Drengene fik tidligt morgenflaske, så de er allerede ved at gøre kravlegården usikker. Jeg elsker at høre dem ligge og snakke og pludre.
I dag skal vi ud igen og jeg gider bare ikke.
1) det er koldt
2) det er glat
3) det er dyrt!!!
4) det tager så lang tid at komme ud af døren
Men der skal købes ind til svigerbornholmerne kommer og så lige et par gaver. Bl.a. til det barn som ALTID har urealistiske ønsker (Fladskærm... ?!?!), som ALTID ligger 250 kr over vores gavebudget.
Nå, DET var et sidespring.
I går var vi hjemme. Det var meget hygsomt. Vi kiggede på sneen fra vinduet af, slappede af og legede. Bare jeg dog kunne sætte dem på en slæde og lave snemænd med dem. Jeg havde åbnet moseriet og moste af hjertets lyst kartofler, broccoli og æbler til mine sønners maver.
I dag står den så på gåtur, julegave- og hverdagsindkøb. Og lidt stress... Synes godt jeg kan mærke det allerede nu. Æv.
På TV2Vejret har de sat Hvidjul'sBaromeneter op på 60%. Kan det virkelig passe, at mine drenges første jul skal blive hvid?
Hvor romantisk, hyggeligt og helt igennem rigtigt! Alles første jul burde være hvid, uskyldig og fantastisk. Hvor typisk, at de aldrig vil kunne huske det og faktisk vil sove sig gennem det meste af dagen.
Men moren... Ja, moren, HUN vil huske det. Og hun vil fortælle historier om det og drengene vil rulle med øjnene og sige "Mor... Det fortæller du jo hvert år". Og moren vil se på sine drenge med kærlige øjne og svare "Ja... Jeg husker det som var det i går".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar