En frisk start og et trist ende

Jeg er i gang med at pakke julepyntet ned. Juletræet kommer ud senere i dag.

For første gang har jeg glædet mig til at få julen ned i kasserne igen. Men jeg føler at nu skal jeg/vi i gang igen. Julestressen som har overvældet mig hele december er ved at være væk og jeg kan starte frisk igen. Det glæder jeg mig til. Og så må julen får en ordenlig skalle til næste år.

Jeg synes nu altid det er lidt rart at få pyntet ned. Det er lidt som at få en ny stue igen. Og når solen skinner så fint som den gør i dag, ja, så lugter det bare en lille bitte smule af forår.

Men for et andet menneske kom vinteren og sluttede der. I morges kom nyheden som faktisk gjorde mig meget ked af det. At Flemming Bamse Jørgensen var død. Jeg tog det faktisk lidt mere nært end jeg ville have forstillet mig. Men denne mand har jeg hørt så meget gennem mine barndomsår. Jeg tror måske han var mit første idol. Jeg bliver rigtig berørt af at tænke på det lige nu. Det er trist.