fredag den 26. februar 2010

Fredag i Kvickly

Kender I det når man har lyst til at sætte sig ned og græde??
Tror nok lige de andre kunder i Kvickly havde gloet hvis jeg havde gjort det. Men jeg var nu tæt på.

Her er omstændighederne:

Fredag kl. 12.30
Kvinde med tvillingelimousine
To sovende drenge (tvillinger)
30 min til at handle i Kvickly inden ovenstående drenge egenligt burde få mad

GO!

Jeg kan kun komme ud igennem kasse 1 og 2 pga barnevognen. Der sad pt. ingen ekspedient i kasserne da jeg kom ind, men lågen var åben i den ene kasse. Jeg springer ud i det og går ind.

Her kommer første æv: De har skiftet ALLE kurve ud med de der kurve med hjul under... Sådan en kurv kan IKKE stå oven på en barnevogn og jeg skulle have for meget til bare at kunne smide det på vognen. Så jeg må trave rundt med 25 kg vogn, 18 kg baby('er) og en rigtig dum indkøbskurv som selvfølgelig bare bliver tungere og tungere...

Æv nr. 2: Min fantasi har jeg glemt der hjemme og jeg er total blank for ideer til aftensmaden i morgen. Og det er endda min fødselsdag i morgen (svigerbornholmerne kommer). Så jeg ender med at opgive og håbe vi har noget i fryseren.

Æv nr. 3: Folk er dumme og glor efter mig fordi jeg, pga vogn og kurv, hele tiden støder ind i alt muligt. Jeg kan ikke manøvrere både vogn og kurv på hjul.

Æv nr. 4: Jeg er ved at gå sukkerkold og hovedpinen begynder at dunke.

Æv nr. 5: Kasse 1 og 2 er nu lukket...

Her gider jeg så ikke mere. Jeg er tilsyneladende fanget i Kvickly og kan ikke klemme mig ud ved de små slanke kasser. Jeg er parat til at sætte mig ned og græde. Bare en smule og så stjæle en chokoladebar og en cola, bare lige for at få sukkerniveauet op igen.

Æv nr. 6: Alle de medarbejdere der var der lige før er PIST VÆK.

Lad os opsumere: Tung barnevogn, stadig sovende drenge (thank God!!), tung kurv på hjul, hovedpine, dumme folk, lukket kasse og ingen medarbejdere.

Jeg VADER rundt i Kvickly med vogn - med kurv - for at prøve at finde en eller anden som kan åbne kassen så jeg kan komme over i kiosken for at betale.
Finder endelig en ung pige som kan se min modersved og desperation. Hun er så flink og lukker mig ud, så jeg kan komme over og betale i kiosken (Husker hende lige i min aftenbøn).

Og så ellers på vej hjem, alle vare op ( to indkøbsposer, en pakke Libero nr. 4, pose med tøjindkøb + de bøger jeg lige købte på bogudsalg), drengene op, over med øllebrøden, vare pakkes ud, hurtig frokost til mig selv.

Nu har alle spist, drengene ligger på gulvet og jeg er ved at kollapse på sofaen.

Sagde far ikke noget om at han kom tidligt hjem??
Årh for fanden... Aftensmaden til i morgen.... Suk!!

onsdag den 24. februar 2010

Hurra for mødre og grupper!

Jeg er træææææt!

Har været i min helt fantastiske mødregruppe i dag og det var så hygsomt. Jeg er så glad for mine med-mødre-nye-veninder.

I dag behandlede vi blandt andet vigtige emner som:

  • er det ok at vække sit barn (det blev vi enige om at det var)
  • må chokolademuffins godt være lidt svampet (ja, for dævlen!)
  • kan alle babyer lide vandmelon (nej det kan de ikke)
  • hvem vil have tvebakker med hjem (det blev mig)
  • kan sundhedsplejersken blive enig med sig selv (nej, det kan hun ikke!)
  • kan dit barn også..... (ja og nej)

Og konstaterede også følgende:

  • det er ok, at brokke sig over sin mand (hvor skal man ellers gøre det)
  • at børn ikke kan sammenlignes
  • vi gider ikke mødre som bare fortæller at alt er perfekt (vi tror alligevel ikke på dem)
  • vi hygger os godt nok godt sammen
  • at vi igen i dag først tog hjem ved 17 tiden
I morgen tager jeg turen igen med den "glemte mødregruppe" - tvillingemødregruppen.
Vi har ikke set hinanden siden en gang i november. Så det bliver meget spændende at se de store babyer!
Jeg skal have kage med og de ser sådan her ud:

søndag den 21. februar 2010

En proces med afbrud

Jeg elsker at skrive. Jeg har så svært ved at fatte mig i korthed, som I nok også har bemærket her. Jeg elsker at beskrive, forklare og sikre mig, at folk mærker og føler det jeg vil have dem til.

Jeg skriver romaner. Eller altså, jeg skriver historier. Ikke noget der udgives, for de bliver aldrig færdige. Det starter som regel med en følelse, en dagdrøm, en natdrøm, en sang. Så går jeg og tænker og tænker. Dagdrømmer. Tænker på det når jeg skal sove. Tænker på det hele tiden. Skriver ikke noget ned. Det hele får lov til at bygge op. Gerne i lidt lang tid. Og når jeg ikke længere kan holde tilbage, SÅ skriver jeg. Og så skriver jeg også! Hele tiden.

Det er der hvor jeg er lige nu. Jeg skal skrive. Hele tiden. Jeg har slet ikke lyst til at holde op. Det rumler i maven og klør i fingerspidserne for at få følelser og ord ud.

Jeg fik en ide for noget siden. Og nu er jeg kommet der til hvor det bare skal ud.
Men gud, hvor er det svært at sætte sig ned og skrive i 4 timer når man har to små drenge. Det bliver højst til 1½ time af gangen og det er hvis jeg er heldig. Tilgengæld er jeg også ret produktiv synes jeg selv. Så jeg glæder mig til, at drengene selv kan lege lidt længere af gangen og jeg kan skrive lidt mere.

Haha

Jeg har sovet til kl. 10 i dag.

Det var bare det jeg ville blære mig med - Hej :-)

lørdag den 20. februar 2010

Hej. Jeg hedder...

Jeg har lige haft besøg af to meget søde damer, som var så venlige at give mig en lille bog om bibelen. Jeg så godt de gik ude på svalegangen og så jeg også godt, at ingen af mine naboer åbnede for dem.

Men det gjore jeg altså! Hvem har ikke lyst til at møde to meget søde damer på en lørdag formiddag? Jeg havde Frederik på armen, så det tog rigtig kegler.

Jeg forstår ikke folk som smækker døren i hoved på dem. Jeg forstår ikke, at man ikke lige kan sige nej tak på en venlig måde. Jeg forstår ikke, at folk ikke har lidt forståelse for, hvorfor de kommer og banker på.

Vidste du at de faktisk, helt fremmede mennesker, kommer til dig, fordi de vil dig det godt?
Deres tro siger dem, at hvis de ikke spreder budskabet om deres Gud, så kommer de ikke i himlen. Hvis min Gud sagde sådan til mig, SÅ var jeg også ude og trave i det her vejr. Så kan man måske godt være lidt sød ved dem.

Hvorfor bliver nogle folk så sure over, at de kommer forbi? "De skal ikke komme og pådutte mig noget!!". Så smil og sig da nej tak. Jeg kender en der en gang flippede helt ud, fordi de havde deres børn med ude og banke på. Det kan jeg ikke se noget galt i. Jeg giver også mine børn en kristen opdragelse, på min måde. Jeg kan ikke se hvad det skader.

Der skal være plads til os alle sammen. Jeg har respekt for deres tro og de har lov til at tro lige hvad de vil. for jeg vil jo også gerne have min egen tro.

Så næste gang det banker på din dør, så åben, smil og sig tak eller nej tak.
Og mig? Jeg fik en lille snak om bibelen (som vi har tre af), børnebibelen (som vi har to af), et tak og en masse komplimenter om min søn. De havde alt forståelse for at jeg var lige ved at skulle putte mine drenge og de takkede for den korte samtale. Det synes jeg ikke var en dårlig oplevelse.

God lørdag.
Både til Jer der vader gaderne tynde og banker på og til Jer der er på den anden side af døren.

tirsdag den 16. februar 2010

BANG!!!

Jeg hader når reklamer har ret...

Jeg ser egenlig mig selv som en rigtig miljøvenlig type. Neutral opvaskemiddel, Froggy rengøringsmidler, smider ikke dåser i skraldespanden, smider ikke skrald i naturen.

Men nu er det altså slut... Sorry lille frø, undskyld stille vandløb, desværre grønne eng.
Jeg har nemlig i dag opdaget min nye ven nr 1: Cilit Bang - Mug og Skimmel!


Og jeg gentager jeg hader når reklamer har ret. For man sprøjter jo bare bæstet på, drejer en gang rundt om sig selv og skyller med vand. Hvor er det tragisk! Og hvor er det tragisk, at jeg ikke har prøvet det noget før! Glemt at ligge på knæ og skrubbe og mase. Det har jeg mest ondt af, er at sprøjte staset ud på væggen.

Jeg troede ikke vores bruseniche var til at redde. Vi havde røde (!!) fuger der hvor der engang var hvide. Men ikke mere! Nu ser det jo ud som om jeg selv lige har muret brusenichen op på en formiddag.

Så klart anbefalelsesværdigt til den travle husmoder!
Bare lige husk:

Åben vinduet og lad for gud skyld være med at komme toiletrens i toilettet mens du sprøjter om dig med vidunderskummet!!!
(SERIØST!!! Kombinationen kan nemlig give vand i lungerne og
det drukner man som bekendt af.)

Hvad vil du købe i min butik?

Det gode ved en tvillingebarnevogn er, at den kan rumme meget.
Det dårlige ved en tvillingebarnevogn er, at den kan rumme meget.

I går lykkes det mig at slæbe følgende hjem fra Kvickly:

2 kg kartofler
2 pakker Libero nr 4 bleer
1½ L Faxekondi
1 kg modermælkserstatning
4 kg kød (der var tilbud)
1 kg konserves
½ kg bananer
½ kg æblemos
½ L vaniliecreme
½ L olie
½ kg blandet salat (face it, det ER nemmere!!)
15 kg små drenge, excl. deres voksiposer
Og så en masse småting.

Til sammen noget over 12 kg.
Det er nu godt klaret når kurven under vognen i følge fabrikanten kun kan klare 5 kg. Det er tilsyneladende en mand der aldrig har været på barsel, som designer barnevogne.

søndag den 14. februar 2010

Valentiens

Jep, jeg har fået gaver. That's right: gavER!

Blomster (som jeg fik i fredags) og her til morgen fik jeg et par øreringe. Jeg fik også lov til at sove længe. Helt til kl 10! Hvilken luksus.

Retur fik Bornholmeren lov til at se på vores små drenge der hele dagen har haft en bluser på med påskriften I LOVE DAD. Det gjore ham mere glad end en buket blomster eller chokolade.

lørdag den 13. februar 2010

Misundelig

Jeg er misundelig. På alle Jer kvinder som har født Jeres børn selv.

Jeg var med og tilstede under drengenes fødsel, men jeg gjorde sådan set ikke rigtig noget aktivt. Jeg gjorde bare det de bad mig om. "Sæt dig her", "krum ryggen", "Læg dig ned" "Sig til hvis du har det skidt". Jojo, og jeg gjorde som jeg fik besked på. 15 min senere var jeg mor til to drengebørn. Og jeg behøvede ikke at gøre spor.

Jeg synes stadig det er lidt mærkeligt. Jeg ville nemlig gerne have født drengene selv. Men det måtte jeg ikke. De ville nemlig gerne ud med numsen først og så sagde doktoren, at det jo ikke gik. Humph!?

Og du som har kæmpet dig gennem 100 veer og bandet din mand langt væk, du synes nok, at jeg er en værre tosse. Det havde jeg måske også synes hvis jeg havde haft en ve eller 4. Men hvor ville jeg gerne være medlem i din klub.
Jeg ville så gerne have haft en ordenlig omgang veer. Have været hele processen igennem, følt kroppen overtage og arbejde, have fået mine sønner op på brystet. Og jeg føler mig faktisk snydt. Jeg synes det er dødtrist. Nu er et kejsersnit jo ikke helt uden komplikationer og det kræver da også noget. Det var bare ikke MIN drømmefødsel.

Jeg nød min graviditet til fulde! De passede rigtig godt på mig, undersøgte og scannede mig hele tiden (vi har scanningsbilleder fra hver måned). Jeg fik en dejlig gravid krop og en masse fantastiske minder (snakker IKKE om skrækmærkerne, der trist nok kom de sidste tre måneder!).
Men fødslen, den måtte jeg ikke bestemme over. Jeg kunne ikke komme i vand som jeg ellers havde drømt om. Det kunne ikke forgå stille og roligt med kun os to og jordemoderen. Havde jeg født almindeligt, så havde der været omkring 7 personer til at hjælpe til. Jeg ville gerne have undgået stikket i ryggen (det var nu slet ikke så slemt, men alligevel).
Hold op, hvor har jeg ligget med bagdelen i vejret for at få drengene til at vende sig, bedt til min Gud, grædt og prøvet at snakke mig ud af det kejsersnit. Men det var åbenbart sådan mine sønner skulle komme til Verden.

Når vi skal have nr 3 (når bornholmeren er blevet enig med sig selv om at han skal være far igen og jeg har overskud til at låne min krop ud igen), så har babyen bare at ligge sig rigtigt og opføre sig pænt. For jeg vil have en ve! Basta!


Ja, det er altså ikke en ny test :-D

torsdag den 11. februar 2010

Store drenge!

Årh, mine drenge er ved at blive store!!

Spiser grød, mos, frugt- og brødhapser. Drikker vand af en kop og hiver selv sutten ud og græder når de vil have opmærksomhed...

Og nu er vi nået der til hvor vi begynder at pakke de første ting væk.
Aktivitetstæppet har vi ikke brugt længe. Skråstolene har vi ikke brugt siden de begyndte at sidde i højstolene for at spise. Så væk med dem!

Bunden i tremmesengen skal snart ned og det samme gælder bunden fra kravlegården. Om et par måneder er kravlegården sikker ikke aktuel mere.

Og om 4 måneder (!!) så er de begyndt i dagpleje og fylder snart 1 år. Min barsel er slut, jeg skal arbejde igen og endnu en ny hverdag skal til at indfinde sig.

Hvor er knappen henne som stopper tiden?
Den gemmer sig sikkert bag alt det rod vi har. Så tror da f.... at jeg ikke kan finde den.

tirsdag den 9. februar 2010

En lille gåde

Hvad er sjovere end at sove kl. 6.50 om morgenen?

At ligge og spytte på sin mor og hive hende i håret.

Det synes jeg faktisk er lidt frækt, når denne mor lige har sørget for, at man har fået en dejlig morgenflaske. OG ydermere har ladet en ligge ved sin side for at sove. Tænk bare på alt den varme og tryghed.

Men næææh, spyt og hive i håret er takken man får.
Det er skønt at være mor :-D

Godmorgen!

mandag den 8. februar 2010

Rod i oprydningen

Kender I det når man rydder op og så kommer til at rode en smule??
Nu kan jeg ikke finde fjernbetjeningen... Hm...

Jeg må lede videre. Gider virkelig ikke se endnu en genudsendelse af Americas Topmodel omgang nr 35.

søndag den 7. februar 2010

Så stop dog!

Ved I hvad jeg hader? H A D E R!

Når folk siger: "GUD! Du er jo gråhåret" eller varianten "Nej, hold da op, hvor har du mange grå hår".

Ja, jeg tror I ikke jeg ved det? Tror I jeg synes det er fantastisk? Tror I jeg gider høre om det? Lad dog for en i hulen være med at minde mig om det!
Hvorfor tror folk (familie, kollegaer, SVIGERMOR), at det er helt okay liiiige at gøre mig opmærksom på at de har set mine grå? Hvorfor overhovedet nævne det? Min kollega ragede mig i håret for at komme til at se lidt bedre. Helt ærlig!!

Jeg går da ikke rundt og minder min mor, svigermor eller kollega om, at de da vist nok liiiige har en rynke eller 25 i ansigtet (in all fairness, min mor har faktisk en enorm pæn hud. Please lad mig arve!!).

Så stop med at minde mig om mine grå!
Jeg synes det er langt sjovere (OG VENLIGERE) at få af vide, at jeg har en fin halskæde / bluse eller noget tredje på.

Stop dog!

fredag den 5. februar 2010

Ønske, drømme, ønske

Årh, det nye katalog fra Stof og Stil...

Jeg drømmer allerede om mønstre, lækre stoffer, prints og alle de ting jeg vil sy:

  • Sengetøj til drengene
  • Praktiske ting til hjemmet (har så mange ideer fra bloglandet af)
  • Forhænget der skal dække for hylderne i gangen
  • Tæpper og legeting til drengene
  • Små punge og hygge-pige-ting til mig selv (endnu flere ideer fra bloglandet af)
  • Gaver til andre (stadig ideer fra bloglandet)
Og jeg ved allerede hvad jeg ønsker mig fra Stof og Stil af:



Drengene skal snart op i juniordynerne, så det giver en fantastisk undskyldning for at lave sengetøj. Mens jeg var sygemeldt under graviditeten lavede jeg bl.a. sengetøj, så det projekt tør jeg godt kaste mig ud i igen. Tøj tør jeg slet ikke gå i gang med.

Tilgengæld skal stuen have nye pudebetræk og vi mangler et forhæng foran nogle hylder.
Flagranke til drengenes værelse. Måske et stort legetæppe til stuegulvet, så vi ikke behøver bruge vores slumretæppe hele tiden. Går og leger lidt med en ide til en holder til kogebøger til køkkenet.

Årh, jeg drømmer...
Måske skulle jeg bare ønske mig penge til min fødselsdag... Og tid.

tirsdag den 2. februar 2010

Bliv hjemme (!!) og spis risengrød.

Jamen, det gør vi så. Altså bliver hjemme.

Jeg kan nu heller ikke rigtig se hvad vi skulle tage ud for. Hvem gider ud i sådan et snevejr?
Næææh, så hellere blive hjemme og hygge i den varme stue. Mon den står på lidt varm kakao? Jeg tror det næsten.

Gider ikke en gang sætte et billede ind af hvordan det der ud her, for det ligner alle de andre snebilleder jeg har taget. Synes den her vinter er ved at blve lidt ensformig... Nå, det er nok bare mig.

Har kød liggende til en omgang millionbøf, men burde man egenlig ikke hellere spise noget som f.eks. risengrød i det her vejr?

Skidt pyt, der kommer nok en ny snestorm igen. Og SÅ skal vi have risengrød.

mandag den 1. februar 2010

Ekstrem Makeover

Hvis nu de der Ekstrem Makeover folk, helt uventet, kom forbi her, så ville jeg ønske at de:

  • Lagde håndklæderne ordenligt på plads på hylderne
  • Lagde tøj på plads
  • Ryddet op i køkkenet
  • Gjore hovedrengøring på badeværelset
  • Sorterede drengenes tøj
  • Vaskede vinduerne og gulvene
  • Fjernede og sorterede tøjet på soveværelsesgulvet
  • Skiftede sengetøj

Vi behøver nemlig ikke nyt køkken, vægge der skal rives ned eller kunstfærdige børnesenge der ligner racerbiler, for at lave en EKSTREME makeover. Næææh, ovenstånde liste kan så ment gøre det.