Nu gider jeg simpelhen ikke høre mere om den aflyste Take That koncert i parken!
Ja, det var da smadder trist for dem som skulle have været der inde og så tror jeg nok også alle overlever.
Lad os nu (antage) at manden var syg. Skulle han have gået på scenen alligevel og kollapset fordi han var dehydereret? Hvor mange af Jer tager på arbejdet hvis I har fået madforgiftning og det står ud i begge ender?
Og hvad er det for noget med at sure fans barrikadere hotellet? Hvad skal det gøre godt for? Jeg tror ikke det hjælper ham særlig meget og mon ikke han har det slemt nok i forvejen.
Og nu gider jeg ikke se flere indslag i nyhederne, på godmorgendk eller overksrifter.
Det er super ærgerligt ja, men det er så også det!
Nu havde jeg jo rent faktisk billet til i lørdags sammen med LI, A og US faktisk, og det var totalt mærkeligt at stå udenfor Parken og være klar til, at NU åbner dørene, og så kommer der besked om, at koncerten er aflyst. Robbie VAR syg, og det er helt okay. Den slags kan man ikke gøre noget ved, men jeg tror, at det, der pisser folk mest af (og som også irriterer mig grænseløst) er, at der ikke bliver tilbudt en erstatningskoncert i en eller anden form. Den bliver bare helt aflyst, slut-prut, det var det. Jeg er godt nok personligt ved at være RIGTIG træt af aflyste koncerter. Når nu der ingen SBD-koncerter er hele sommeren, så var det her faktisk min eneste koncert. Til gengæld havde jeg så også brugt godt og vel 2000 kr på den (ekskl. selve koncertbilletten). Det er RIGTIG mange penge i mit budget, men jeg valgte at kaste alt ind på en fantastisk oplevelse, når der nu ikke var andet at komme efter denne sommer... og så bliver den aflyst i absolut sidste øjeblik.
SvarSletPersonligt havde jeg foretrukket, at de andre fire var gået på scenen, at Pet Shop Boys havde spillet deres del og alt det der - bare så jeg havde fået ét eller andet for mine penge i stedet for en lang næse. Jeg snakkede med folk, der var kommet fra både Spanien, Norge, Sverige og Israel bare for at høre Take That denne aften - så jeg piber ikke over mine rejseudgifter. Mange har mistet mange flere penge... Men jeg vil sgu stadig gerne have en anden koncert - et eller andet sted, på et eller andet tidspunkt med et eller andet set-up.
Jeg siger heller ikke at det ikke er surt for fansene. Selvfølgelig er det bare mega trist.
SvarSletMen jeg synes medierne har overdrevet historien og jeg gider egenlig ikke høre mere om det fra mediernes side.
Der er lidt som om at koge suppe på en sten.
Medierne har så heller ikke forholdt sig til andet end rygter om, hvorfor de aflyste, har talt med "fans", der svinede Robbie til og generelt bare har kørt i den rille, der omhandler, at bandet skulle være gået i opløsning, og det er nok så langt fra sandheden, som det kan være. De har det bedre sammen nu end nogensinde før.
SvarSlet