tirsdag den 29. december 2009

Drømme drømme...

Skøn skøn dag!!

Jeg skulle til lægen for at få en henvisning til fysioterapeuten. Min ryg er gået helt amok af at bære rundt på le petit et le grand bébé.

Efter lægebesøget var der dømt shopping. Det var kun halvt meningen for jeg havde to julegaver der skulle byttes, men det udviklede sig. Uuuuups!
Jeg havde "fået lov" til at snuse lidt i byen efter lægebesøget. Bornholmerfar passede de før omtalte bébé og der var styr på mos og flaske. Så jeg tog mig goood tid.

Og det var skønt skønt skønt. Tænk en gang - JEG PRØVEDE TØJ!!
HA, jeg var i NoaNoa og fik samlet mig en ordenlig bunke 40% udsalgstøj til at prøve. Købte dog kun en tunika/tshirt tingest og et hårbånd.
Så fik jeg byttet den bog jeg fik to af, til en bog opskriftsbog med mad til babyer og børn. Nu skal der koges og moses.
Endelig brugte jeg en halv million, eller måske lidt mindre, hos Name It på tøj til drengene. Bare jeg kunne købe bluser til 30 kr og sokker til 10 kr til mig selv.

Jeg følte mig bare så forfrisket og afslappet da jeg kom hjem. Fløj min bornholmer om halsen og takkede for at han havde givet mig et par timer i byen. Efterfuldt af en masse kram og kysser. Han grinede bare.

Men jeg var jo så i NoaNoa. Jeg elsker NoaNoa... Suk! Sån lidt "jeg kunne bruge min månedsløn hos NoaNoa"-elsker. Fine striktrøjer, dejlige accessories, pyntedimser på tøjet og pigeagtigt. Men aaaaalt for dyrt! Alt alt for dyrt. Jeg giver altså ikke 899 kr for en trøje! NO WAY! Så jeg drømmer mest når jeg går der inde og lader fingerne glide mellem bøjlerne.

I dag drømmer jeg om den strik jeg så i butikken. Jeg MÅTTE bare prøve den sammen med et hav af andre fine perle og rhinstensbesatte genstande. Stod i prøverummet (hvorfor er de forresten kronisk bittesmå og dårlig belyst hos NoaNoa?? Total dårlig stil lige der!) og lagde sammen og trak fra for at regne ud hvad drømmen kostede minus de 40%. Blev enig med mig selv om, at det var dyrt, men jeg måtte eje den strikdrøm. Men så fik jeg lige set ordenligt på mærket i nakken. Aaaaarh, den kostede jo over 1000 kr! Tilbage på bøjlen og ud af prøverummet med den.

Så her sidder jeg i sofaen og drømmer langt væk om den alt for fine trøje som jeg på ingen måde har råd til. Men for søren den var altså fin!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar