søndag den 16. marts 2014

Det er søndag og der er ro på.

Det er søndag og der bliver ikke lavet noget som helst.

Det er kun den ene babyboy der har fået tøj på, den anden er stadig i politinattøjet. De ser tegnfilm, prutter i sofaen og det er helt okay. Faderen er ude og se fodbold på storskærm og kommer hjem og laver lasagnette til os bagefter.

Jeg er ved at (prøve) at komme mig over en forkølelse, så jeg sidder med på sofaen under et tæppe. siden torsdag har jeg stort set sovet mere end jeg har været vågen - og det er inklusiv timerne på arbejdet. I morgen skal jeg på et 1½ dage kursus med overnatning på hotel. Jeg håber jeg kan holde energien oppe, måske med Ipren, te, vand og tidligt i seng. Det med at sove ude er ikke altid noget jeg er meget god til. Tilgengæld bliver det rart at nogle andre sørger for ens mad og ophold.

Jeg elsker når vi ikke har planer og bare sumper. Jeg kan slet ikke identificere med familier der altid har deres weekender booket op. Vores energi kommer fra roen omkring os, legorobotter, tegnefilm og æblebåde serveret som snack i små blå skåle.

Jeg sætter virkelig pris på den ro vi kan skabe omkring os i weekenden, for vores hverdag er tit så travl og støjende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar