At gå i stykker.

Det er utroligt som kroppen kan reagere.

Jeg er så træt og jeg har ikke lavet noget særlig udmattende i dag. Jeg har egenligt bare passet mine børn og vi har været ude og gå en tur. Alligevel er jeg SÅ smaderet.

Før jeg blev gravid og fik børn, havde jeg det aldrig sådan her. Jeg kan slet ikke forstille mig hvad søren jeg skulle have lavet for at være så træt.

Men nu er det nok "bare" at være fuldtids dobbelt mor.
Drengene boycuttede morgenluren som skulle have ligget ca 7.45 - 9.00. Vi gik med limouen fra 11-14. Ned i byen og sluttede med indkøb i Fø'dex. Hjem og lave noget grød - give mad, lege og så var klokken 16. Tid til lur og jeg opdager liiiige, at der mangler at blive steriliseret flasker. Fååååck! Næsten grædefærdig. Allerede her er jeg helt færdig, men er nødt til at slæbe mit legme ud i køkkenet og sørge for flasker. Tilbage på sofaen hvor jeg sender manden en sms, så han kender til situationen på Idylbjerget. Jeg går omkuld på sofaen.
Manden kommer hjem og tager Frederik som endnu en gang har besluttet, at det med at sove er alt for opreklameret. 10 min søvn til mor og Nikolaj vågner med et skrig og bare græder og græder, sååååk!
Ender med at tage den lille med i bad for at få ham til at slappe lidt af. Så aftensmad (hurra for tarteletter og mikroovn tarteletfyld!), lur til drengene / snak med mormor ("Du må altså smide det du har i hænderne og tage dig en lur!" Jep, like thats a choice I have.), putteritual og drengene sover - forbavsende hurtigt i dag.

Nu er jeg crashet på sofaen, kan ikke komme op og det er.... 1 time siden jeg sagde jeg ville følge efter manden i seng.

Jeg tror seriøst, at jeg er gået i stykker. Hjælp!