Nu høre vi Mads og Monopolet igen og som sædvaneligt så sætter det sindet i kog her hjemme. Idylbjerget bliver forvandlet til "Den moralske Højborg".
Nu snakker de om spritkørsel og om man skal melde det til politiet, hvis man f.eks. ved at ens kollega køre fuld fra arbejdet. "Jeg vil jo ikke være en stikker..."
Stikker?!!? Vil du være medskyldig i mord da? Er det langt bedre?
Jeg synes ofte, at folk har sådan en frygt for at være "stikker". Hvorfor er "at være en stikker" så negativt ladet? HALLO! Der er forskel på at stikke nogle i forbindelse med fædrelandssikkerhed, og så stikke en kollega som er en potentiel morder.
Hvorfor har vi sådan en berøringsangst? Hvorfor lukker vi øjnene, holder os for ørerne og tænker "arh, det går jo nok"? Hvad er vi bange for? At såre en vi kender eller holder af?
Mon ikke familien til dem, som har mistet livet i trafikuheld, hvor der har været alkohol indblandet, ville ønske, at der havde været en stikker i selskabet?
Spørg dig selv om følgende:
Du ser en sen aften en ung gut der kaster en brosten gennem vinduet hos pizzariaet over på den anden side af vejen og sidenhen løber væk. Ringer du til politiet? If so, er du så en stikker?
Og hvor er forskellen mellem den situation og spritkørsel?
Jeg har det lokale politi's telefonnummer på speetdial på mobilen og jeg er ikke bange for at bruge det!
Ja, JEG er en stikker!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar