Noget nyt?
Tjo, jeg har haft pænt travlt i dag. Nu var jeg så også lige afløser på vores telefon og det er altså lidt svært at sidde med et spørgsmål i røret om dagpenge når en kollega samtidig kommer forbi for at høre om brevstemmer OG der tikker en mail ind med kandidatlister som så tilgengæld er skide svære at læse fordi det er et dårligt scan.
Ja, jeg kørte hjem og købte en cola på vejen, for det var en dum dag!
Nå, men valget...
Kandidatlisterne kom i dag. Partierne havde sidste frist i går for at melde hvem der så faktisk stilte op. Vi fik en mail med en PDF fil om listen.... Den lignede noget der var skrevet på skrivemaskine (hvis I husker sådan en fætter), utydelig og på 7 siger. Hvordan skal vi hænge 7 sider på i stemmeboksen!? Chefen bad mig tage kontakt for at få en ordenlig liste. Suk, det er jo svært når man sidder med dagpenge i telefonrøret. Det må vi se på i morgen.
Så kom der et spændende spørgsmål: Hvis man brevstemmer personligt på en kandidat som ikke stiller op i ens kreds... Hvad så? Er stemmen ugyldig? For lige at forklare, så ser en brevstemmeseddel sådan her ud:
Du kan vælge at skrive partibogstav, partinavn eller kandidatnavnet. Mindst et felt skal udfyldes.
Jeg ringede til søde Louise i Indenrigsministeriet og svaret er:
Er det en kandidat hvor det er almindeligt kendt hvilket parti personen er fra, så går stemmen til partiet. Altså man stemmer på Lars Løkke i en kreds hvor han ikke stiller op - stemmen går til Venstre. Stemmer man på en Ulla Jensen... Så er stemme ugyldig, for hvilket parti stiller hun op for?
Stemmer man på Lars Løkke i en kreds hvor han ikke stiller op OG skriver partibogstav A... Ja, så er stemmen ugyldig. For hvem er det så egenlig man vil stemme på?
Hvad mere?
Jo, de næste par dage...
I morgen og torsdag, 8. og 7. dagen har vi travlt. 7. dagen er vores sidste deadline for alle de danskere som er indrejst mellem 01.09 - 08.09. Vi kalder dem også udenlandstilflyttere. Deres valgkort køres om natten og sendes i løbet af fredagen som A post. Desuden kommer de ind på en supplementsliste. Derefter er det sidste løb kørt. Ikke flere lister. Er der ændringer fra nu af, så skal de manuelt føres i listerne. Her taler vi om dem som er døde siden 01.09 (Ja, de bliver faktisk markeret i valgbogen), umyndige og der hvor der er sket fejl. Det er jeg så lidt nervøs for at skulle ind og rette, men det må vi jo se på.
Vi har også en deadline på 7. dagen, for de danskere der bor i udlandet som gerne vil stemme. Man mister nemlig sin valgret når man flytter ud af Danmark. De skal ansøge om at komme på valglisten. Og deres frist er 7. dagen inden valget.
Fredag burde (burde!) være en rolig dag... Jeg håber.
Og så har jeg besluttet at jeg skal have en fridag efter valget. Og jeg trænger faktisk allerede til den nu. Nu som i morgen!
Hvor er det spændende at læse, hvad der sker "backstage", nu hvor der er blevet trykket på valgknappen. Man kan jo godt regne ud, at der er en masse arbejde, men hvad der sker helt konkret, synes jeg er vildt spændende :)
SvarSletJeg håber, du kommer helskindet igennem, og får en velfortjent fridag bagefter*s*
Ja, jeg er enig med US! Jeg læser også dine poster med stor interesse :-D Jeg håber, du får en velfortjent ekstra fridag, når valget er overstået... måske endda et par stykker!
SvarSletNååårh, hvor er I søde! Tak skal I have. Måske er det også en måde for mig at få stressen ud på. Tak for at I læser med.
SvarSlet