. For ikke at tale om, at en eller anden kunne have snuppet pakken.

Neglelakerne var ikke helt som forventet. Men er det ikke svært med farverne når man ser dem på intetnettet? Den der hedder Lilac ser ud som om den har været brugt før. IKKE noget der giver point. Hætten klæbede til flasken som den kan gøre når man har brugt den før. Det var også små rester af lak på flasken. Jeg kunne jo sende den retur, men gider jeg!?

Mineral foundation'en har jeg ikke prøvet endnu. Men farven ser ud til at matche.

Kabuki børsten er jeg lidt skuffet over. Den der umidelbart blød og rar ud, men jeg synes faktisk den stikker og er lidt ru. Det er ikke så fedt.

Lidt blandet modtagelse. Nu skal jeg prøve at tage det i brug, så kan det være jeg har en anden mening.

Men dog ikke værre end at jeg her til aften har bestilt en omgang til.
Der er fri shipping indtil fredag middag: ELF FACEBOOK

mandag den 24. januar 2011

Ny jakke

Jaaii, jeg fik købt den fine korte sommer jakke.

Da det så kom til stykket, så kunne jeg ikke finde ud af om jeg skulle købe den lidt længere jakke i sort eller sand. Så jeg købte den ikke. Skal lige tænke mig om. Hvad synes I? Sort/sand?

Købte også et par sorte leggings (treggings!?!? Hvad er forskellen?). Det er lidt et sats. Synes ikke min krop egner sig til sådan noget, men jeg synes jo ellers at det kan se smart ud... Det må komme an på en prøve. De kostede kun 99 kr. Det overlever jeg nok.

Jeg synes det var lidt trættende at komme på arbejdet igen. Kunne godt mærke jeg lige skulle op i gear igen. Det kommer nok i morgen. Måske.

søndag den 23. januar 2011

Ud i verden igen

I går rejste jeg mig fra sygesengen og hoppede ud i livet igen.
Jeg var nede i byen og bytte et par ting og så købte jeg lige lidt i Søsterne Grene.

Turen gik også til HM hvor jeg spottede et par jakker jeg har set i online shopeen. Og mand, var det lige noget jeg kunne bruge! En længere overgangefrakke til forår/efterår og så en kort en af slagsen til sommer. jeg har et gavekort liggende, så den ene jakke betaler sig selv. Hurra!

Jeg glæder mig allerede til ballerinaskoene, cowboybukserne der er smøget godt op, den store sommertaske over skulderen og så min nye korte jakke.



Og så er mandag dagen hvor jeg skal tilbage på arbejdet.
Jeg har stadig en smule ondt i halsen, men det kan godt ignoreres.

Vi havd mine forældre på besøg i går og det var kroppen vist ikke helt klar til. Jeg ha i hvert fald sovet til kl 12 i dag. Det bliver spændende at se hvordan kroppen reagere på at komme på arbejdet igen.

torsdag den 20. januar 2011

Syg i morgen også.

Jeg har sgu stadig ondt i halsen. iiih!
Aftalte med min chef, at jeg først kom mandag. Jeg kunne høre hun sukkede dybt, men... Jeg sukker også. Det er ikke fordi jeg har noget imod at være hjemme, men det begynder jo også at blive et problem med jobbet.

Men ud over det, så prøver jeg at holde mig fra HM's hjemmeside. Der er 10& rabatkode i øjeblikket og.. Ja, der var da både jakker og bukser jeg kunne finde på at købe. Men altså.. spare 50 kr hvis jeg køber for 500 kr. Ej, jeg kan ikke helt forsvare det. Så kommer der porto oven i og der skal garanteret byttes. Hm.

Nej, jeg må heller holde mig til at vente spændt på det ELF make up jeg har bestilt. Skulle ikke undre mig at det kommer med posten når jeg er begyndt på arbejdet igen. Humfp!

onsdag den 19. januar 2011

At blive hjemme eller tage på arbejdet?

Jeg tror nok, at jeg måske muligvis vist nok skal på arbejdet i morgen.

De sidste 2 dage har jeg bruge på at sove om formiddagen/middag. Sådan en 4-5 timer og det har været skønt.

Jeg er faktisk ikke rask. Halsen gør stadig afsindig ondt og når jeg ligger ned får jeg ondt i ørerne. Faktisk var jeg til åben konsultation hos lægen her til morgen fordi jeg havde så ondt i halsen i nat. Men der var ingen halsbetændelse og ørerne var også fine. Det er influenzaen der nægter at give slip.

Så jeg føler lidt at jeg burde tage på arbejdet. Kender du det? Den dårlige samvittighed og "jeg burde"-tankerne. ARH! Hvorfor bliver man ikke bare hjemme til man er rask??

mandag den 17. januar 2011

Ro og 5 timers søvn

Tænk at børn i vuggestuen, ro i huset og så lige søvn fra 9-14 kan være så healene?
Jeg har det væsentligt bedre efter at have fået noget ordenlig og uforstyrret søvn.

Natten mellem lørdag og søndag fik jeg 2 timers søvn. Hver gang jeg lagde mig ned, eller det vil sige jeg sad op med tre puder i ryggen, så hostede jeg så meget at jeg ikke kunne sove. Jeg var helt færdig da drengene vågnede kl. 7. Mine øjne var helt klisteret sammen af betændelse og jeg var grædefærdig. Så det endte med en tur hos vagtlægen.

Fik øjendråber mod øjenbetændelsen og smertestillende mod hosten.

Nu har jeg ikke ondt i øjnene mere, hosten er nede ved ca. 60% og jeg kan sove. Snotten sidder stadig i kroppen, men jeg synes jeg kan skimte lys forude. Det er vist også ved at være på tide!

Jeg har så meget overskud i kroppen af jeg ligefrem glæder mig til at skulle hente drengene. How do you like that!?

lørdag den 15. januar 2011

At være syg når ens børn er syge.

Jeg er syg. Syg som i "Jeg dør seriøst lige som lidt". Bukket fuldstændig under for influenza. Sådan en grum fætter med ondt i hele kroppen, kulderystelser, hovedpine, knaldende ondt i hovedet når man bevæger sig, hoste, ondt i halsen og bare noget så træt. Det var tirsdag-onsdag og torsdag.

Nu er der så tilstødt en ordenlig forkølelse, propper i ørerne og en dejlig øjenbetændelse.
Jeg er fuldstændig flad og helt ødelagt.

Udover det, (Jo, der kommer mere) så måtte vi med Frederik til lægen i tirsdags fordi hans hoste var blevet værre. Så han fik penicillin. Nikolaj virkede som om han havde noget på vej og det gør han faktisk stadig. Snotter og hoster lidt, hænger og er træt.

Og så er det jeg tænker, at nogle gange så er det bare ikke skægt at være mor til tvillinger. Syg med begyndende influenza måtte jeg slæbe drengene til lægen for Frederiks hoste. Helt alene! Først i overtøjet, så pakke dem ned i barnevognen, så de 15 min's gåtur til lægen, op på 2. sal med to drenge på armene, holde styr på dem i venteværelset, være lidt klar i hovedet til at kunne snakke med lægen og så hele turen hjem igen.

Jeg var så kvæstet og ødelagt da vi kom hjem, at drengene blev smidt i seng uanset om de var trætte eller ej. Heldigvis faldt de i søvn med det samme, så jeg lige kunne få en lur også.

Hvor kunne jeg godt tænke mig en eller andet der kunne smide alt de havde i hænderne og komme og hjælpe mig/os når der var brug for det.

Kan jeg ønske mig sådan en i fødselsdagsgave??

mandag den 10. januar 2011

En ny baby

Min fætter er blevet far for første gang og til en lille pige.
Jeg var på arbejdet da jeg fik smsen og jeg bare råbte "Yaahiii". Jeg blev bare så super glad. Virkelig dejligt for dem. Desværre har vi ikke mulighed for lige at tage op og sige hej. Så vi må vente til en lejlighed tilbyder sig.

Og jeg kom sådan til at tænke på vores første dag med vores babyer. Suk... Magisk dag. Og en underlig dag. De var bare så små og små og små små babyer. Nu kan de sige "EJ!", "mere mad", "Far", "Bahbu" og et hav af andre fjollet ting. Hvor bliver tiden af?

søndag den 9. januar 2011

I røg og damp...

Jeg er lige kommet hjem... Jeg har været i byen. Jeg HADER at være i byen.

Altså jeg kan godt lide at tage ud og spise og måske lige på en cafe bagefter og så en kop te. Men det der med at tage på bar eller diskotek.... Jeg GIDER det ikke!

Var med mødregruppen ude og spise. Det var hyggeligt! Vi grinede og snakkede. Så skulle vi på en pub bagefter. Og det er sådan noget jeg egenlig ikke gider. Der stank af røg (nu stinker jeg af røg), live musikken var ALT for høj og jeg gider altså ikke drikke. Så jeg tog hjem da de andre skulle på pub nr 2.

Selskabet fejler jo ikke noget. Men jeg gider ikke sidde og råbe for at overdøve musikken og få røg galt i halsen.

Nej, en kop te i sofaen, det er vist mere mig.

torsdag den 6. januar 2011

Glæden ved.... en vaskemaskine??

Jeg har været missing in action de sidste par dage. Det er skide hårdt at starte på arbejdet igen efter 14 dages ferie. Jeg har bare været så træt.

Og i dag har jeg haft borgere stående op og ned af nakken. Tænk, jeg blev sørme også skældt ud. Jojo. Nogle gange forstår folk bare ikke at vi administere en lov og altså ikke er ude på en personlig vendetta.

Men ellers går jeg og er vældig excited! For vi har nemlig fået ny vaskemaskine og tørretumbler. Jamen altså! Energimærke A, super silent, flere programmer end vi nogensinde kommer til at bruge. Det er fantastisk.

Og så er det jeg tænker: Er man ved at blive gammel når man glæder sig over en vaskemaskine?

søndag den 2. januar 2011

10 hairstyles

Der ligger så meget godt på Youtube af tutorials.

Jeg fandt f.eks. hende her:

asksash88

10 nemme og fine frisure. Jeg skal lige have afprøvet et par stykker af dem. Det ærgerlige er bare at stort set ingen af dem kan klare en tur på cykel dækket af pandebånd og hue.

Men så er de fleste af dem heldigvis nemme at lave når man kommer frem til arbejdet eller skole.

Lige noget for en travl mor der ikke har så meget tid om morgenen.

God fornøjelse.

lørdag den 1. januar 2011

En frisk start og et trist ende

Jeg er i gang med at pakke julepyntet ned. Juletræet kommer ud senere i dag.

For første gang har jeg glædet mig til at få julen ned i kasserne igen. Men jeg føler at nu skal jeg/vi i gang igen. Julestressen som har overvældet mig hele december er ved at være væk og jeg kan starte frisk igen. Det glæder jeg mig til. Og så må julen får en ordenlig skalle til næste år.

Jeg synes nu altid det er lidt rart at få pyntet ned. Det er lidt som at få en ny stue igen. Og når solen skinner så fint som den gør i dag, ja, så lugter det bare en lille bitte smule af forår.

Men for et andet menneske kom vinteren og sluttede der. I morges kom nyheden som faktisk gjorde mig meget ked af det. At Flemming Bamse Jørgensen var død. Jeg tog det faktisk lidt mere nært end jeg ville have forstillet mig. Men denne mand har jeg hørt så meget gennem mine barndomsår. Jeg tror måske han var mit første idol. Jeg bliver rigtig berørt af at tænke på det lige nu. Det er trist.