lørdag den 20. februar 2010

Hej. Jeg hedder...

Jeg har lige haft besøg af to meget søde damer, som var så venlige at give mig en lille bog om bibelen. Jeg så godt de gik ude på svalegangen og så jeg også godt, at ingen af mine naboer åbnede for dem.

Men det gjore jeg altså! Hvem har ikke lyst til at møde to meget søde damer på en lørdag formiddag? Jeg havde Frederik på armen, så det tog rigtig kegler.

Jeg forstår ikke folk som smækker døren i hoved på dem. Jeg forstår ikke, at man ikke lige kan sige nej tak på en venlig måde. Jeg forstår ikke, at folk ikke har lidt forståelse for, hvorfor de kommer og banker på.

Vidste du at de faktisk, helt fremmede mennesker, kommer til dig, fordi de vil dig det godt?
Deres tro siger dem, at hvis de ikke spreder budskabet om deres Gud, så kommer de ikke i himlen. Hvis min Gud sagde sådan til mig, SÅ var jeg også ude og trave i det her vejr. Så kan man måske godt være lidt sød ved dem.

Hvorfor bliver nogle folk så sure over, at de kommer forbi? "De skal ikke komme og pådutte mig noget!!". Så smil og sig da nej tak. Jeg kender en der en gang flippede helt ud, fordi de havde deres børn med ude og banke på. Det kan jeg ikke se noget galt i. Jeg giver også mine børn en kristen opdragelse, på min måde. Jeg kan ikke se hvad det skader.

Der skal være plads til os alle sammen. Jeg har respekt for deres tro og de har lov til at tro lige hvad de vil. for jeg vil jo også gerne have min egen tro.

Så næste gang det banker på din dør, så åben, smil og sig tak eller nej tak.
Og mig? Jeg fik en lille snak om bibelen (som vi har tre af), børnebibelen (som vi har to af), et tak og en masse komplimenter om min søn. De havde alt forståelse for at jeg var lige ved at skulle putte mine drenge og de takkede for den korte samtale. Det synes jeg ikke var en dårlig oplevelse.

God lørdag.
Både til Jer der vader gaderne tynde og banker på og til Jer der er på den anden side af døren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar