onsdag den 30. december 2009

En sidste hilsen

Nytårsaften...

Dette sidste indlæg i 2009 vil jeg bruge til at ære en mand.
En mand som jeg føler jeg personlig har mistet. Men han har aldrig været "min".
Mange andre har mistet så meget mere end jeg nogensinde kan påstå JEG har, da denne mand døde.

Men uanset hvordan det vendes og drejes, så har han haft en indflydelse på mit liv.
For jeg delt så mange glæde og sorger ved hans ord og musik, jeg har haft mit teenageværelse fyldt med ham, har måtte forsvare ham stort set altid og har altid troet på ham.

Når samtalen er faldet på ham og folk begynder at blive liiiidt for smarte siger jeg altid: "Du ønsker virkelig ikke at diskutere med mig. For jeg slår dig i et hvert argument".

Michael Jackson



At han skulle dø så pludseligt og så ung, havde jeg aldrig troet.
At mine børn aldrig vil komme til at opleve ham som jeg har gjort ærger mig.

Men jeg glæder mig over den samling af musik med han jeg har stående.
Jeg glæder mig over, at have set ham to gange.
Jeg praler med, at jeg virkelig KAN moonwalke.

Jeg var højgravid den dag han så uretfærdigt døde.
Jeg var mor den dag verden deltog i hans mindehøjtidelighed.
Jeg husker gråden fra begge dage.

Og jeg ved, at han moonwalker på sin sky.
Og jeg ved, at han har fred.
Fred... Måske for aller første gang.

Ære være hans minde.

Tilbageblik og godt nytår

I morgen er året slut, men det er et årti også. Det som er sket i år har sat spor i mig for altid.
Og lidt det samme kan jeg sige om årtiet. Der er virkelig sket så mange mange ting 2000-2009. Men sådan er det vel når man ser 10 år tilbage.

Så i bedste Årskalvekadestil er her min "toppen af poppen"...:

2009:
  • Min graviditet
  • Blev mor
  • Mistede mit gigantiske idol Michael Jackson
2000-2009:
  • Y2K (sikke en fuser, ha'?!!)
  • Min mors sygdom og helbredelse
  • Blev student
  • Fik internet
  • Mødte min kommende mand
  • 11. september
  • Mistede min bes'far
  • Flyttede hjemmefra og sammen med bornholmeren
  • Kronprinsparrets bryllup
  • Fik uddannelse nr 1
  • Vores bryllup
  • Tsunarmien
  • Flyttede til vores 2. lejlighed sammen
  • Mit (næsten) barndomshjem bliver solgt
  • Fik uddannelse nr 2 og første egenlige faste job
  • Finanskrise
  • Den positive graviditetstest
  • Vores to små drenge
Og så er det alle de nye venner, oplevelserne og det jeg har glemt.

I morgen fejre vi nytåret alene, bare mor, far og børn. Vi plejer ikke lave noget vildt og i år gider vi slet ikke noget særligt. Vi ved heller ikke hvordan drengene har tænkt sig at reagere ved midnat.

Så den står på hverdagsmad spicet lidt op (rejemad, mørbradgryde med flødesovs og når drengene sover mandelislagkage), alt det gode i tv eller også en film, midnat - kransekage og champange, fyrværkeriet over byen og så i seng.

Rigtig godt nytår til Jer alle sammen. Tak fordi I læser med, pas på Jer selv og håber I får et rigtig godt 2010.

tirsdag den 29. december 2009

Drømme drømme...

Skøn skøn dag!!

Jeg skulle til lægen for at få en henvisning til fysioterapeuten. Min ryg er gået helt amok af at bære rundt på le petit et le grand bébé.

Efter lægebesøget var der dømt shopping. Det var kun halvt meningen for jeg havde to julegaver der skulle byttes, men det udviklede sig. Uuuuups!
Jeg havde "fået lov" til at snuse lidt i byen efter lægebesøget. Bornholmerfar passede de før omtalte bébé og der var styr på mos og flaske. Så jeg tog mig goood tid.

Og det var skønt skønt skønt. Tænk en gang - JEG PRØVEDE TØJ!!
HA, jeg var i NoaNoa og fik samlet mig en ordenlig bunke 40% udsalgstøj til at prøve. Købte dog kun en tunika/tshirt tingest og et hårbånd.
Så fik jeg byttet den bog jeg fik to af, til en bog opskriftsbog med mad til babyer og børn. Nu skal der koges og moses.
Endelig brugte jeg en halv million, eller måske lidt mindre, hos Name It på tøj til drengene. Bare jeg kunne købe bluser til 30 kr og sokker til 10 kr til mig selv.

Jeg følte mig bare så forfrisket og afslappet da jeg kom hjem. Fløj min bornholmer om halsen og takkede for at han havde givet mig et par timer i byen. Efterfuldt af en masse kram og kysser. Han grinede bare.

Men jeg var jo så i NoaNoa. Jeg elsker NoaNoa... Suk! Sån lidt "jeg kunne bruge min månedsløn hos NoaNoa"-elsker. Fine striktrøjer, dejlige accessories, pyntedimser på tøjet og pigeagtigt. Men aaaaalt for dyrt! Alt alt for dyrt. Jeg giver altså ikke 899 kr for en trøje! NO WAY! Så jeg drømmer mest når jeg går der inde og lader fingerne glide mellem bøjlerne.

I dag drømmer jeg om den strik jeg så i butikken. Jeg MÅTTE bare prøve den sammen med et hav af andre fine perle og rhinstensbesatte genstande. Stod i prøverummet (hvorfor er de forresten kronisk bittesmå og dårlig belyst hos NoaNoa?? Total dårlig stil lige der!) og lagde sammen og trak fra for at regne ud hvad drømmen kostede minus de 40%. Blev enig med mig selv om, at det var dyrt, men jeg måtte eje den strikdrøm. Men så fik jeg lige set ordenligt på mærket i nakken. Aaaaarh, den kostede jo over 1000 kr! Tilbage på bøjlen og ud af prøverummet med den.

Så her sidder jeg i sofaen og drømmer langt væk om den alt for fine trøje som jeg på ingen måde har råd til. Men for søren den var altså fin!

søndag den 27. december 2009

Babyer (og mor) i pyjamas

I dag har vi lavet intet.

Jeg har passet børn og været på nettet. Jeg har ikke en gang skiftet fra pyjamas til alm tøj. Hvis ikke drengene havde spilt mos over hele natdragten, så havde de også været i pyjamas hele dagen.
Skøn skøn dag. Det har bare været total afslappende og meget forfriskende oven på de andre dage med tusinde mennesker og alle mulige planer og happenings.

Så der er blevet leget, nusset, sunget, puslet og surfet (på nettet ofcause ;-) ).
Der var en masse ting vi kunne have gjort, men det gjore vi ikke. So what?!

I morgen skal vi ud. Ud og levere autostole tilbage fra leje, ud og købe en ny sterilisator til mikroovnen. Min brors mikroovn åd nemlig vores flaskesterilisator og tre flasker 1. juledag. Der var godt nok nedsmeltning for alle pengene. Damn it! Sikke noget skidt at skulle bruge penge på og sikke noget spild af tid at skulle koge flasker.

Så i morgen hopper vi i tøjet og limousinen igen og begiver os ud fra Idylbjerget. Sammen med resten af byen. Årh suk!!

Hjælp - Nyt look


Nå, uanset om vi vil det eller ej, så er julen på vej ud og hverdagen skal til at indfinde sig. ÆV!

Jeg nægter altså at fjerne juletræet og nisserne endnu. Det hele får lov til at blive fremme til lidt efter nytåret. Det er bare alt for hyggeligt.

Men bloggen trænger til at blive "af-julet" synes jeg. Jeg har kigget lidt rundt for at finde en ny baggrund, men synes ikke lige jeg har fundet den helt rigtige.

Kan I ikke hjælpe mig?
Kender I en side hvor jeg kan finde den helt rigtige baggrund? Og evt. også lidt hygge nicknacks af headers og ligende.

lørdag den 26. december 2009

Den rigtige jul!!

Glædelig jul alle sammen.

Så er vi hjemvendt fra mormor og morfar.
Det var en rigtig god juleaften, selv om jeg stressede helt vildt hele juleaftensdag. Det var sgu noget af et cirkus!

Stressen kom af at få nået det hele inden vi skulle afsted. Få planlagt mad og middagslure. Og så selvfølgelig lige få pakket taskerne og husket det hele. Vi nåede da også kun til det første trafiklys for min chauffør-bror måtte vende om, så vi lige kunne få drengenes mos med. Nu meget rart at kunne give sine børn noget mad! Men det var da heldigvis det eneste vi glemte og så huskede.

Drengene klarede aftenen godt. Og de var så gode til at falde i søvn, pyyyha!!
Vi holdte på sengetiderne både juleaften og 1. juledag, selv om hele familien var samlet til julefrokost.
Appropro julefrokost og familie.... hvis jeg ikke vidste det så skulle man tro, at de ikke havde set babyer før. Hold da op, drengene var møg populære og mest blandt det kvindelige selskab. Hm. Der var ikke en gang forståelse for, at vi lige smuttede med drengene da de skulle have mad. Men faderen, ham bornholmeren, var standhaftig som tinsoldaten og stod fast på at drengene altså skulle spise. Det er jeg nu glad for han gjore.

Drengene tog alle de beundrende blikke fint. Især Frederik badede sig i sin nyfundende berømmelse og viste hvor dygtig han var til at snakke OG baske med arme og ben samtidig. Nikolaj havde brug for at se det hele lidt på afstand. Det gjore han fra mor og fars arm og der fra hyggede han sig også.

Gaverne var gode og lækre. Bl.a. to nye mascara og øreringe til moderen, så nu har jeg ingen undskyldninger for ikke at se bare lidt smarty ud. Og dejlige bøger fik jeg også.
Husbonden kommer til at se lækker lækker lækker ud i sine nye skjorter og drengene fik en masse gode og dejlige ting. Sandelig om Frederik ikke også fik en tand! Jojo, den er lige så stille på vej frem. Julemanden er en alsidig fyr!

Og den hvide jul... Årh, den hvide jul.
Sneen var der, den fantastiske and var der også og i det hele taget bare en rigtig god og rigtig jul.

onsdag den 23. december 2009

Glædelig jul

Her er stille.
Drengene sover, på Ramasjang sover de, bornholmeren er lige gået i seng.
Lysene på juletræet er tændte, julegaverne er pakket ind og står allerede ude hos mine forældre.
Tasken er halvt pakket med drengenes tøj. Nu mangler vi bare de voksnes tøj, drengenes legetøj og så div. ting som drengenes flasker, mos og duniposerne.
Der er ikke noget godt i fjernsynet, så der køre et program på sverige om månelandningen som jeg har set på DR2.

Jeg sidder i ro og helt alene. Sidder med et glas vand og et halvt horn med marzipan, som jeg købte da jeg var forbi torvet. Hende med prinsesseboden var der. Hendes brød er himmelsk. Husbonden tog den anden halvdel af hornet inden han smuttede i seng.

Jeg har kvalme. Det kommer nok af lidt stress, nervøsitet over hvordan det vil gå i morgen og lidt for meget chokolade fra gavepakkerne. Min elskede mener det er fordi jeg ikke har drukket nok i dag. Han har ret.

Jeg har haft lidt travlt. Havde set frem til en rolig dag hjemme. Jeg burde vide bedre.
Pakke gaver ind, passe børn mens husbonden var ude efter gave til mig, så mig i byen for at handle ind - hente min arbejdsjulegave - bytte en elefanthue der var for lille, lave mos, pakke taske.

Inden man får børn fatter man bare slet ikke hvor lidt tid man har. Det var sådan noget jeg hadet at få afvide da jeg var gravid. Men det er desværre rigtig nok. Aldrig et ledigt øjeblik; aldrig tid til mig selv.

Men nu er jeg så alene. De sene aftentimer er mine. Her kan jeg geare ned og slappe af. Hvile ørerne og kroppen. Det er bare et dumt tidspunkt, for jeg er træt og burde gå i seng i stedet for.
Men så bliver jeg så filosofisk og må have det ud gennem fingerne.

I morgen er det juleaften. Og det er mine drenges første jul. Og det er hvid jul.
Rigtig rigtig glædelig jul alle sammen.

Måske julegavepakning...

Droppede julegavepakningen i går aftes. Var aaaaalt for træt og opgivende.
Men er der noget andet bedre end at pakke gaver ind før solen er stået op og endda på lillejuleaften?

Jeg skal bare liiiiiige først have skrevet lidt i drengenes dagbog. Så når de sikkert at vågne helt begge to og så når jeg ikke en dyt alligevel.

Vi får se, vi får se.

og ps. 80% chance for hvid jul - jubiiiii!!

tirsdag den 22. december 2009

Der må jules... begynd!

Så er vi ved at være jule-med her på Idylbjerget.

Alle gaver er nu købt (undtagen bornholmerens gave til hans hjertens udkårende: Mig. Den skal han ud efter i morgen), 2. omgang julesmåkager er bagt, træet er i midten af stuen og pyntet og hvad mere kan man så ønske sig?

Nu skal jeg lige have pakket lidt gaver ind. Det er så hygsomt. Jeg forstår ikke folk som ikke gider pakke gaver ind selv. Den anden dag stod jeg ved kassen og skulle betale for en julegave. Ekspedienten pegede over mod en laaang kø og sagde, at jeg kunne få pakket gaven ind der over. Forstår ikke at folk gider stå 100 år i kø for at undgå lidt hjemmelig julehygge. Nå, dem om det.

Juleaften bliver 1000 gange anderledens end den nogensiden har været før. Sidst jeg havde så anderledens en jul, må have været første gang jeg holdte jul på Bornholm. Det er nu ikke fordi de gør skøre ting til jul, de bornholmere. Næh, det var nu meget som min egen familie. Men at skulle prøve at være væk fra sin familie til jul, uh!

Anywho, første jul som mor og far. Første jul hvor vi godt kan regne med ikke at få ro til maden og må gå midt i spiseriet for at putte drengene. Mine forældre kan nemlig ikke se, at det skulle være et problem at spise sent (jeses altså!!). Første jul hvor vi skal pakke flere gaver op, første jul hvor vi skal være to ekstra. Iiih, altså og snøft.
Sidste år lå jeg det meste af juleaften på en bornholmsk sofa med allerede stor mavse, bækkenløsning og ondt i hele kroppen. Og med to små hjerter uden mit eget.
I år har jeg ondt i ryggen af at løfte på de to små, som i mellemtiden er blevet til to store. Tingene går i ring.

I morgen skal jeg så ud og handle ind til hverdagen melder sig igen, hente den julegave ingen har gidet gøre mig opmærksom på og pakke pakke pakke. Mon jeg overlever? Suk.

Babysvøm eller sommerland?

Vi har haft drengene med i svømmehallen i dag. For aller første gang har de fået dyppet sutten i chlor og det var noget underligt noget synes de :-D

Det synes moren faktisk også. Alt det besvær for 15 min i vandet. Jeg er ærlig talt lidt skuffet over situationen. Måske mest skuffet over mig selv, for jeg gider ikke igen. Drengene så ud som om de nød det og de ligger også og snorker nu.

Jeg synes nu mest det var besværligt. Vi havde en dreng hver i bæresele og i omklædningsrum. Men det er altså ikke lige til at få omklædt, skiftet og vasket og puttet i badetøj når det gælder både mor og baby. Hvem tager man først, ham eller mig? Sidder han og fryser? Har jeg glemt noget? Uh, hvor er han glat! Bare jeg ikke glider med ham! Og så videre...

Og det var da hyggelig nok i vandet og det var rart at være sammen med dem på en anden måde. Men sikke en masse roderi for alt det.
Ved faktisk ikke om jeg gider en anden gang. Måske er jeg bare ikke en babysvømning-mor... Jaiks, det havde jeg ikke troet!! Men det er måske bare sådan en ting hvor mor skal ofre sig?!

Lige som når vi skal i sommerland for første gang... Hvor drengene roder rundt og løber frem og tilbage, falder og slår sig, tuder over, at de skal stå i kø, græder fordi de ikke må få is nu eller den der åndsvage bamse, for til sidst at falde i søvn i klapvognen med et smil, fordi de har haft den allerbedste dag.

Er det sådan? For så har jeg vel ikke noget valg :-D

mandag den 21. december 2009

Jul og noget der nager...

Så tog svigerbornholmerne hjem, vi fik købt de sidste gaver og nu står juletræet i stuen og venter på at blive pyntet. Duften af gran i stuen er bare så skøn!!

De sidste par dage har jeg, udover gaver - juletræ og deslige, tænkt over noget...

Hvor meget skal man finde sig i når man er på barsel? Sån i forhold til arbejdspladsen.
Jeg har f.eks. måtte finde mig i ikke at være blevet inviteret med til julefrokosten. Og tja, julegaven? Den jeg VED de andre har fået... Den skal jeg åbenbart ikke have. For jeg har ikke hørt noget om, at jeg da lige skal komme op og hente den.
Jaaa... Sådan et sted arbejder jeg tilsyneladende. Meget rart at vide når jeg skal tilbage om et halvt års tid... Eller skal jeg!?!

Men HVAD skal man finde sig i bare fordi man har fået et barn (eller to) og vælger liiige at blive hjemme og være mor?

Skal man finde sig i:
  • ikke at blive opdateret på væsentlige opgaveændringer eller ændringer i evt. vagtplan?
  • ikke at blive spurgt når der fysisk omrokeres ved skrivebordene?
  • ikke at få general viden om f.eks. kollegaer der stopper/starter/sygemeldes?
  • ikke at høre OVERHOVEDET fra sine kollegaer eller chefer efter man har født f.eks. i form af buket eller gave?
  • at ens kollegaer kun er interesseret i at få besøg så de kan se baby og ikke dig?
  • ikke at blive inviteret med til sociale begivenheder?
  • at ens chef ikke ringer for at høre hvordan det går?
Det kan man jo gå og tænke over. Og tror mig DET gør jeg!!

fredag den 18. december 2009

Den rigtige jul

Drengene fik tidligt morgenflaske, så de er allerede ved at gøre kravlegården usikker. Jeg elsker at høre dem ligge og snakke og pludre.

I dag skal vi ud igen og jeg gider bare ikke.
1) det er koldt
2) det er glat
3) det er dyrt!!!
4) det tager så lang tid at komme ud af døren

Men der skal købes ind til svigerbornholmerne kommer og så lige et par gaver. Bl.a. til det barn som ALTID har urealistiske ønsker (Fladskærm... ?!?!), som ALTID ligger 250 kr over vores gavebudget.

Nå, DET var et sidespring.

I går var vi hjemme. Det var meget hygsomt. Vi kiggede på sneen fra vinduet af, slappede af og legede. Bare jeg dog kunne sætte dem på en slæde og lave snemænd med dem. Jeg havde åbnet moseriet og moste af hjertets lyst kartofler, broccoli og æbler til mine sønners maver.

I dag står den så på gåtur, julegave- og hverdagsindkøb. Og lidt stress... Synes godt jeg kan mærke det allerede nu. Æv.

TV2Vejret har de sat Hvidjul'sBaromeneter op på 60%. Kan det virkelig passe, at mine drenges første jul skal blive hvid?
Hvor romantisk, hyggeligt og helt igennem rigtigt! Alles første jul burde være hvid, uskyldig og fantastisk. Hvor typisk, at de aldrig vil kunne huske det og faktisk vil sove sig gennem det meste af dagen.

Men moren... Ja, moren, HUN vil huske det. Og hun vil fortælle historier om det og drengene vil rulle med øjnene og sige "Mor... Det fortæller du jo hvert år". Og moren vil se på sine drenge med kærlige øjne og svare "Ja... Jeg husker det som var det i går".

torsdag den 17. december 2009

Topmødepanik

Sidder med ro i stuen og med Klimatopmøde på tvet. Drengene sover, jeg har lavet mig en kop te og taget de sidste tre hjemmebagte småkager.
Jeg skal have lavet en omgang småkager til, for svigerbornholmerne kommer på lørdag på lynvisit. Lur mig om der venter en ivrig bornholmsk farmor og nogle gaver i baglommen ;-)

Nu snakker de om at Klimatopmødet er i fare for at blive en fiasko... I think not. Nu skal jeg fortælle hvordan det kommer til at forgå:

De FÅR lavet den aftale og en god aftale.
De vil smile og le når gruppebilledet tages.
De vil alle sige "Det var hårde forhandlinger. Men det lykkes og vi er tilfredse".
De vil alle hver især tage æren og de vil sige "Vi pressede på for at få vores vilje".
Ingen vil medgive at de måtte give sig bare en lille smule.
Alle vil rose Danmark for gode forhandlinger og beslutsomhed.

Så er den prut vist slået. Tilbage til julen, tak.

17. december og sne!

Iiiiih, hvor er det fantastisk at vågne op d. 17. december og se, at der er dækket med sne. Jubiii.

Der er bare nogle ting som jeg ikke helt forstår:

Når man nu har brugt tid på at skrabe bilens vinduer, hvorfor fjerner man så ikke det snebjerg som har bosat sig på bilens tag?

I går kom snerydningsfirmaet og fjernet de tre snefnug der var landet i vores gård og parkeringsplads kl 23. Nu er klokken 7.30, gården ligner indlandsisen, butikkernes ppladser er tilsneet, men nu skal der ikke fjernes sne? Meget mærkeligt firma!

Hvorfor er det, at unge piger ikke kan smide høj hæle støvlen, men insistere på at vade i sneen og få kolde fødder? Søde teenagepiger, tag de store støvler på, de fine med hælen i tasken og så skift når du kommer frem til dit mål.

Og hvorfor... Hvorfor smider alle der er ude i det her dejlige vejr sig ikke i sneen og laver engle, snemænd, snelygter og snehuler? Jeg VED I har lyst til det.
For der er ikke noget mere fristende end at være den første som træder i sne som ligger fuldstændig knasende og uberørt hen. Indrøm det ;-) Du vil jo gerne.




Og så er jeg lige nødt til at vise den her:

onsdag den 16. december 2009

Årh, alle de penge!

Jeg tror nok, at jeg havde et eller andet særligt jeg ville skrive om, men det er røget i dagen huskeboks i hjernen... Det må være røget i ammehjernen. En hjerne som min "ny mor"-nabo bekræftede hun allerede kunne dele med mig.

Anywho...
Var ude i dag. Ude med de store støvler. Ude med limousinen uden vinterdæk. Ude at købe julegaver. Ude i snevejret.

Fik brugt for mange penge. På de ting jeg købte i Panduro Hobby, som jeg skal være super kreativ med. Nu skal jeg bare have købt tiden til at være kreativ i!

Og så tøj til drengene. Suk, hvor skal de have meget tøj når de vokser hele tiden.
Men de skal jo have noget tøj til jul. Og jeg fandt endelig de cowboybukser som jeg har ledt efter længe. Oven i kom så to bodyer og et par bukser mere.
Det smukker er jo, at man lige kan få afprøvet dem der hjemme og så bytte dem og få pengene tilbage. Det gør jeg RIGTIG tit.

Med posten kom så de andre bukser jeg havde bestilt i tilfælde af, at jeg ikke fandt cowboybukserne, hehe. Men de er OGSÅ vildt fine.

Så nu har vi et dress til juleaften OG 1. juledag. Men det er ok. For drengene skal jo være fine til jul og da hele familien kommer 1. juledag, så må de jo gerne se lidt yndige ud der også.

Sikke et held vi ikke har piger... Nøøøøj, jeg havde brugt endnu flere penge på tøj så.

tirsdag den 15. december 2009

Sneveeeeejr!!!

Og det kan jo kun betyde en ting her på Idylbjerget:

VARM KAKAO!

Dagens kakao er lavet af Budget minimælk fra Fø'dex og Luxury Hot Chocolate. Jeg købte Luxury sidste år da vi var i London (med morgen/dagskvalme og bækkenløsning) og har faktisk slet ikke brugt den før i dag. SHAME ON ME!! Den er so very good.

Nu vil jeg læne mig tilbage spise lidt hjemmelavet guf, drikke min kakao og nyde mit frikvarter. Imens kan jeg så se på sterinlysene i vinduskarmen og sneen der vælter ned i store totter.

Noget med kærlighed og gaver

Jeg troede i går, at jeg vidste alt om hvordan dagen ville komme til at gå. Ja, spåkone skal jeg altså ikke slå mig ned som.

Jeg kom nemlig i tøjet, vi var ude med barnevognen, aftensmaden nåede jeg at planlægge allerede omkring middag, min ryg havde det ok (efter en weekend hvor jeg kunne overlade det tungeste til manden). Dog var jeg træt og der var rod hist og her.
Vi endte faktisk med selv at falde i søvn på dobbeltsengen da vi puttede drengene. Så vi fik lige 1½ times aftenlur inden vi selv skulle i seng. Meget smart. Jeg lå så vågen til omkring kl 1.20. Fik tænkt mange tanker.

Jeg tør ikke lave ligende spådomme for i dag. Jeg tror måske nok, at vi muligvis går en tur med vognen. I dag eller i morgen. Så kan vi lige få købt lidt julegaver.
"Kom til" at købe gaven til Bornholmeren i går. Det var ikke helt meningen. Der var et godt tilbud og jeg ved han bliver glad for det. Det vil også sige, at jeg endnu en gang har sprængt budgettet :-D Den er sikker hvert år! Jeg kan slet ikke huske, at jeg nogensinde har kunne holde det belød vi har aftalt. Det må være noget med kærlighed og sån...

Det er fordi jeg elsker at give flere gaver. Og også modtage. Jeg vil næste hellere have og give flere små gaver end en stor. Det er så hyggeligt. Folk siger altid "Jamen... Jeg har jo fået én gave". Fedt fedt ;-)

Jeg så forresten vores lille nye babynabo i går. No way har vores drenge været så små, så nye og så bitte bitte baby. Hun lå bare der helt lyserød og godt pakket ind i sin mors arme og sov som kun en baby kan. Suk... Se DET er kærlighed og gave pakket ind i en stor sløjfe og med sukker på toppen.

mandag den 14. december 2009

Forudsigelser

Jeg forudser:

-hele dagen i pyjamasbukser igen i dag
-ingen tur ud med barnevognen
-træt mor fordi Nikolaj ville have mad kl 23.30 OG kl 3.30
-rod hist og her
-ondt i ryggen
-aftensmad der bliver besluttet i sidste øjeblik

søndag den 13. december 2009

Hygge og jul

Fik lige lyst til at prøve et andet layout.

The Cutest Blog on the Block og Shabby Blogs kan man finde en masse fine og hyggelige baggrunde, knapper and what have you, som kan spice lidt op på ens blog. Iiih, hvor jeg kaster om mig med fremmedord.

Ellers sidder jeg bare i mine pyjamasbukser, en tunika og mine uldsokker og der Harry Potter. Der er lys i adventsdekorationen og drengene sover. Nej, nu vågnede Nikolaj. Bornholmermanden er i køkkenet, men det er nu ikke for at traktere. Han samler TrippTrapp stol.
Vi havde samlet den ene, men drengene kunne ikke helt side i den endnu. Vi prøvede igen i dag og med lidt polstering, så sad de faktisk så fint. Så nu er far altså ved at agere møbelsamler.

Så kan jeg brug tiden på at kigge på julegaver på nettet, underholde yngste sønnen på sofaen og se Harry Potter. Mangler bare lige en kop te og lidt julesmåkager så er det fuldendt.

I aften skal vi have risengrød.

fredag den 11. december 2009

At lære en lektie

Sikke nogle dage jeg har haft her på det sidste.
Synes mine indlæg har været så negative. Men sådan er det jo nogle gange.

Faktisk var i dag også sådan. Negativ altså. Eller nej, nu ser jeg det positive i det! Jeg har nemlig lært noget i dag. Ja, det har jeg. Jeg er blevet mor-lærdom rigere og det er positivt. For nogle gange skal man bare gennem den der tjørnehæk for at komme til at kysse prinsessen. Ikke fordi jeg skal kysse nogle prinsesser, men I forstår.

Det startede i går...
Drengene blev vaccineret og ja, de har reageret præcis som ved forrige vaccination. De blev skide syge, de små puslinger. Kors altså. Og jeg var alene hjemme med dem. Og det var så lektien! Aldrig mere vaccination på en dag som IKKE er fredag!!

Det har bare været verdens hårdeste dag. Jeg har været på den helt store tvillingemor test. Frederik har igen haft det værst med 39 i feber. Han har været pjevset, ikke smilet og grint som han plejer, bare været ked af det. Og grædt. Men rigtige tåre :-(
På et tidspunkt lå han på sofaen med sin sut, pakket ind i et tæppe og bare græd lige så stille med tårene løbende. Og jeg kunne ikke gøre noget, for jeg var ved at skifte Nikolaj. ÅRH, hvorfor Gud?!? Jeg var ved at revne! Og sådan har hele dagen været. Nikolaj havde jo også krav på at blive nusset om, for han havde det jo også skidt. Han græd bare ikke.
Nikolaj ville da i det mindste sove. Det ville Frederik ikke. Han sov tre lure af 2 min, 10 min og 20 min. Til sidst var han så udkørt af at græde og træthed, at han kollapsede på min arm og sov 2 timer.

Så kom far hjem. Og lektie nr 2: Jeg elsker min bornholmer! Han havde nemlig brugt ventetiden på toget på at købe to pølsehorn til mig, fordi han regnede med, at jeg intet havde fået at spise i dag. Han havde ret.

Feberen er på vej ned, drengene faldt hurtigt i søvn og vi havde lige 2 timer sammen foran fjernsynet. Stuen er ryddet op, flaskerne er steriliseret og jeg fik lige styr på de 4 bunker jeg havde nået at lave på spisebordet.

I aften går jeg i seng uden at være stresset. Og i morgen vil jeg kysse og kramme mine drenge en ekstra gang. Måske to.

Uh, ps.
Da vi var i gang med at putte drengene, nusser faderen en meget træt Frederik lidt på øret og siger til ham "Ved du, at du er elsket?". Ja, gu' fik jeg tåre i øjnene!

torsdag den 10. december 2009

ARH!!

Jeg er træt...
Og sur...

Træt fordi... Ja...
Sur over noget svigermekanikhalløj-familie ting hvor vi, bornholmeren og jeg, er uenige og ikke har fået talt ordenligt om det og... I ved hvordan det er.

Min ryg er ved at tage livet af mig. Bogstavelig talt!
Ved lægen i dag spurgte jeg hende om hun ikke kunne lave en henvisning til en fysioterapeut. Men lægen var en halv time bag ud, så der var ikke tid. Men hun kunne da lige book en tid til mig!? Måske en morgentid? Og DER... Lige præcis der, blev jeg igen mødt af en som intet aner om at være tvillingemor.

For jeg kan ikke bare tage en tid og sige ok. Det skal planlægges. Det tager 100 år, at komme ud at døren. Det skal planlægges mht. måltiderne, jeg skal have skiftet to, puttet to i tøjet og i voksiposerne. Det tager omkring 20 min at gå til lægen (ingen bil, remember) og så liiiige op på 3. sal til lægen med to drenge som tilsammen vejer, 13 kg. Årh, fik jeg nævnt min dårlige ryg?
Inden jeg når hjem igen er det madtid endnu en gang. Jeg orker det bare ikke.

Så sådan nogle ting skal altså planlægges. Det vil sige, at jeg ikke kommer til lægen i nær fremtid. Og jeg får mere og mere ondt i den skide ryg. Det gør endda ondt i armene også nu. Og i benene fordi jeg kompensere.

Nogle gange ville jeg ønske, at tvillinger kom med en barnepige.

Men det bedste var nu da lægen sagde "bare vent til de kan gå, så bliver det værre for så smutter de hver deres vej". Ja dame, men så kan de GÅ! Gå som i, jeg behøver ikke bære dem!

Nu vil jeg GÅ i seng.
Og så vil jeg vågne i morgen og forhåbenlig have to friske drenge der ikke har været det minste påvirket af vaccinationen (selv om de var lidt pylleret her til aften).

Daddy's home!

Far er hjemme i dag - Juuuhuuu!
Drengene skal til 5 måneders undersøgelse og vaccination i dag - Buuuhuuu!

Vil udnytte på det groveste, at faderen til mine små puslinger er hjemme og svinge limousinen forbi H&M når vi har været til lægen (som btw forguder vores drengebørn).

Hvis det går som sidst har vi to meget feberramte drenge ved midnatstid. Håber virkelig ikke de reagere så voldsomt igen. Please please please og bebe med sukker oven på.

tirsdag den 8. december 2009

Første nat med baby

Ja, jeg burde gå i seng og alt det der.

Men jeg må bare fortælle, at jeg i dag er blevet nabo til en lille pige. Det har jeg aldrig prøvet før. Da jeg, for lidt siden, lige vinkede til den nye fader, da vi begge stod i hvert vores køkken, så havde jeg næste lyst til at springe over til dem, og sætte den stakkels og trætte nye fader i forhør.

Hvor er det spændende og jeg stod der og mindes vores allerførste aften/nat med vores egne, meget små, drenge. Hvor var de små. Hvor var de krøllet sammen. Hvor var de nye. Og jeg var deres mor og de vidste det godt. Grundet kejsersnittet og tvillingesituationen havde vi enestue (nærmere enekammer, men skidt for det var der) og bornholmerfaren kunne overnatte. Den nat sov vi ikke meget. Drengene ville nemlig ikke sove alene, så vi sov hver med en på brystet. Total som man ikke må! Men man kan jo lige så godt lære fra starten af, at man ender med at gøre alle de ting "man ikke må". Jeg siger SO WHAT!?!? What ever works, do it!

Hmmm... duften af helt ny baby, den blødeste hud og hår mod en modernæse. Årh, bare man kunne gemme følelser og sanseindtryk i en lille boks og så tage dem frem nu og da.

Så tillykke til naboen med deres lille bitte nye datterpus.

Og tillykke til mig! Jeg har nemlig fået en lur på sofaen i dag OG lavet julesmåkager. Halløj der.
I morgen skal vi i mødregruppe og hvor skal det blive hygsomt. Tror vi skal have en runde med minder om vores første nat med babyer.

Og ps.
Jeg HAR været i bad og stadig hænger lugten af gylp i næsen. Så hellere duften af nyfødt baby tak.

Allerede?!?!?

Klokken er 11 og jeg lugter allerede af gylp... Jubiii ¤<3;-) (<--- Det er en nisse hvis nogen skulle være i tvivl. Så kreativ er jeg nemlig!)

mandag den 7. december 2009

At gå i stykker.

Det er utroligt som kroppen kan reagere.

Jeg er så træt og jeg har ikke lavet noget særlig udmattende i dag. Jeg har egenligt bare passet mine børn og vi har været ude og gå en tur. Alligevel er jeg SÅ smaderet.

Før jeg blev gravid og fik børn, havde jeg det aldrig sådan her. Jeg kan slet ikke forstille mig hvad søren jeg skulle have lavet for at være så træt.

Men nu er det nok "bare" at være fuldtids dobbelt mor.
Drengene boycuttede morgenluren som skulle have ligget ca 7.45 - 9.00. Vi gik med limouen fra 11-14. Ned i byen og sluttede med indkøb i Fø'dex. Hjem og lave noget grød - give mad, lege og så var klokken 16. Tid til lur og jeg opdager liiiige, at der mangler at blive steriliseret flasker. Fååååck! Næsten grædefærdig. Allerede her er jeg helt færdig, men er nødt til at slæbe mit legme ud i køkkenet og sørge for flasker. Tilbage på sofaen hvor jeg sender manden en sms, så han kender til situationen på Idylbjerget. Jeg går omkuld på sofaen.
Manden kommer hjem og tager Frederik som endnu en gang har besluttet, at det med at sove er alt for opreklameret. 10 min søvn til mor og Nikolaj vågner med et skrig og bare græder og græder, sååååk!
Ender med at tage den lille med i bad for at få ham til at slappe lidt af. Så aftensmad (hurra for tarteletter og mikroovn tarteletfyld!), lur til drengene / snak med mormor ("Du må altså smide det du har i hænderne og tage dig en lur!" Jep, like thats a choice I have.), putteritual og drengene sover - forbavsende hurtigt i dag.

Nu er jeg crashet på sofaen, kan ikke komme op og det er.... 1 time siden jeg sagde jeg ville følge efter manden i seng.

Jeg tror seriøst, at jeg er gået i stykker. Hjælp!

søndag den 6. december 2009

Mormor agtig på den fede mormor måde

Vi har fået risengrød i aften. Det er anden gang i denne uge og min ægtemand er helt pjattet med mig. Han sagde endda at min svigermor ville blive meget imponeret over mig. Så jeg skal lige mindet ham om at fortælle hende det ;-)

Tænk, den brændte slet ikke på første gang jeg lavede den! Og tænk, den brændte på da jeg lavede den i dag. Sørens også!!

Af den rest der blev tilbage af grøden, lavede jeg klatkager. Og her kommer mormoren ind i billedet. For min mormor lavede klatkager. Klatkager af en opskrift sendt til hende fra engle i himlen. Så godt smagte de nemlig. Nu sidder hun selv sammen med englene og jeg er sikker på, at de gang på gang beder hende om at lave klatkager til dem. Og min søde og fantastiske mormor ville have gjort det.

Nå, men jeg står i køkkenet og laver klatkager med min kære mormor i tankerne. Klatkager til mig og bornholmeren som ikke heeeelt ved om han kan lide klatkager. Sådan er han ofte.

Men ved I hvad, det var faktisk nogle gode klatkager. Og ved I hvad? Bornholmeren kunne godt lide dem. De var selvfølgelig på inden måde som mormors. Men min opskrift er heller ikke fra himlen af. Den er fra Frk. Jensen.

Kvalitetstid ved midnat

Jeg burde virkelig gå i seng!!
Men jeg har fået ca. 2 timers ekstra slumren i lænestolen her til eftermiddag, så jeg er lidt oppe på en rus. En vågen-rus! Vågnede med næsen trykket godt nede i sofahynden. Kønt syn.

Jeg har haft sådan en dag hvor jeg helt har mistet tidsfornemmelsen.
Det startede med, at drengene sov til kl 7.45. Vi vidste slet ikke hvad vi skulle gøre af os selv. Skulle vi lege nat og prøve at få dem til at sove med det samme igen, eller var det morgen? Vi prøvede det med natlegningen, men det gad de ikke. Så vi erkendte at det jo faktisk var morgen og stod op alle 4.

Til eftermiddag tog vi i det lokale center. Drengene er så store nu, at de ikke automatisk gider sove bare fordi de ligger i barnevognen. Det skal vi lige vende os til. Mentalnote: Husk ALTID lidt legetøj!! De kom lidt op og kigge da moren og faren (det er mig og bornholmeren hvis der er nogen tvivl) havde fået noget sen frokost.

Det er skægt at se hvor spændende sådan noget kan være for to så små. De havde brokket sig, så de kom lidt op og se på folk og sager. Og folk kiggede på dem. "Er det tvillinger??" "Er det drenge?". Ja og ja. Er det sådan vores fremtid bliver? Kan man gemme dem nede i vognen altid? For ellers bliver det altså en laaaang tur i Tivoli, Zoo and what have you.

Hjemme igen. To flasker og en mor der gik omkuld i sofaen (altså ikke fordi JEG havde fået to flasker) og en kærlig husbonde som lod hende sove. Det er faktisk ret effektivt det med at jeg falder i søvn. Den før omtalte husbonde havde nemlig både sat vask over, steriliseret flasker OG fået drengene til at sove.

Lidt forvirret da jeg vågnede kl 19. Nu skulle drengene pludselig have den sidste flaske og i seng. Lidt mad til mig selv og manden. Lidt fjernsynskiggeri og nu sidder jeg så her alene.

Kvalitetstid ved midnat. Og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre med det... Måske skulle jeg bare gå i seng.

onsdag den 2. december 2009

Hvad skal jeg ønske mig???



Og hvad ønsker man sig så når man er 5 måneder??

Moren har været rundt omkring på nettet og fundet helt uunværlige ting og sager.
Så her er lidt til inspirationen :)

Spisetid:
Alt for smart og sødt - Hvor er det bare SMART!! Tallerken med sugekop, til under halvdelen af hvad det koster i f.eks. babysam. Og en rumdelt tallerken?!? Det MÅ vi have.


Ikke til at stå for - Er den sød eller hva? Også et klart ønske.


Måske mest til mor - Virker rigtig god.

Sovetid:
Hvor hyggeligt - Tænk at kunne ligge der og have en dyne med indbygget nussefaktor!


Legetid:
Superhelt med komplexer - Gud, hvor må det være svært at være god til at svømme, men så have vandskræk. Lille stakkel.


Lille kemiker - Det er vel aldrig for tidlig at lære lidt om molekyler. Er forresten voldsom populær i mødregruppen og Nikolaj fattede også interesse for den.


En klasikker - Den må vi have.

Nussenusse - Så blød og hygsomt... Måske mor også skulle ønske en ;)

And a merry Christmas to all...

Så kom den... JULEN. Nej, julen ligger ikke d. 24. december. Den ligger i hele december og sådan er det bare! Derfor har jeg spicet bloggen lidt på med noget vintage-jul. You like??

Mod AL forventning har jeg lavet både kalenderlys- og adventslys dekoration. GISP! Jo jo. Jeg ved altså ikke hvor overskudet kom fra. Adventskransen gad jeg altså ikke binde selv i år, så det blev en dekoration. Men den er så fin, at det kunne jeg godt finde på at gøre en anden gang.
Nikolaj sad ved siden af mig på køkkenbordet. Kontrollerede og gav gode råd om kogler, glimmer og mos. Små børn ved sådan noget.

Nisselandsbyen er altså ikke kommet frem. Årh, jeg håber ikke nisserne bliver alt for ked af det. Men jeg har måtte priotere hvad jeg orker. For først og fremmest skal jeg orke mine drenge og alt det praktiske hverdags-halløj.

Jule-/takkekort er blevet bestilt på nettet og jeg modtog dem i dag. De er simpelhen SÅ fine. Det gør vi absolut også en anden gang. Jeg har allerede skrevet over halvdelen. Måtte udnytte drengenes gode eftermiddagslur og min pludselige lyst til at skrive. Så i skæret fra lanternen og fyrfadslys (drengene sov jo i stuen, så ville ikke begynde at tænde lamper) sad jeg med min blandning af kakao og caffechokolat og skrev.

Halløj hvor hygsomt.

Det gør ondt at blive mor

Ikke bare ondt som Første Mosebog "i smerte skal du føde dine børn", men også bagefter.
Jeg har rejst mig fra sygesengen (right! Som om jeg har tid til at ligge der, hahaha), hvor jeg har filosoferet. Og nej, jeg er ikke rask, fnys (eller nys i mit tilfælde).

I graviditeten var jeg sygemeldt 6 måneder pga. bækkenløsning.
Fødslen gik uden smerte for, nårh ja, det var jo kejsersnit. Det skal jo helst forgå uden smerte.
Men så kom ammegigten som lammede mine knæ, ankler og håndled.
Nu har jeg så "mine babyer er vildt tunge"-rygsmerter.
Oven i det, så vælter alverdens forkølelser (og helt sikkert også en mellemøresbetændelse) ind over mig.

Og hvem er det der har glemt at fortælle mig, at en MOR kan blive syg?? Ahvad?!? Ja, hallo! Der står ikke noget i Moses Første bog om " og hun lagde sig med et forkølet legme, skønt hun havde født ham to drengebørn"! Og JEG husker ikke min mor rende rundt med lede forkølelser og ondt i øret. Gør du?? Endnu en statshemmelighed, som den hemmelige Mor-klub har besluttet sig for at holde for sig selv. Humpf!