Luk ørerne!

Det sagde min sundhedsplejerske til mig den anden dag.
"Luk ørerne, slå hjernen fra og MÆRK efter i maven hvad Jeres drenge fortæller Jer."

Det er altså svært! Ikke det med at mærke efter, men at lukke af. For råd er der nok af og de kommer alle steder fra. Eller også bare holdninger. Ting ens barn skal kunne, ting man skal passe på med at gøre for "ellers forkæler du dit barn" (og so what??). Og "sådan gør vi hjemme hos os og det virker bare altid".

Yep... Her på Idylbjerget forgår tingene bare ikke på den måde. Her er det ikke altid lyserødt (lyseblåt) og vi undres ofte over hvorfor drengene nu lige pludselig gør sådan. Jeg er ikke en af de mødre som kan sidde med en cafelatte, perfekte negle og sige "Eeeeeej, jeg ligger hende bare i sengen, kysser godnat og så sover hun" eller "Ej, DET har jeg aldrig oplevet, hun er bare altid så glad og jeg elsker min mand så meget hver dag" Hm hm...

En bekendt fik afvide af sin terapeut, at sådanne mennesker lyver. Ingen har det så nemt. Så ville fødselstallet nok også være stigende.

Så nu skal jeg finde ud af hvordan man lukker ørerne...
Hvordan siger man nej til råd? Hvordan siger man nej tak til at høre om hvor fantastisk det går hos alle andre? Hvordan får man forklaret andre, at vores søn altså KUN kan sove når man ligger kind mod kind med ham og at det er ok, for det er bare sådan han er?

Jeg tror jeg ønsker mig høreværn i julegave.