At blive væk...

I det lokale storcenter i dag, var der en lille pige der var blevet væk fra sin mor.

Det viste sig, at moren var i Matas lige ved siden af hvor den lille pige (Olivia, 5 år), stod og græd så hjerteskærende. Men er I klar over hvor stor en radius på 2 meter er, når mor er væk og man er 5 år og helt forvirret?

Stakkels lille Olivia! En venlig dame (det var ikke mig, men det kunne det godt have været) tog sig af Olivia og fik efterlyst hendes mor over højtalerene. Og Olivias mor kom løbende og så lige så ulykkelig ud som Olivia var. Bagefter gik de en tur i chokoladebutikken og købte noget rigtig godt. Som moren sagde til mig "Det tror jeg vi har brug for".

Jeg er aldrig selv blevet væk, for så snart vi kom et sted hen sagde min far altid: "Og hvis vi bliver væk fra hinanden, så mødes vi DER". Jeg er nu aldrig blevet væk alligevel.

Men jeg kunne godt se på Olivia, at det med at blive væk, DET er altså ikke skægt.