onsdag den 2. december 2009

Det gør ondt at blive mor

Ikke bare ondt som Første Mosebog "i smerte skal du føde dine børn", men også bagefter.
Jeg har rejst mig fra sygesengen (right! Som om jeg har tid til at ligge der, hahaha), hvor jeg har filosoferet. Og nej, jeg er ikke rask, fnys (eller nys i mit tilfælde).

I graviditeten var jeg sygemeldt 6 måneder pga. bækkenløsning.
Fødslen gik uden smerte for, nårh ja, det var jo kejsersnit. Det skal jo helst forgå uden smerte.
Men så kom ammegigten som lammede mine knæ, ankler og håndled.
Nu har jeg så "mine babyer er vildt tunge"-rygsmerter.
Oven i det, så vælter alverdens forkølelser (og helt sikkert også en mellemøresbetændelse) ind over mig.

Og hvem er det der har glemt at fortælle mig, at en MOR kan blive syg?? Ahvad?!? Ja, hallo! Der står ikke noget i Moses Første bog om " og hun lagde sig med et forkølet legme, skønt hun havde født ham to drengebørn"! Og JEG husker ikke min mor rende rundt med lede forkølelser og ondt i øret. Gør du?? Endnu en statshemmelighed, som den hemmelige Mor-klub har besluttet sig for at holde for sig selv. Humpf!


1 kommentar:

  1. Du må spørge din kære mor, hvordan hun klarede det? Det kan jo være fordi du har 2?

    SvarSlet