En forkølet tænker

Lad det være sagt med det samme - Jeg er en tænker!
Jeg tænker tanker, i billeder, i musik, i historier. Jeg kan slet ikke lade være.

F.eks. har det taget mig stort set hele dagen at få layoutet her til at passe, for jeg har prøvet 100 forskellige baggrunde og billeder. Så om to dage har jeg sikkert ændret det hele igen.

Jeg har også allerede de første 10 indlæg i tankerne.
Men sådan er jeg - en tænker.

Noget jeg også er, er forkølet. Og det er surt! Rigtig surt.
Når man er mor til to små drenge på 4 måneder som kræver opmærksomhed og samtidig møg forkølet på 7. dagen, ja så er moderrollen lidt... udfordrende.
Håndsprit er min bedste ven, men jeg synes ikke den giver så meget igen som jeg giver den. På plus siden, så snotter drengene ikke så meget mere og det er jo positivt i sig selv. Nu mangler vi bare moren. Min sundhedsplejerske sagde "Arh, moren bliver sjældent syg. Eller også så bliver hun det når de andre er blevet rask". Hm... Mon moren overhovedet BLIVER rask igen?!

Jeg havde en ginial ide om, at opholde mig i dobbeltsengen under dynen. Så kunne vi (drengene og jeg) lege i sengen og leve vores hverdag der indtil dårligdommen havde forladt mig. Synes selv det var en super ide. Det synes Nikolaj ikke.
Han sov rigtig skidt til formiddag og middagsluren gad han ikke. Hver gang jeg lagde ham på sengen for at nusse eller lege skreg han. Måske troede han, at han nu skulle sove igen.

Så jeg flyttede det hele ned i stuen. Drenge, snotklude og mig selv.
Hvorfor havde jeg ikke gjort det noget før? Drengene nød at komme i kravlegården og lege. Mor og fars seng er åbenbart meget kedelig.
De sov fantastisk i deres voksiposer på stuegulvet, som altid. Selv jeg fik lige 1½ time på sofaen.

Succes!!