torsdag den 27. februar 2014

Move on

Jeg sidder og er lidt nedtrykt.

Uvenner med mandeni morges - vi var begge vrede da han gik, drengene var svære at aflevere i børnehaven efter 1½ uge hjemme. Nikolaj græd og var sur. Frederik genert og gemte sig bad mig. Det var en velsignelse, at jeg ikke skulle på arbejdet i dag og kunne tage mig tid til dem (selv om det var lidt en test af min gode vilje).

Så kommer jeg hjem og er sur og ked af det. Sumper, ked af det, foran fjernsynet og computeren. Tvinger morgenmad i mig selv kl 11. Stadig såret, irriteret og sur.

Jeg havde brug for gode ord og comfort, så jeg gik på YouTube og fandt Oprah. Tænke, at hun da måtte kunne sige nogle fornuftige og omfavnende ord til mig. Og via omveje endte jeg hos Pastor Joel Osteen, som jeg kender ret godt fra tidligere videoer og prædikener på tv.

Han sagde noget som talte til mig:

You gatta let go of your last hurts and pains. Don't get trapped in your past. Don't bring the past into the present. Let the past be the past and move on.
There's a problem when we only focus on dissapoitments - it stops God from bringing the new. 


Så... Det tror jeg lige jeg tygger lidt på. Selv om det kan være svært at smide og komme videre.



onsdag den 26. februar 2014

Termo... hah' !?

Der er 10 % og fri fragt hos HM online i øjeblikket. Jeg sad lige og så på motionstøj og fandt nedenstående. I kan jo lige overveje hvornår og til hvilken sportsgren I synes denne termokjole ville være fantastisk at have på.

søndag den 23. februar 2014

At savne...

Jeg savner at komme ud og løbe. Efter en uge med begyndende sygdom i kroppen og bagefter en uge med fuld og meget hård influenza, savner jeg luften og roen i mit hoved.

Det er egenlig lidt sjovt for jeg har aldrig i mit liv haft et behov for en løbe tur. Det eneste behov for løb jeg kan komme i tanke om er løb efter bussen.

Men jeg havde en periode hvor jeg bare havde det dårligt. Jeg var træt, uden energi, sukkerhungrende, mine led gjorde ondt og min mave gav mig smerter og kvalme. Mine tanker var negative. Der skulle ske noget drastisk og jeg var modig nok til at gøre det.

Jeg startede i starten af januar med bare at gå et par aftener om ugen, men det virkede som om kroppen ville mere. Så jeg gik efter lidt overvejelse all in, købte løbegarderoben og startede så småt op med løb.

Den frihed som løb giver mig er utrolig. Jeg afreagere og afkobler fuldstændig. Det er noget jeg aldrig havde forstillet mig, fordi løb altid har været lig med motion for mig. Men jeg gør det ikke for at tabe mig - jeg gør det for at få det bedre. Måske er det der forandringen ligger.



fredag den 21. februar 2014

Velkommen... igen

Jamen, velkommen tilbage... Hvis der stadig er nogen der tjekker ind en gang imellem. Så måske egentlig mest velkommen tilbage til mig selv.

Bloggen har ligget stille i omkring 1½ år. Jeg har ikke følt, at der har været så meget at dele og pludselig sprang en masse sociale medier op og var lidt mere interessante. Jeg synes også jeg sad lidt fast i ideen om babyer og mor-rollen på bloggen. Jeg gad det ikke rigtigt og det var måske også blevet vigtigere for mig ikke altid at fokusere på mig selv som mor.

Så det har nu været rart nok.

For noget tid siden begyndte jeg at tænke lidt på bloggen igen. Det har taget mig nogle måneder at få tænkt til ende. Hvad skulle jeg skrive? Designet skulle i hvert fald ændres. Hvordan greb jeg det an?

Nu har jeg så været hjemme en uge med influenza og lysten til at gribe fat i bloggen kom pludseligt. Så lidt nyt design - som jeg synes lidt bedre viser hvad jeg vil. Jeg tror ikke jeg er helt færdig endnu... Jeg pønser på lidt faveændringer, men stadig hvid og simpel.

Og hvor bloggen før lå meget op af børn og moderskabet, så drejer jeg det nok lidt væk fra børnene og lidt mere over på mig selv og hverdagen og ikke mindst hverdagstankerne. Men stadig med børnene svævende over alting. Selv om de er 4,5 år nu, så føler jeg mig stadig rigtig ofte som "Rookie-tvillingemor" stadigvæk. Det kommer I stadig til at læse om.

Det er heller ikke meningen, at jeg vil skrive så lange indlæg (som nu) , for jeg får hurtigt skrevet mig varm og skrevet for meget. Jeg gider ikke selv altid læse blogindlæg som er lange.

Så med alt det i mente, så håber jeg at nogle stadig læser med og gerne at der kommer nye til.

Jeg håber du får en dejlig dag og god weekend.

mandag den 29. oktober 2012

Effektivitet er vejen frem!

Jeg har været på kursus i dag. Det var et af de aller bedste af slagsen. I ved dem som er øjenåbnere og hvor man går hjem og tænker "Nu skal der fandme ske noget!".

Tina Kolding  afholdte et kursus om hvordan man effektivisere sin arbejdsdag og jeg er så glad for jeg var med. Det var så udbytterigt at jeg skal studere mine noter i morgen for at huske det hele. Men 3 ting skal jeg i gang med NU.

Vidste du f.eks. at de mails du får, som ikke er meget nødvendige at du læser nu, dem kan du smide i din kalender i Outlook!? Så kan du planlægge hvornår du har tid til at tage stilling til den. Det er en kæmpe hjælp i stedet for at du bliver ved med at læse mailen igen og igen fordi du har glemt hvad den handlede om (eller fordi du ikke gider tage stilling til den nu). Det bliver alt for fedt!

Faktisk er 40% af vores arbejdsdag de opgaver som ikke er planlagt, som afbryder os uventet og dem vi ikke kalkulere med. Så tror da fanden, at jeg bliver stresset og ikke når noget, når jeg planlægger 100% og der så kommer 40% ekstra flyvende ind gennem døren.

Og så handler det om at sige fra. Eller om at respektere sig selv. F.eks. så møder jeg nogle gange på arbejdet og så har en kollega lige lagt en stak arbejde til mig... UDEN at tjekke om det er ok med mig. Eller teamlederen komme ind inden jeg overhovedet har tændt computeren og siger "Jeg har aftalt med din kollega at du laver det her i dag". Øh,nej! Hold dog op med at planlægge mit liv og min tid UDEN mig! Helt ærligt!

Så jeg går tilbage i morgen og starter med at indføre 3 ting:

- Jeg skal have sorteret mine mails
- Jeg skal begynde kun at planlægge 60% af min dag så jeg er klar til de 40% jeg ikke ved hvad bliver
- Jeg skal tage kontrol over min egen tid

Årh jo, og så skal jeg hjem og fjerne visuelle forstyrrelser som post-it, blokke med to-do lister og små sedler og bunker. Det skal væk og helst i morgen.

Nu skal jeg så bare have fundet ud af hvordan jeg får fjernet alt rodet på min kontor-makkers skrivebord.


lørdag den 13. oktober 2012

MV 2012 - behind the scenes

Her i kommunen har vi valg i 5 sogne.
Sognene har igennem længere tid forberedt sig med at finde ud af hvor mange kandidater der opstiller og evt. forlader. Hvis alle modtager genvalg og/eller der ingen nye kandidater er så behøver man ikke du i valg.

Kandidaterne havde sidste frist for at melde sig i tirsdags. Det vil sige, at sognet i tirsdags vidste om der skulle være valg eller ej.

I sidste uge skulle sognet så aflevere en blanket til folkeregisteret som fortæller hvor valget skal forgå (afstemningssted), hvor mange valgborde de skal have, antal af blanke valgkort og oplysningerne på valgbestyrelsesformanden.

Sidste torsdag havde vi så det første møde med sognene. Der gennemgik vi en masse procedure de skal overholde, lidt om reglerne ved valg generelt og hvordan kommunen skal servicere. Nogle af sognene havde prøvet det før, andre havde aldrig været gennem et valg før.

Jeg fik mine blanketter og kunne nu indberette hvilke sogne der skulle have valg og hvor henne det skulle forgå. Jeg skal fysisk ind i KMDs system for at fortage en godkendelse og bestilling af valget. Ellers ved KMD ikke hvilke sogne der skal være valg i og dermed hvilke valgkort og lister der skal printes.Jeg havde deadline i fredags hvor valget skulle være bestilt.

KMD er dem som i realiteten sørge for at valget bliver kørt. De laver valgkort, stemmesedler og valglisterne. Valglisten er den liste som indeholder alle stemmeberettiget. Er du ikke på listen kan du ikke stemme. Valglisten er den store bog der ligger på dit valgsted og som du afkrydses i inden du stemmer.

Kommunens opgave er at servicere sognene og så lave noget af den administrative indberetning.
Vi skal også sørge for at valglisten passer med  de borgere der nu bor i sognet. Derfor skal alle flytninger af borgerne være lavet til deadlinen d. 2. november. Mere om det senere.

fredag den 5. oktober 2012

Så er der valg!

Du tænker måske... "Valg!? Formandsvalg i SF? Præsidentvalg i USA? Valg af aftensmaden?"

Ja... oooog nej.

Jeg tænker på et valg du garanteret ikke aner kommer. Faktisk kommer det nok bagpå dig hvis du får et valgkort.

Der er nemlig menighedsrådsvalg! 85 steder i Danmark skal vælge nyt menighedsråd og du kan se her om du skal ud og stemme: Ministeriet for Kirke og Ligestilling

Hvorfor er det spændende?

Fordi det faktisk er et rigtig valg. Rigtigt valg som i Folketingsvalg, kommunalvalg og alm. folkeafstemninger. Der er informationer der skal indtastes, valg der skal bestilles, deadlines der skal holdes. Heldigvis klare sognene det meste selv, men i folkeregisteret skal vi stadig ind over noget af det administrative.

Og som for et år siden tænkte jeg, at jeg ville tage Jer med igennem junglen af deadlines, brevstemmer og regler nedskrevet i loven.

Har du lyst til at læse om folketingsvalget, så se her:

Arkiv 2011 august

Arkiv 2011 september