mandag den 29. oktober 2012

Effektivitet er vejen frem!

Jeg har været på kursus i dag. Det var et af de aller bedste af slagsen. I ved dem som er øjenåbnere og hvor man går hjem og tænker "Nu skal der fandme ske noget!".

Tina Kolding  afholdte et kursus om hvordan man effektivisere sin arbejdsdag og jeg er så glad for jeg var med. Det var så udbytterigt at jeg skal studere mine noter i morgen for at huske det hele. Men 3 ting skal jeg i gang med NU.

Vidste du f.eks. at de mails du får, som ikke er meget nødvendige at du læser nu, dem kan du smide i din kalender i Outlook!? Så kan du planlægge hvornår du har tid til at tage stilling til den. Det er en kæmpe hjælp i stedet for at du bliver ved med at læse mailen igen og igen fordi du har glemt hvad den handlede om (eller fordi du ikke gider tage stilling til den nu). Det bliver alt for fedt!

Faktisk er 40% af vores arbejdsdag de opgaver som ikke er planlagt, som afbryder os uventet og dem vi ikke kalkulere med. Så tror da fanden, at jeg bliver stresset og ikke når noget, når jeg planlægger 100% og der så kommer 40% ekstra flyvende ind gennem døren.

Og så handler det om at sige fra. Eller om at respektere sig selv. F.eks. så møder jeg nogle gange på arbejdet og så har en kollega lige lagt en stak arbejde til mig... UDEN at tjekke om det er ok med mig. Eller teamlederen komme ind inden jeg overhovedet har tændt computeren og siger "Jeg har aftalt med din kollega at du laver det her i dag". Øh,nej! Hold dog op med at planlægge mit liv og min tid UDEN mig! Helt ærligt!

Så jeg går tilbage i morgen og starter med at indføre 3 ting:

- Jeg skal have sorteret mine mails
- Jeg skal begynde kun at planlægge 60% af min dag så jeg er klar til de 40% jeg ikke ved hvad bliver
- Jeg skal tage kontrol over min egen tid

Årh jo, og så skal jeg hjem og fjerne visuelle forstyrrelser som post-it, blokke med to-do lister og små sedler og bunker. Det skal væk og helst i morgen.

Nu skal jeg så bare have fundet ud af hvordan jeg får fjernet alt rodet på min kontor-makkers skrivebord.


lørdag den 13. oktober 2012

MV 2012 - behind the scenes

Her i kommunen har vi valg i 5 sogne.
Sognene har igennem længere tid forberedt sig med at finde ud af hvor mange kandidater der opstiller og evt. forlader. Hvis alle modtager genvalg og/eller der ingen nye kandidater er så behøver man ikke du i valg.

Kandidaterne havde sidste frist for at melde sig i tirsdags. Det vil sige, at sognet i tirsdags vidste om der skulle være valg eller ej.

I sidste uge skulle sognet så aflevere en blanket til folkeregisteret som fortæller hvor valget skal forgå (afstemningssted), hvor mange valgborde de skal have, antal af blanke valgkort og oplysningerne på valgbestyrelsesformanden.

Sidste torsdag havde vi så det første møde med sognene. Der gennemgik vi en masse procedure de skal overholde, lidt om reglerne ved valg generelt og hvordan kommunen skal servicere. Nogle af sognene havde prøvet det før, andre havde aldrig været gennem et valg før.

Jeg fik mine blanketter og kunne nu indberette hvilke sogne der skulle have valg og hvor henne det skulle forgå. Jeg skal fysisk ind i KMDs system for at fortage en godkendelse og bestilling af valget. Ellers ved KMD ikke hvilke sogne der skal være valg i og dermed hvilke valgkort og lister der skal printes.Jeg havde deadline i fredags hvor valget skulle være bestilt.

KMD er dem som i realiteten sørge for at valget bliver kørt. De laver valgkort, stemmesedler og valglisterne. Valglisten er den liste som indeholder alle stemmeberettiget. Er du ikke på listen kan du ikke stemme. Valglisten er den store bog der ligger på dit valgsted og som du afkrydses i inden du stemmer.

Kommunens opgave er at servicere sognene og så lave noget af den administrative indberetning.
Vi skal også sørge for at valglisten passer med  de borgere der nu bor i sognet. Derfor skal alle flytninger af borgerne være lavet til deadlinen d. 2. november. Mere om det senere.

fredag den 5. oktober 2012

Så er der valg!

Du tænker måske... "Valg!? Formandsvalg i SF? Præsidentvalg i USA? Valg af aftensmaden?"

Ja... oooog nej.

Jeg tænker på et valg du garanteret ikke aner kommer. Faktisk kommer det nok bagpå dig hvis du får et valgkort.

Der er nemlig menighedsrådsvalg! 85 steder i Danmark skal vælge nyt menighedsråd og du kan se her om du skal ud og stemme: Ministeriet for Kirke og Ligestilling

Hvorfor er det spændende?

Fordi det faktisk er et rigtig valg. Rigtigt valg som i Folketingsvalg, kommunalvalg og alm. folkeafstemninger. Der er informationer der skal indtastes, valg der skal bestilles, deadlines der skal holdes. Heldigvis klare sognene det meste selv, men i folkeregisteret skal vi stadig ind over noget af det administrative.

Og som for et år siden tænkte jeg, at jeg ville tage Jer med igennem junglen af deadlines, brevstemmer og regler nedskrevet i loven.

Har du lyst til at læse om folketingsvalget, så se her:

Arkiv 2011 august

Arkiv 2011 september

tirsdag den 28. august 2012

En god kommentar

Et faktisk meget udenmærket indlæg i denne lidt forvirrende politiske tid:

jeg-har-aldrig-set-saa-smaalig-en-kampagne-som-den-imod-thorning

Og så synes jeg det er rystende, at journaliser, rådgivere og politikere i samråd beslutter sig for at gøre løgne til virkelighed. Skam på Jer!

mandag den 13. august 2012

Farvel London

Jeg kommer virkelig til at savne OL.

Store mænd i små badebukser, danske medaljer, god OL radio på P3, spændende konkurrencer, min store søn der leger udspring fra puffen, små piger der springer, svømning, fantastiske åbnings og afskeds ceremonier og godt tv.

Men jeg er også ved at være bare en lille smule træt af sport.

Jeg glæder min til genudsendelserne af nogle krimiserier!


lørdag den 11. august 2012

Det var en lørdag aften.

Alene hjemme med TLC, cola, chips og en pakke tøj fra HM. Dejligt!


tirsdag den 7. august 2012

MAD!

Kylling Og Bacon tærte. Hele huset dufter fantastisk af bacon. Det burde vi virkelig spise mere af!


søndag den 22. juli 2012

Nørreport calling

Jeg hader København! Det er virkelig ikke min by. I dag er jeg dog på seriøs roadtrip helt ind i dronnings by. Og skal med noget så eksotisk som metro! Men jeg gør det gerne, for den står på 3 år catching up med frokost, mine hjemmelavet marcipan muffins og en masse minder. Det bliver godt!


søndag den 15. juli 2012

Skal De være mor?

Bornholmeren og jeg var på café i dag. Ikke hvilken som helst fancy københavner café, men en "ala 1920 café". De har kagebord ad libitum med hjemmebag i alle mulige former, så det var virkelig en treat!!

Caféen ligger i hyggelige 1920 omgivelser indrettet som dagligstuer. Det var super hyggeligt at sidde i en gammel lænestol og guffe æblekage, lagkage, boller, skærekage, tærte og kringle.

Som tidsfordriv kan man lige snuppe det nyeste 1957 udgivelse af Hjemmet, Familie Journalen eller Flittige Hænder (hvem var mon målgruppen??).Og se hvilke gotter jeg fandt i omtalte magasiner:


Ja, det er jo altid en smule pinligt at bestille tøjkatalog med ventetøj. Tænk hvis nabofruen fandt ud af at man ventede sig!

  Gud forbyde det skulle blive almindeligt frem over!!

Oma! Arh, så er det derfor min wienergratin ikke levede op til min mands forventninger sidst!

What to choose.... It ALL!

torsdag den 28. juni 2012

Hvad er vigtigst?

Nu er det ikke fordi det skal udvikle sig til en politisk blog, men jeg kunne ikke lade være med at tænke over noget da jeg så nyhederne i går...

Hvad er vigtigste?
Ens politiske overbevisning og personlige holdning eller at være medlem at et parti, at tilhøre en gruppe?

Jeg bliver skuffet når folk ikke holder på deres holdninger. Især hvis jeg har stemt på dem!
Mangfoldigheden er, at vi alle er forskellige, at vi ser forskelligt på tingene og at vi kan skabe kompromiser ud fra vores holdninger.

Det er sgu ikke meningen, at vi skal bankes på plads fordi der er nogle andre der har en holdning om, at alle skal mene det samme. Jeg synes det er stygt, diktatorisk og dårlig stil. Hvorfor kan man ikke anerkende at du mener noget andet end mig: Lad os stemme om det.

Hvis det forgik sådan i selve folketingssalen, så ville der opstå folkeoprør og vi ville kunne sammenligne os med diktatoriske lande.

Men fordi det forgår bag lukkede døre så er det okay?

Det er fint at ændre sin holdning. Ved diskussion og forståelse. Ikke ved pres og dominans!

Hmm...

Og hvorfor står man ikke op for det man mener?
Mennesket er et folkdyr og tanken om at skulle forlade sig gruppe er skræmmende. Men nogle gange er man altså nød til det. For at kunne leve med sig selv og for at overleve inden man bliver banket i hovedet og ender på bunden af fødekæden.

Og så skal man altid huske, at et eller andet andet sted står der en anden gruppe som gerne vil tage i mod en. Men åbne arme.

tirsdag den 12. juni 2012

Lad os prøve noget nyt!

Måske er det på tide at snakke om noget andet end meningsmålinger og begynde at snakke politik!?

Måske var det også på tide at få nogle nye kommunikationseksperter i regeringen?

lørdag den 9. juni 2012

På Afveje...

Vi har to dinosaurer og den ene er altså blevet væk!

Og nu skal du ikke tro vi bor på landet med store marker, hvor man passende kan have en T-rex gående. Næh, vi bor i byen i en to etagers lejlighed med en baggård.

Men vi har altså to dinosaurer hvor den ene er gået sin vej. Vi kan bare ikke finde den. Vi har kigget under sofaen, i køkkenet (drengene har set i alle køkkenskabe og skuffer), i alle kurve med legetøj...

Så hvis I ser en dino på afveje eller kende et godt gemmested for sådan en, så sig lige til. For en dino og to tvillingedrenge er altså ikke et godt mix.

søndag den 3. juni 2012

Hoser...

Efter at have været inde og se En Kongelig Affære er jeg gået hen og blevet lidt små forelsket i Mads Mikkelsen. Skørt...

Jeg har nu aldrig sådan faldet i svime over ham før (lige som jeg aldrig har kunne se noget i Brad Pitt. Ja, jeg mener det!).

Jeg ved ikke helt hvad det er.  Måske er det min fascination for historie... Måske er det bare Mads Mikkelsen i hoser. Jeg ved det ikke.

søndag den 27. maj 2012

I mørket...

I aften var jeg i biografen med min mor. Det var en del af hendes fødselsdagsgave og vi skulle se En Kongelig Affære.

Hold da op, en fantastisk film! Fantastisk historie, fantastiske skuespillere og fantastiske billeder.

Nu er jeg en sucker for historie i forvejen, men sikke en film.

Og jeg græd. Selvfølgelig græd jeg. Jeg kan slet ikke lade være (og det er på ingen måde blevet bedre efter jeg har fået børn.). Jeg græd så meget at jeg måtte holde min mor i hånden. Og fra den måde hun trykkede min hånd på, så vil jeg sige hun var påvirket som mig.

Men fantastisk film! Skynd dig at tage ind og se den mens den stadig går. Om ikke andet så for at se Mads Mikkelsen spille røven ud af bukserne.

fredag den 18. maj 2012

#!$£&%!!!!

I dag blev jeg råbt af!!

Jeg havde været ude og handle og skal over fodgængerfeltet. I dag kom jeg til at cykle over (Jeg plejer altså at trække!)

Da jeg er halvt over læner manden der lige har holdt tilbage for mig, sig ud af vinduet og skriger (Råber!?): "Så træk da for helved over, din kælling, mand!!!!"

....

Egenligt forstår jeg ikke helt hvad hans problem var. Uanset om jeg træk over eller cyklede, så skulle han jo holde tilbage under alle omstændigheder, hvilket han også gjorde.Jeg vælger at tro, at havde jeg trukket cyklen så havde det også været meget galt. Måske havde jeg gået alt for langsomt?

Og hvad får en grandvoksen mand til læne sig ud af vinduet og skrige efter en kvinde på cykel?!

Nå, men jeg tænker altså, at manden nok var sur fordi han var impotent, ikke har haft sex i 3 år, er ved at tabe håret, at alt strøm var gået i hans hus i nat så der kun var ulækker mad i køleskabet til morgen og at han generelt bare hader dejligt solskinsvejr. Hvorfor ellers blive så sur?

Så er det vel egenligt mest synd for ham.

onsdag den 9. maj 2012

Inspiration

Hvis alle virksomheder tog imod deres nye medarbejdere på denne måde, så tror jeg arbejdsindsatsen var anderledes.

This inspiring note greets new Apple staff on their first day

fredag den 4. maj 2012

lørdag den 14. april 2012

For 100 år siden...

Hvis man er lidt en historie nørd som mig, så kan det være du vil finde dette link interessant:

TitanicRealTime

Husk at både DR2 og National Geographics viser specials i aften.

Være være dem som mistede deres liv denne nat.

torsdag den 5. april 2012

På stranden

Det kan godt være det er koldt, men vi har altså været på stranden!



Og i det her træ bor altså en familieræv! Og  hvis du ikke ved hvad det er, så skal du ikke være ked af det. Det er tilsyneladende kun Nikolaj der ved hvad en familieræv er for en. Men et er sikkert: Den bor i træer.

onsdag den 4. april 2012

Ude at sejle

Ville bare lige fortælle at jeg overlevede 14 m/s og 2,5 m høje bølger i dag. Jeg er overhovedet ikke søstærk, så jeg er så stolt af mig selv.

fredag den 30. marts 2012

Sjov til mor, sjov til søn

Jeg fik min pakke fra ELF i dag. En lille pung, to mineral eyeliner og en øjenvippe curler.
Sagerne var pakket ind i bobbelplast og uanset om man er 32 eller snart 3, så er det til stor underhold!



lørdag den 24. marts 2012

Læs en bog

Jeg har forelsket sig noget så grusomt i e-bøger.

Jeg elsker at læse og derfor er det bare en fantastisk ide at kunne tage en bog med over alt... På telefonen!! Jeg er vild med ikke at skulle slæbe rundt på en stor bog (selv om jeg elsker at fylde mine hylder med bøger).

Jeg får læst meget mere og på alle mulige tider. Når spagettigen koger kan man lige tage 5 sider, på vej i boget/bussen, under nyhederne, anytime!

Jeg elsker det og hvis du vil prøve det af, kan du starte med et par gratis forsøg her: Smashwords
Du skal bare lige sørge for at have en ebog's reader og der kunne du jo f.eks. få den app der hedder Kobo. Jeg synes den er rigtig god og så giver den mig små awards når jeg har været dygtig og læse 5 gange mellem 16 og 18, eller når jeg har downloadet en bog.

torsdag den 22. marts 2012

Tak for Disney!

Jeg er hjemme med feber Frederik og han har det bare så skidt :-( ikke en gang en bolle med "barmelade" vil han have. I stedet for serveres rigelige mængder saftevand og Disney Jr. på tvet.


onsdag den 21. marts 2012

Historie om knager

For noget siden købte vi nogle knager. Vores gæster smider altid jakkerne på trappen på til 1. sal, i stedet for at hænge dem i skabet (Er mine forventninger for høje? Hmm...)

Så nu ser entreen/gangen sådan her ud:


Vi købte knagerne The Dots hos Moods.dk og de gav os rigtig god service. Kan godt anbefales.
Senere fandt jeg så ud af at en butik her i byen også sælger dem. God figure!


Drengene skulle også have nogle knager til at hænge jakkerne på. Og på Moods fandt jeg de sødeste egern. De er også et hit hos drengene. Så nu håber vi at vi kan sige farvel til jakker spredt i hele entreen.



mandag den 12. marts 2012

Tegn noget

Efter at have været blevet afhængig af Wordfeud på mobilen, så har jeg i dag tilføjet et nyt spil som er seriøst vanedannende.

DrawSomething!

Det er som Tegn og Gæt på mobilen og GUD hvor tegner man skidt på en mobiltelefon!

Hvis du trænger til et rigtig godt grin med vennerne, så download den her app.
Og så kan du jo samtidig lige overveje hvordan man tegner The Beatles... Hmmm...

søndag den 11. marts 2012

søndag den 4. marts 2012

In my bag

In my bag 
Passer meget godt med det jeg har i min taske til hverdag.
Den ser lille ud, men sikke en masse ting jeg kan have i den!!


tirsdag den 28. februar 2012

Solnedgang

Se solen, sagde Nikolaj.


mandag den 27. februar 2012

søndag den 26. februar 2012

On the go

Har fået blogger på mobilen. Kan være jeg får blogget lidt mere nu;-)

tirsdag den 21. februar 2012

Nyt tøj







Jeg er altså helt vild med Polyvore!!
Prøv det! Seriøst!


Coffee with friends 

fredag den 10. februar 2012

Lys!

Jeg skal lige præcis have sådan en her lyskæde.



Og hvor er det så godt at jeg snart har fødselsdag. Heldigvis har jeg fundet en butik i byen som sælger dem. Tænk at kunne sammensætte farverne helt selv!

Kig på hjemmesiden hvor du selv kan designe din egen lyskæde: www.cableandcotton.co.uk



mandag den 6. februar 2012

Don't do it!

Nogle ting skal man bare lade helt være med at købe!!

Især når man ved at husbonden ikke kan lide dem...

og man ender med at måtte spise dem alle sammen...

i løbet af et par timer...



fredag den 3. februar 2012

Hængt op

Jeg sidder lige og kigger på indretning til entreen, for jeg er så træt af jakker, nøgler, tørklæder og vanter som bare flyder over det hele.

Prøv at se de lækre ting jeg fandt på www.moods.dk og jeg tror ikke jeg behøver overbevise bornholmermanden særlig meget (Nu har jeg også snakket om de knager fra Muuto i 100 år).



torsdag den 2. februar 2012

The Wall




I morgen går jeg til min chef og forslår at vi får sådan en her. Det er altså for fedt!!




lørdag den 28. januar 2012

mgp

Er jeg den eneste der synes børnenes mgp var laaaangt bedre end de voksnes Melodi Grand Prix?
Hurra for godt skrevet (DANSKE) sange og et helt vildt underholdende værtspar.

Årsbog

Jeg er i gang med at få lavet en år 2011 bog. Jeg har samlet 120 billeder fra 2011, så nu går jeg bare og venter på at få et nyhedsbrev om rabat på fotobøger.

Jeg har flere gange købt fotoboger her www.vistaprint.dk og vi har været godt tilfredse med dem.
Deres fragt er lidt dyr og der kommer upload gebyr på, men jeg køber så kun når der er stor rabat eller andre gratis produkter (hvilket der ofte er).

Forresten så tror jeg vi skal huske at tage billeder af andet end drengene. Det er godt nok ikke mange billeder hvor husbonden og jeg optræder. Mental note!!

torsdag den 26. januar 2012

Ny tidsfordriv


 Jeg ved at jeg kommer til at elske den her hjemmeside: http://www.polyvore.com

Se nogle fine outfits man kan lave... Elsker den skjorte!!


relax
 

Og jeg tænker at hvis jeg nu bruger det ludt snut' så kan jeg måske få en masse inspiration til at få brugt mit tøj på en hel del spændende måder.Så er det bare at printe dem ud og sætte op på lågen i skabet!

Btw, tasken er HM og jeg ønsker mig den i fødselsdagsgave (Hvis nu bornholmer manden ser forbi ;))


















tirsdag den 24. januar 2012

Frokost

Fik jeg lavede frokost??

Jooo, vist:



Og jeg har allerede noget i tankerne til i morgen!



søndag den 22. januar 2012

Vi prøver igen!

Jeg har sådan en her fætter:



Jeg er bare rigtig dårlig til at bruge den. Jeg brugte den dagligt efter jeg begyndte på arbejdet efter barslen. Det er så 1½ år siden. Men nu har jeg hevet den frem fra skabet og nu skal jeg altså bruge den. Til at starte med bare en gang om ugen. Det kan jeg godt. 
Og prøv at se alle de lækre ideer til hvad man kan fylde den med:


I morgen starter jeg med pitabrød - kødsovs - revet gulerod - ærter - agurk og en snack.



lørdag den 21. januar 2012

Kærlighed

Det sner helt vildt!
Og manden min er lige cyklet på posthuset for at hente min 4 kg tunge HM pakke.

Det skal man (jeg!) lige huske næste gang han er en røv der stener foran tvet og ser fodbold ;-)


tirsdag den 17. januar 2012

Teenage crush

Hmmm.... Nogle gange var det bare helt fint at være teenager!! Kan dog stadig synes med et drømmende blik i øjnene...



søndag den 15. januar 2012

At sy

Jeg har besluttet mig for at købe en symaskine.
Jeg skal ikke til at sy børnetøj eller festkjoler for det har jeg heller ikke tid til (som om jeg går i festkjoler til hverdag!!)

Nej, jeg skal sy pusseløjerlige ting som bamser til drengene, makeup pung, en beskyttelsestaske til de bærbare, fastelavnstøj, sengetøj til drengene og hvad jeg nu ellers kan finde på. Jeg havde en mormor som var en fantastisk ørn til at sy og hun kunne lave alt muligt på opfordring på en eftermiddag. Jeg regner mig ikke for så ambitiøs, men jeg synes det er sjovt og så kan jeg selv lave de ting jeg synes jeg har brug for, men ikke kan finde. Det kunne være sofapuder i noget særligt stof.

Eller sådan nogle her:






fredag den 13. januar 2012

60%

Jeg synes det er vildt irriterende at jeg skal vente lidt over en uge før HM sender min pakke. Æv.

Men så kan jeg i mellemtiden glæde mig over de her udsalgs køb fra NoaNoa.


Tænk, jeg fik 600 kr rabat på jakken! Så virker 400 kr ikke som så mange penge. Jeg er ellers ikke god til jakker, men den her synes jeg bare jeg måtte eje. Sjalet kan jeg bruge på kontoret når det trækker ind fra de gamle vinduer.


Nu tror jeg altså heller ikke jeg hat flere penge på kontoen. Det kunne være jeg lige skulle tjekke en af dagene.

tirsdag den 10. januar 2012

10%

Der er 10% på HM's hjemmeside i øjeblikket.

Det blev rent faktisk lidt dyrt alligevel... Men ih, hvor jeg glæder mig til at få en ordenlig omgang forårstøj hjem!

Jeg har blandt andet købt disse og jeg glæder mig så meget til at lufte det:





fredag den 6. januar 2012

One day in your life

Billeder fra i dag:



Aftensmad
En tegning fra vuggestuen (forstiller domkirken!)
Projekt "Gode venner" i vuggestuen
Solcreme til 30 kr pr stk i Matas
Overraskelsesbuket fra bornholmer manden
Legomænd på køkkenbordet
Nedsat bomuld satin sengetøj (God damn, jeg glæder mig til at sove i det!)
Burhan G (Tror mit forhold til ham er ved at være lidt borderline... Hm...)