En Fredag

Jeg er simpelhen for dårlig til at få skrevet på bloggen. Jeg tænker ellers over det i løbet af dagen, men så tages energien fra mig når drengene er puttet og sofaen indtages.

Men i dag får I så sådan et indlæg der er skrevet af en tvillingemor. Nemlig mig!

Drengene skulle 15 måneders vaccineres i dag... Meget passende når de nu er 17½ måned, ik!? Men hele efteråret har været fuld af sygdom (skoldkopper, snot, hoste, feber, Roskildesyge), så vi har hele tiden måtte udskyde vaccinationen.

Nå, men for at undgå at skulle vade gennem sneen med klapvognen... Må jeg lige henstille alle husejere til, at få fjernet sne på deres fortove!

Anyway, jeg tænker "vi tager da bussen! Den går jo lige fra over på den anden side af vejen."
Drengene i flyverdragter, ned i klapvognen, skide koldt, over til bussen.... Og så ellers vente i en halv time. Bussen kom aldrig. Vi endte med at gå ned i byen i stedet.

Godt kolde gik vi i Kvickly og købte tre teboller og et pølsehorn. Den søde dame tog kun 9,50 for det. Da jeg kiggede spørgende på hende smilede hun bare og sagde at det passede. TAK!
Turen gik videre på biblioteket. Her fik vi varme, teboller og lidt vand. Vi fik også kigget i en bog, lånt 4 bøger og mindet om at jeg skylder 20 kr. Jaja.

Endelig klar til lægen! Vi mødtes med morfar der var indkaldt som trøstestøtte.
Inden da havde jeg opdaget den velkendte lugt fra Nikolaj og jeg havde INGEN bleer med. Så hvad gør man så når der ikke er en købmand i nærheden? Jo, man går i Matas og køber badebleer.

Lige som vi kommer på til lægen kommer sygeplejersken ud. Hun er så venlig og sød. Så vi kommer ind og hun snakker og snakker om hvor søøøde og friske, dejlige og kønne, store og kloge drengene er. Ja, jeg kunne jo kun give hende ret. Og det kunne morfar også. Han fortalte stolt om aaaalle de ting de kunne.

Om ikke om hverken den ene eller den anden dreng sagde et ord da hun stak dem. Bare SÅ dygtige. Og så var det rosiner og en tør ble til Nikolaj. Morfar havde taget boller med, så sådan en fik de også.

Vi skulle jo også hjem igen. Jeg går til stationen for at tage bussen. En eller anden bus. Bare så jeg kan komme et stykke af vejen. Inden da når jeg lige at købe en julegave i Føtex. Heldigvis når jeg bussen! Og så tager turen hjem ellers lige 30 min. Det plejer at tage max 10. Drengene synes heller ikke det var så fedt.

Samtidig kan jeg så lige fortælle om den unge teenage tøs der kom og satte sig ved siden af min sammen med sin veninde. Jeg sad på det dobbelte foldesæde ved siden af klapvognen. Så kommer Miss Thang og sætter sig ved siden af mig... Og hendes veninde skal der også være plads til. Så til sidst sidder jeg på det aller yderste af sædet. Helt ærlig, pigebarn!

Nå, men vi kommer til hjemvejen og den søde chauffør er så venlig at køre bussen lidt frem så jeg ikke skal stå af i en snedrive.

Så ja... Drengene fik en lur da vi kom hjem, de skreg mens jeg lavede aftensmad, de fik rugbrød i stedet for, de hyggede sig og hvinede mens de legede i køkkenet da jeg prøvede at rydde op i selv samme køkken, de gik med til at få nattøj på, få børste tænder og komme i seng.

Og nu er jeg træt. Meget træt. Jeg er snottet og nåh jo, husbonden er til julefrokost.

Suk. Nu glæder jeg mig ligefrem til at skulle ud alene og købe gaver i morgen. Jeg skal absolut købe en treat til mig selv også, og have frokost, noget varmt at drikke og en kæmpe stykke kage.