Nu laver jeg et af de indlæg som ikke er sjove. Et af dem som kradser...
Jeg er træt. Træt, træt, træt. Jeg er sur. Jeg har kvalme.
Jeg vil bare gerne have fri. Jeg vil gerne ud så jeg også en gang imellem kan få lov til at savne mine sønner.
Have en hjemme som kan tage drengene når de begge to græder når jeg laver flaskerne. Jeg vil have en dreng, eller to, som gerne vil ammes. Jeg gider ikke sterilisere flere flasker. Gider ikke mere gylp.
Gider ikke mere underlig aftensmad. Savner grøntsager. Savner farve. Savner broccili og råkost.
Jeg vil gerne kunne lave noget uden at have dårlig samvittighed over at jeg burde sove. Jeg vil gerne af med tanken om, at jeg SKAL sove når drengene sover. Jeg ville ønske, at drengene sov som de gjore før. 2 timer ad gangen... MINDST!
Jeg savner at være sammen med min bornholmer ude at: snerre af ham, blive sur på ham, synes han er alt for plat, ønske han tog på arbejdet igen, være sur over at han tager på arbejdet.
Jeg ville ønske, at jeg gad få en rygmassage og et kram. Jeg har ondt i kroppen.
Jeg savner at sove om natten og sove til kl 10.30.
Vasketøj hænger mig ud af halsen! Jeg gider bare ikke vaske mere!
Jeg vil have overskud, pænt tøj, ingen planer for dagen. Jeg vil være 45 min om at drikke en kop te og ikke 4 min. Jeg vil sidde på toilettet i 20 min og ikke 20 sek.
Jeg gider ikke græde mere. Græde over noget jeg har læst eller set som omhandler børn. Græde over, at jeg har det sådan her.
Jeg er træt af at sige: "Jooo, det går godt". Hvorfor siger jeg ikke bare "Drengene er stadig i live, jeg er ikke".
Jeg er irriteret over, at min sundhedsplejerske hele tiden siger at jeg er så fantastisk en mor og ingen problemer har, når jeg absolut ikke er det og er super meget i tvivl og rådvild.
Hvorfor er der ingen der fortæller en om, at man kan have det sådan? Er det noget mødre samles i lokal- og regionsforeninger om, og aftaler, at man holder hemmeligt? And if so, hvornår invitetes man til disse møder? Og please, fortæl mig at det er uden børn.
Jeg ved ikke hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Men jeg synes at du skal få det her indlæg "ud i verden", så andre første gangs mødre kan se, at det ikke kun er dem, der har det sådan. For jeg tvivler egentlig på at du er den eneste.
SvarSletEndnu et genialt indlæg.
Jeg tror ikke, Line er den eneste mor, der har det sådan.
SvarSletJeg har godt nok ikke selv børn, men jeg tvivler ikke et sekund på, at det er sindssygt hårdt, og det gør det næppe nemmere, når der er to.
Line, dine drenge ser supersøde ud - og måske du forventer for meget af dig selv? Hvis sundhedsplejersken siger du er en fantastisk mor, så tror jeg også du er det ..... at du samtidig er træt af en hel masse ting og alligevel siger det går godt: jamen for hulen, hvis du har brug for hjælp til noget, kan du så ikke bede nogen (venner/dine forældre) om det? Har du brug for hjælp ti lat vaske tøj, så du ikke selv skal gøre det? Har du bare brug for, at nogen "indtager dit hjem" og klarer en masse opgaver inkl. pasning af drengene, så du kan komme ud og få lidt tid for dig selv?
Trine: en start kunne måske være, hvis de faste læsere af denne blog linkede til Lines indlæg i deres egne blogs?
Hey tak, Trine. Ja, ud i verden er det kommet nu i hvert fald :-)
SvarSletKD, vi har været ude en gang sammen hvor farmor of farfar passede og det var skønt! Så det skal vi have mere af. Helt sikkert.
Linebam: Jeg hjælper dig med at sprede ordet :-) Tjek min blog...
SvarSletTrine:
SvarSletKan ikke lige logge på fra arbejdet, men når jeg kommer hjem, linker jeg til dit indlæg på min blog :)
Jeg smider også lige et link på min egen blog - og Line, hvis du har tid og lyst til besøg, så kommer jeg gerne forbi :)
SvarSlet