Jeg hader krig! Jeg FUCKING hader krig!!
Hvad skal vi med det? Hvorfor skal vi være der? Hvorfor skal vi miste dem vi elsker i krig?
Vi sidder og der dokumentar på DR1. Dokumentar om de børn, søskende, kærester, ægtemænd, børnebørn, venner og elskede som har måtte betale den højeste pris for noget som ikke en gang er startet af dem selv.
Jeg græder som pisket og bliver bare endnu mere overbevist om, at krig er alt for forkert. Det er en krig jeg ikke tror på. Det er en krig jeg aldrig har ønsket. Det er en krig hvor jeg kunne have mistet min egen bror.
Hvordan skal man som forældre, ægtefælle, kæreste, søskende, bedsteforældre, ven... hvordan skal man kunne fatte at krig har taget den man elsker?
Jeg hader krig!
Så er vi to som har grædt tårer den sidste time.
SvarSletJeg har det desværre tæt inde på livet. Min ældste datter har taget det valg, at det er soldat hun vil være, og at hun tager til Afghanistan til august næste år.
Og jeg frygter bare så meget at hun ikke kommer hjem igen.
Bare tanken er så forfærdelig....
Så jeg vil også sige; Jeg hader krig...
Årh, hvor hjerteskærende!
SvarSletMin bror ville gerne afsted, men af forskellige grunde blev han hjemme. Kan ikke lyve og sige jeg ikke er ked af at han aldrig kom afsted. Puuuha!
Men når det er sagt, så synes jeg det var vigtigt at han vidste at vi bakkede ham op. Han fik jo hele tiden af vide at folk var kede af han skulle afsted, så jeg besluttede mig for, at han i hvert fald skulle vide at JEG bakkede ham op. Selvom jeg selvfølgelig var pisse bange og helst så ham hjemme.
Mange tanker til Jer og den største pose held og lykke til din datter. Hun skal nok komme hjem i god behold. Der er nemlig ikke noget alternativ ;-)
Tak skal du have.
SvarSletVi håber og tror på det bedste, for ellers vil man blive skør i hovedet af alle de tanker, inden hun overhovedet er kommet afsted.
Og det du skriver omkring din bror, sådan har jeg også valgt at takle det.
Godnat.