mandag den 21. december 2009

Jul og noget der nager...

Så tog svigerbornholmerne hjem, vi fik købt de sidste gaver og nu står juletræet i stuen og venter på at blive pyntet. Duften af gran i stuen er bare så skøn!!

De sidste par dage har jeg, udover gaver - juletræ og deslige, tænkt over noget...

Hvor meget skal man finde sig i når man er på barsel? Sån i forhold til arbejdspladsen.
Jeg har f.eks. måtte finde mig i ikke at være blevet inviteret med til julefrokosten. Og tja, julegaven? Den jeg VED de andre har fået... Den skal jeg åbenbart ikke have. For jeg har ikke hørt noget om, at jeg da lige skal komme op og hente den.
Jaaa... Sådan et sted arbejder jeg tilsyneladende. Meget rart at vide når jeg skal tilbage om et halvt års tid... Eller skal jeg!?!

Men HVAD skal man finde sig i bare fordi man har fået et barn (eller to) og vælger liiige at blive hjemme og være mor?

Skal man finde sig i:
  • ikke at blive opdateret på væsentlige opgaveændringer eller ændringer i evt. vagtplan?
  • ikke at blive spurgt når der fysisk omrokeres ved skrivebordene?
  • ikke at få general viden om f.eks. kollegaer der stopper/starter/sygemeldes?
  • ikke at høre OVERHOVEDET fra sine kollegaer eller chefer efter man har født f.eks. i form af buket eller gave?
  • at ens kollegaer kun er interesseret i at få besøg så de kan se baby og ikke dig?
  • ikke at blive inviteret med til sociale begivenheder?
  • at ens chef ikke ringer for at høre hvordan det går?
Det kan man jo gå og tænke over. Og tror mig DET gør jeg!!

4 kommentarer:

  1. Det lyder jo helt forkert!

    Selvfølgelig skal du være med til julefrokosten, og at du ikke har fået en buket blomster, da du havde født, er jo fuldstændig langt ude!

    Jeg ville virkelig overveje, om jeg ville tilbage, hvis det var mig.

    SvarSlet
  2. Hm... Det var da et underligt sted og nogle utrolige dårlige kollegaer. Jeg høre ikke alt fra mit arbejde hele tiden, men er da inviteret til julefrokost osv. Men jeg taler også med flere af mine kollegaer privat. Men det var måske en idé (hvis du kommer tilbage) at gøre dem opmærksom på de ting. Men i sidste ende er det jo chefens ansvar mange af de ting du ikke er tilfreds med, så en god snak på en medarbejdersamtale ville da være en meget god idé.

    SvarSlet
  3. Nu passer ovenstående nødvendigvis ikke alt sammen på mig. Men jeg kom bare til at tænke på, hvor skidt det egenligt er, at arbejdspladsen ikke følger op på medarbejder som f.eks. er på barsel. Havde jeg været sygemeldt, SÅ havde de hevet og flået i mig hver og hver anden dag.

    Hvor om end alt er, så STÅR der en julegave til mig der oppe. Der er bare ingen som har gidet kontakte mig :-S
    Jeg ringede der op for lige at høre om det hele var ok mht barslen (dårlig undskyldning) og så kunne jeg jo samtidig lige høre om den julegave.

    Men hvor er jeg skuffet! ÆV!

    SvarSlet
  4. Det kan jeg sq godt forstå du er, det ligner ikke noget det der!

    Jeg ved ikke, om vi måske mangler nogen inde hos mig, når du skal tilbage om et halvt år, men der ville det sq aldrig ske! Der samler vi altid sammen til gaver, når folk skal giftes (her taler jeg af erfaring :)), går på barsel, bliver forældre osv. - godt nok er der længere end du er vant til at have, men der er gode forbindelser, og jeg tror du ville nyde at være der :)

    SvarSlet