fredag den 30. december 2011

All's well that ends well

Efter at have overlevet en omgang roskildesyge - I ved den omgang hvor man seriøst tror man dør - er jeg oven på igen for at se lidt tilbage.

Jeg måtte jo i år virkelig sande at jeg er drenge-mor. Drengene blev 2 år og som deres sprog blev bedre og bedre faldt snakken mere og mere på busser, lastbiler, gravko, ambulancer, brandbiler og tog. Vi har virkelig to drengen som bare elsker ting med jul på og det viste mængden af rullende LEGO julegaver også.

Udover det, så flyttede trodsalderen også ind (Kan I fornemme det meeeeeeget dyyyyybe suk?). De er i totterne på hinanden hele tiden og oven i det så er far bare den bedste i verden. Det er faktisk lidt svært at være mor i øjeblikket. Eller at gerne ville være mor, for de gider bare ikke altid mig. Hm...

Det var også i år at mit job gik fra at være ok til at være... ikke ok. Jeg har ikke skrevet så meget om det, men 2012 skal være det år hvor jeg skal lave noget andet! Der skal virkelig ske mirakler før jeg aktivt vælger at blive hvor jeg er. Men jeg ser det som en mulighed for at komme ud og prøve noget nyt og komme væk fra nogle situationer som ikke er gode for mig.

Vi havde 5 års bryllupsdag og har desuden været sammen i 11 år.

Så fik jeg mig en ny mobil! Ha, det har jeg slet ikke fortalt. HTC Wildfire S. Jo, hallå, jeg er blevet smart som i smartphone. Jeg vælter mig i apps som jeg synes er vældig skægt og jeg bruger kamaraet langt mere. Nu kan jeg jo også have mere end 14 billeder liggende på telefonen. Det er egenligt rart at kamara, rejseplanen, berlingske og vejrudsigten med sig over alt. Og drengene elsker den også. Jeg har et lille udvalg af børmeapps på og det er hygger de sig vældigt med.

Jeg har ikke rigtigt noget nytårsforsæt for jeg hader det. Det er altid total urealistisk og hvem kan overholde dem?
Men når det er sagt så har jeg en ting som jeg VIL have til at fungere: Madplaner! Jeg vil genindføre madplanerne. Vi har haft lidt for mange pandekage-aftener, pizzamiddage og aftener med underligt ungkarle mad.

I morgen skal vi have familie nytår: Os selv 4 helt alene og en masse hygge.

Til sidst et lille udsnit af de billeder jeg aldrig fik vist eller omtalt i år.

Lastbilen fra da vi fik lagt nye sten i gården, en stak pandekager, billedcollagen jeg fik dekoreret sturvæggen med, drengenes fødselsdagslagkage, solnedgang taget med den nye telefon, cupcake fra min egen fødselsdag, bornholmer færgen, shopping i IKEA med morfar


Tak til dem som har sørget for mine små 24.000 views, tak til Jer som har kommenteret og tak fordi I læser med.

Godt nytår til dig og dine.

Kh,
Line

3 kommentarer:

  1. Tak og i lige måde, Line. Jeg håber, du får et vidunderligt år.

    SvarSlet
  2. Altid en fornøjelse :-D Håber, vi ses i det nye år!

    SvarSlet
  3. Øv, sådan en omgang med roskildesyge havde vi også - startende med, at junior blev dårlig og brækkede sig og var ulykkelig, så fik vi det begge to, og så gik der lige nogle dage, hvor vi ikke havde så meget energi .... man synes man har været i helvede.

    Tillykke med den nye telefon, jeg håber du bliver glad for den. Jeg er også strøget med på bølgen og har en Incredible S, mums en telefon!

    Jeg håber du og din familie får et rigtig godt år :)

    SvarSlet