Det gode er...

Det gode:
Det gode er, at Frederiks fod, som var lidt skæv fra fødslen af, nu er helt normal. Fyssen vil først se ham igen når han begynder at gå.
Frederik var i strålende humør og gad i hvert fald godt fremmede damer i dag.

Det dårlige:
Vi skulle være hos fyssen kl 13.30 og jeg vidste bare, at hvis vi skulle nå det, så skulle det hele bare klappe og gå smurt. Kl 13 burde vi være halvt på vej ud af døren, men det er vi ikke!

Drengene var lidt længere om at spise og Frederik var med sit strålende humør en værre drille pind. Det tog 100 år at få skiftet ballademageren fordi han snoede sig som en glat ål.
Og hvad gør drengen så liiiiige inden han skal have overtøj på og over i sin voksipose? Han gylper... og jeg mener GYLPER!! Hirsegrød med jordbær ud - over - det hele!!!
Det tog selvfølgelig tid at få skiftet tøj på ham for han gad da ikke. Og han skrald grinede imens.

Jeg havde ringede og advaret fyssen og vi nåede at blive 20 min forsinket.

Pointen med dagens historie:
Siden jeg er blevet mor er jeg stort set ikke kommet til tiden til noget som helst. Før "morskabet" var jeg altid irriterende 10 min før tid til alt. Sådan var jeg bare.
Men nu... uanset hvordan jeg planlægger det, så kommer jeg bare aldrig til tiden længere. Og sådan er det altså bare. Og sådan er det nok de næste 10 år.