Så er vi ved at være jule-med her på Idylbjerget.
Alle gaver er nu købt (undtagen bornholmerens gave til hans hjertens udkårende: Mig. Den skal han ud efter i morgen), 2. omgang julesmåkager er bagt, træet er i midten af stuen og pyntet og hvad mere kan man så ønske sig?
Nu skal jeg lige have pakket lidt gaver ind. Det er så hygsomt. Jeg forstår ikke folk som ikke gider pakke gaver ind selv. Den anden dag stod jeg ved kassen og skulle betale for en julegave. Ekspedienten pegede over mod en laaang kø og sagde, at jeg kunne få pakket gaven ind der over. Forstår ikke at folk gider stå 100 år i kø for at undgå lidt hjemmelig julehygge. Nå, dem om det.
Juleaften bliver 1000 gange anderledens end den nogensiden har været før. Sidst jeg havde så anderledens en jul, må have været første gang jeg holdte jul på Bornholm. Det er nu ikke fordi de gør skøre ting til jul, de bornholmere. Næh, det var nu meget som min egen familie. Men at skulle prøve at være væk fra sin familie til jul, uh!
Anywho, første jul som mor og far. Første jul hvor vi godt kan regne med ikke at få ro til maden og må gå midt i spiseriet for at putte drengene. Mine forældre kan nemlig ikke se, at det skulle være et problem at spise sent (jeses altså!!). Første jul hvor vi skal pakke flere gaver op, første jul hvor vi skal være to ekstra. Iiih, altså og snøft.
Sidste år lå jeg det meste af juleaften på en bornholmsk sofa med allerede stor mavse, bækkenløsning og ondt i hele kroppen. Og med to små hjerter uden mit eget.
I år har jeg ondt i ryggen af at løfte på de to små, som i mellemtiden er blevet til to store. Tingene går i ring.
I morgen skal jeg så ud og handle ind til hverdagen melder sig igen, hente den julegave ingen har gidet gøre mig opmærksom på og pakke pakke pakke. Mon jeg overlever? Suk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar