søndag den 12. september 2010

Attention

Må jeg lige gøre opmærksom på, hvor meget jeg glæder mig over at have min mand hjemme igen efter han har været en uge på kursus i Italien?!?

Og at jeg glæder mig tilsvarende til, at svigerbornholmerne tager hjem i morgen efter at have boet her i en uge!!!!!

lørdag den 11. september 2010

En dag i detalier

Jeg sidder i bussen. Det er tirsdag. Jeg er på vej hjem fra VUC hvor jeg næsten lige er begyndt på fysik/kemi C.

Jeg sidder på en vinduesplads i chaufførens side og kigger sløvt ud af vinduet. På min walkmann har jeg radioen kørende. Klokken er næsten 15. Vejret er ret godt selv om det er midt september. Solen skinner og det er varmt.

Da klokken er 15 holder vi ind ved stoppestedet ved kiosken. Jeg er snart hjemme.
Radioavisen kommer på. Der er ikke noget særligt. 3 min senere er jeg hjemme.

Siger lige hej til familien. TV manden er der. Han skal sørge for, at jeg kan få et ordenligt tv signal på mit værelse på loftet. Indtil nu har jeg bare haft antennen fra campingvognen siddende ude på loftet. Signalet er pisse dårligt, så jeg er pænt excited over at der nu kommer et ordenligt signal.

Jeg går op på mit værelse, smider min taske, tænder for mit nye signal og slår over på tekst tv på tv2. Sætter mig tungt på sengen og begynder at læse.

"Et fly har ramt WTC"

Hm.... Hvad er det nu World Trade Center er? Min veninde har været der sidste år. Hun har et billede der fra. Er det ikke noget med at afdelinger af børsen ligger der?

Her er det et break i min hukommelse...

Ser jeg de første billeder på tv2 på mit værelse?
Går jeg ned i stuen for at sige de skal slå over på CNN?
Ser de det allerede da jeg kommer ned?

Hvor min hukommelse tager fat igen sidder vi alle i stuen og ser de to tårne brænde. Vi diskutere om begge tårne brænder. Åh gud, svajer de? Det samme gør Niels Brinch og Caroline Boserup. De diskutere. Vi diskutere.

Hvad er det her? Hvem gør sådan noget? Hvad med alle menneskerne? Var det.... krig?

TV manden går i gang med at installere antenne forbindelsen på min lillebrors værelse.
Og så.... så høre vi at Pentagon er ramt. Vi tænker det alle sammen. Vi holder vejret inden vi siger det.

3. verdenskrig.

Tårnene vælter... mennesker... overlever ikke. Oprydningen starter. Krigen? Den er begyndt. En krig som mit land den dag i dag er involveret i.

Aftensmaden bliver indtaget i stilhed. Jeg er sur fordi min familie ikke virker lige så påvirket som mig. Så snart vi har spist sidder jeg foran tv'et igen.

Jeg laver stort set ikke andet de næsten par dage end at være ked af det, se tv, tænke over livet.
Og sådan har jeg det stort set altid på denne dag...

11. september.

mandag den 6. september 2010

At hjælpe eller ej

Jeg faldt i dag... ikke for en underskøn mand eller i en gryde med trylledrik.

Nej, jeg faldt lige på gulvet og foran 6 af mine kollegaer. Og det var så pinligt og det gjore så ondt.

Men det jeg ville ind på er, at der var ingen af dem som sprang op af deres stole og hjalp mig. Hvorfor fanden hjælper vi ikke hvis vi ser en der falder? Okay midt på gågaden er der nok ikke så mange af os der måske ville springe frem og hive en fremmede dame op på benene igen, men... mine kollegaer...! De kunne da godt have strakt mig en hånd.

Det var jo ikke fordi de ignorerede mig, eller grinte. De sagde sødt "Ov, det gjore vist ondt" og "Nej, der slog du dig vist."

Men de blev bare siddende og gloede på jeg rodede rundt på gulvet.

Jeg snerrede lidt at "I jo ikke behøvede at hjælpe". De sagde ikke rigtig noget...

Men... Helt ærligt! Kan vi nu ikke en gang give en kollega en hjælpende hånd mere?

søndag den 5. september 2010

War - what is it good for - ABSOLUTLY NOTHING!

Jeg hader krig! Jeg FUCKING hader krig!!

Hvad skal vi med det? Hvorfor skal vi være der? Hvorfor skal vi miste dem vi elsker i krig?

Vi sidder og der dokumentar på DR1. Dokumentar om de børn, søskende, kærester, ægtemænd, børnebørn, venner og elskede som har måtte betale den højeste pris for noget som ikke en gang er startet af dem selv.

Jeg græder som pisket og bliver bare endnu mere overbevist om, at krig er alt for forkert. Det er en krig jeg ikke tror på. Det er en krig jeg aldrig har ønsket. Det er en krig hvor jeg kunne have mistet min egen bror.

Hvordan skal man som forældre, ægtefælle, kæreste, søskende, bedsteforældre, ven... hvordan skal man kunne fatte at krig har taget den man elsker?

Jeg hader krig!

torsdag den 2. september 2010

Min Telefon

Kender I det når en sang bare minder en så meget om en bestemt begivenhed, periode eller i den stil?

Når jeg høre den her sang, så får jeg bare et flash over min barsel. MTV, VH1 og THE VOICE TV spillede den bare hele tiden. Jeg hørte den på computeren, på mp3 når jeg gik med barnevognen og vi så den på tv. Når drengene så skete der to ting:

De sad musse stille og bare så musikvideoen
De begyndte med det samme at hoppe og danse

Og de gør det stadig....

Årh, de minder!

onsdag den 1. september 2010

Første time

Jeg er så træt!

Jeg har været oppe og danse. Eller det vil sige, jeg synes nu mere det var aerobic med en lille smile rytme på. Var faktisk lidt skkuffet, måske havde jeg forventet noget andet. I dont know.

Oven i det, så har en muskel i min nakke besluttet sig for at den skal være pisse irriterende. Øm og kort. hvilket givet kanon hovedpine. Jeg er rædselsslagen for, at jeg vågner i morgen og har fået hold i nakken.

Men det kan så nok passe til den ømme danse krop jeg sikkert kommer til at ligge med.