Jeg er syg. Syg som i "Jeg dør seriøst lige som lidt". Bukket fuldstændig under for influenza. Sådan en grum fætter med ondt i hele kroppen, kulderystelser, hovedpine, knaldende ondt i hovedet når man bevæger sig, hoste, ondt i halsen og bare noget så træt. Det var tirsdag-onsdag og torsdag.
Nu er der så tilstødt en ordenlig forkølelse, propper i ørerne og en dejlig øjenbetændelse.
Jeg er fuldstændig flad og helt ødelagt.
Udover det, (Jo, der kommer mere) så måtte vi med Frederik til lægen i tirsdags fordi hans hoste var blevet værre. Så han fik penicillin. Nikolaj virkede som om han havde noget på vej og det gør han faktisk stadig. Snotter og hoster lidt, hænger og er træt.
Og så er det jeg tænker, at nogle gange så er det bare ikke skægt at være mor til tvillinger. Syg med begyndende influenza måtte jeg slæbe drengene til lægen for Frederiks hoste. Helt alene! Først i overtøjet, så pakke dem ned i barnevognen, så de 15 min's gåtur til lægen, op på 2. sal med to drenge på armene, holde styr på dem i venteværelset, være lidt klar i hovedet til at kunne snakke med lægen og så hele turen hjem igen.
Jeg var så kvæstet og ødelagt da vi kom hjem, at drengene blev smidt i seng uanset om de var trætte eller ej. Heldigvis faldt de i søvn med det samme, så jeg lige kunne få en lur også.
Hvor kunne jeg godt tænke mig en eller andet der kunne smide alt de havde i hænderne og komme og hjælpe mig/os når der var brug for det.
Kan jeg ønske mig sådan en i fødselsdagsgave??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar